Skal jeg koge bærrene, før jeg laver smoothies?
Jeg købte i sidste uge en boks med forskelligt frugt til smoothies. Da jeg kom hjem, så jeg, at der på boksen står, at gojibær kun må anvendes efter forudgående varmebehandling.
Mit spørgsmål er så: Hvor længe og ved hvor høj temperatur skal der varmebehandles?
Lisbet Fredberg, Holstebro
Svar fra Winnie From Thesbøl
Rå, frosne bær kan være årsag til sygdom. Fra tid til anden dukker der avisoverskrifter op med sygdomstilfælde forårsaget af bl.a. Novovirus fra rå, frosne hindbær. Når der står, at gojibær skal varmebehandles, kan det skyldes, at der ikke er garanti for, at de hygiejniske forhold ved dyrkning af bærrene er i orden.
Giv bærrene et kort opkog – 1 min. – og brug dem sammen med de andre bær. Du vil opdage, at de sagtens kan bruges i en smoothie, hvor de andre bær er rå, uden at smagen tager skade.
Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.