Undgå regninger på mere end 10.000 kroner
Mange børnefamilier har fået store regninger, efter at børnene har spillet spil på mobiltelefonen eller iPad'en. En af grundene er, at mange spil tilbyder, at man kan købe ting inde i spillet, som gør spillet nemmere, eller lader dig skyde en genvej. Tingene betales med det kreditkort, som er tilknyttet telefonens Apple-ID.
Problemet opstår især på grund af indstillinger i iPhonen. Som standard kræver det nemlig ikke en kode at bruge flere penge, hvis man har købt eller downloadet noget til telefonen inden for de sidste 15 minutter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har set flere eksempler på, at familier har fået trukket mere end 10.000 kroner på kontoen for ungernes spil.
Slå begrænsninger til - se hvordan
Slå begrænsninger til - se hvordan
På din iPhone eller din iPad går du ind under Indstillinger -> Generelt -> Begrænsninger.
Har du ikke allerede en kode, skal du lave en 4-cifret kode. Koden skal gøre det sværere for dit barn – eller folk, der låner din telefon – at bruge det betalingskort, du har tilknyttet din iTunes-konto.
Tryk herefter på ”Slå begrænsninger" til.