Spareråd: De 6 bedste tips til at spare penge på madbudgettet

Placér maden rigtigt i køleskabet

Indstil dit køleskab til at holde en temperatur på maksimalt 4 eller 5 grader. Ved den temperatur holder madvarerne længst, men vær opmærksom på, at selvom temperaturen er indstillet til et bestemt niveau, vil der være steder i køleskabet, der er varmere eller lidt koldere end det, du har indstillet temperaturen til.

I et køleskab er der koldest nederst i køleskabet, mens der er varmest på de øverste hylder og i lågen på køleskabet. De mest temperaturfølsomme varer skal altså ikke placeres på øverste hylde eller i lågen. Derfor bør mælken også kun have en plads i lågen, hvis din husstand har et stort forbrug af mælk, hvor åbne kartoner hurtigt tømmes.

Læs artiklen: Sådan organiserer du dine madvarer i køleskabet 

Køb private label-varer i supermarkedet

Havregryn er ikke bare havregryn, mel ikke mel og mælk ikke mælk. Langt de fleste varer i supermarkederne findes både som mærkevarer og i supermarkedets eget mærke. Det kaldes private label-varer – og i Coops butikker er det blandt andet mærker som Änglamark, Smag Forskellen, Coop og Xtra, der er private label.

Varerne i supermarkedernes egne mærker som Änglamark, Smag Forskellen og Coop er på niveau med mærkevarerne, mens discountmærket Xtra kan måle sig med de andre billige konkurrenter. Du kan ofte spare mange kroner ved at droppe mærkevaren og tage en private label-vare i stedet. 

Køb ind 1 gang om ugen – eller køb ind på nettet

Planlæg dine indkøb, lav en madplan og gå kun sjældent i supermarkedet! Ved at lave en madplan får du et overblik over ugens måltider og kan måske forudse, hvilke rester der kan bruges senere på ugen.

Planlægger du en uges indkøb i forvejen, kan du nøjes med 1 eller 2 indkøb i løbet af en uge – og alene det at gå mindre i supermarkedet gør dine indkøb billigere. Når du er i supermarkedet, fristes du nemmere til at købe noget, der ikke står på din indkøbsseddel.

Køb dagligvarer på nettet. Ud fra filosofien om at undgå fristelser og impulskøb kan du med fordel købe dagligvarer på nettet. Det kan godt være, at varerne enkeltvis er lidt dyrere, end hvis du købte dem i supermarkedet, men samlet kan det blive  billigere for dig at købe ind online i stedet for daglige indkøb i en butik.

Hav styr på, hvad du har på hylderne og i skufferne

Tjek altid, hvad du har i skufferne og skabene, når du planlægger ugens mad. Måske er der varer på lageret, du kan bruge til aftensmad, eller når du forbereder madpakker.

Hvis du har styr på, hvor meget mel, mælk og pasta du har, køber du ikke (endnu) en pose, når du står med indkøbsvognen foran hylden i supermarkedet.

Læs artiklen: Spar penge – ryd op i køkkenskabet og skufferne

Brug næsen – og smid mindre ud

Alle madvarer skal være mærket med en udløbsdato, men det er ikke alle datoer, der betyder, at maden skal smides direkte i skraldespanden, når datoen er overskredet! Smid kun mad ud, når ‘sidste anvendelsesdato’ er overskredet. Når en vare er mærket med ‘sidste anvendelsesdato’, er der risiko for, at bakterier har udviklet sig så meget, at du risikerer at blive syg, hvis du spiser maden efter denne dato.

Er maden mærket med ‘mindst holdbar til’ eller ‘bedst før’, betyder det ikke, at maden skal smides i skraldespanden. Mange fødevarer kan stadig spises efter denne dato. Lugt til maden, lugter den fint nok, er den sikkert også fin at spise.

Det er især tørvarer som mel, gryn, krydderier, pasta og ris, der sagtens kan spises efter ‘mindst holdbar til’-datoen.

Læs artiklen: 23 fødevarer, du godt må spise, selvom datoen er overskredet

Hav en restedag i løbet af ugen

Hver dansker smider 47 kilo spiselig mad ud om året. En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer har vist, at madspild samlet koster danskerne 13,5 milliarder kroner, så både ud fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv er der grund til at spise den mad, der allerede er produceret og betalt.

Middagsrester og friske grøntsager udgør de 2 største kategorier af varer, vi smider ud. Hav derfor en restedag mindst 1 gang om ugen. Kan du ikke lave resterne fra gårsdagens mad til en ny ret, så saml alle resterne på middagsbordet og lav en omgang restetapas.

Test din viden om madspild i Samvirkes madspildsquiz