Selvmåling: Sundhed er noget vi måler

Mennesket har altid elsket tal. Vi bruger tallene til at måle og få overblik. Vi vil gerne kende vores højde, vægt, styrke og udholdenhed. Særligt i forbindelse med sport har vi altid målt tid, hastighed, distance, point osv. Vi vil gerne være lidt bedre end i går eller lidt bedre end konkurrenten.



Teknologisk udvikling har givet os små armbånd, pulsure, smartphones og andet måleudstyr, så vi kan holde øje med vores forbrænding, puls, distance, skridt og meget mere, når vi motionerer. 



Ifølge tal fra Coop Analyse måler mere end 60 procent af danskerne et eller andet regelmæssigt. Knap 30 procent svarer, at de jævnligt måler antal tilbagelagte kilometer, og en stor del måler også antallet af skridt taget i løbet af dagen. Tallene stemmer meget godt overens med vores brug af appen Endomondo,  der kan måle bevægelse og forbrænding, og som har omkring 1,8 million brugere i Danmark. Hvor meget vi rent faktisk bruger appen til at måle, er uvist, men tallet fortæller, at en betydelig del af befolkningen i hvert fald har været nysgerrige i forhold til fænomenet selvmåling.



»Selvmålingstrenden er udtryk for, at folk synes, det er sjovt og interessant at bruge ny teknologi i forbindelse med motion og træning, og studier viser, at den slags teknologi, for eksempel skridttællere, kan være en motiverende faktor. Man så det med Pokemon Go’-bølgen, hvor teenagere pludselig dukkede op på gaderne og gik rundt for at fange Pokemons. Jeg tror, nye selvmålingsteknologier kan få folk til at bevæge sig mere i en periode, men at de fleste vil glemme det igen, hvis ikke teknologien udvikler sig. Så selvmålingsteknologien kan godt spille en rolle i at motivere os til at motionere mere, spørgsmålet er, om den kan ændre vores vaner på langt sigt,« siger lektor ved Institut for Folkesundhed, Kristian Overgaard.

 

Se mine resultater

I Coop Analyses rundspørge angav en fjerdedel, at de benytter sig af selvmåling som motivation til at få trænet og nå deres mål. Særligt blandt de 35-54-årige spiller den motivation, målingerne kan give, en stor rolle, mens det hos de ældre i højere grad handler om at forebygge eller bekæmpe sygdom. 

Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi og forfatter af bogen Forbandede Sunddom, mener dog, at en del af den motivation, målingerne kan give, kommer gennem præsentationen af ens egne resultater for omverdenen. Ifølge ham forstærkes selvmålerkulturen gennem de sociale medier, der bugner af selfies fra fitnesscenteret, af opnåede mål og nyt udstyr. Det skal demonstrere en viden om sundhed og vise et højt engagement i forhold til træning. Det er særligt yngre mennesker, som har en tilbøjelighed til at søge bekræftelse gennem likes, delinger og kommentarer i forbindelse med deres træning.

»Der er ingen tvivl om, at det her målefænomen går meget fint i spænd med den performancekultur, vi har i dag. Livet handler om at præstere optimalt både på arbejdsmarkedet og i privaten. Vi har et særligt stort fokus på fysiske præstationer og mål, fordi det er svært at se på folk, om de har læst en masse, men det er let at se, om folk holder sig i form. Så brugen af fysisk selvmåling handler også om den opfattelse, man gerne vil have, at andre mennesker har af en,« siger han.

Et godt liv er mere end et mål

Selvom selvmåling kan være en hjælp til at ændre adfærd og forbedre sig selv, bør man også være opmærksom på, at målingerne ikke kommer til at fylde for meget i hverdagen. Faren er, at de går hen og blive en besættelse. I stedet bør vi fokusere mere på de indre værdier, som kan være med til at give os et godt liv, mener Rachel Santini, direktør for Kildehøj Privathospital og uddannet inden for ernæringsvidenskab og psykoterapi. 

»Det at begynde at måle alting giver os ikke svaret på det, vi søger, nemlig sikkerhed, kontrol, forståelse og tryghed i vores liv. Det får man ikke ved at sige: Jeg måler noget, og jo mere jeg måler, jo bedre. At selvmåle for at forbedre sig kan være vældig effektivt på en meget kort bane, men det løser ikke de dybere problemer i tilværelsen. I stedet bør man spørge sig selv: Hvad er et godt liv for mig? At svare på det kræver, at man er i kontakt med sig selv og ikke sin gruppe eller netværk af andre selvmålere. Så sæt tid af i hverdagen til at tænke over: Hvad er dybest set et godt liv for mig? inden man kaster sig ud i måle sit liv,« anbefaler hun.

 

»Hvis jeg ikke tæller, bliver jeg irriteret« 

Hver morgen begynder på vægten, og alle dagens skridt bliver talt. Anders Høeg Nissen måler og vejer sin sundhed   

Anders Høeg Nissen er flittig selvmåler. Han er journalist og har skrevet bogen Det man måler er man selv. Da han var i gang med at skrive bogen i 2013, testede han en lang række måleudstyr og blev bidt af selvmåleriet. Selvom han har skåret ned på omfanget siden da, måler han stadig visse ting. Hver morgen starter med en tur på vægten, ligesom han hver dag gerne vil gå 10.000 skridt. Både vægt og skridt er for længst blevet faste vaner i hverdagen, men Anders Høeg Nissen måler alligevel stadig.

»Var jeg mindre nørdet, ville jeg kunne lægge udstyret fra mig, for nu har jeg de gode vaner. Så kunne jeg bruge det en gang hvert halve år og tjekke, hvordan det går. Jeg er bare blevet lidt småneurotisk med det. I dag kan jeg ikke stå op om morgenen uden at hoppe på vægten, og kommer jeg ud ad døren uden mit måleur, går jeg tilbage og henter det, fordi jeg vil vide, hvor mange skridt jeg har gået,« siger han.

Ifølge Anders Høeg Nissen kan selvmåling være med til at give nye, sunde vaner og slippe af med dårlige. De mange data kan være med til at motivere en til at leve sundere. I praksis kan det være noget så konkret som at gå mere, drikke mindre kaffe, sove mere om natten, blive bedre til at koncentrere sig eller holde op med at ryge – alt sammen noget, som kan bidrage til et sundere liv.

Slap nu af! 

»Jeg er selv et sundere menneske i dag, end jeg var for 6-7 år siden, inden jeg begyndte at selvmåle. Jeg tror, at selvmåleriet har hjulpet mig med at blive sundere, men jeg er ikke blevet sundere på grund af selvmåleriet. Det er vigtigt at forstå, for jeg kunne sagtens have lavet omlægninger i min kost og motionsvaner uden at indsamle data, men overblikket har motiveret mig til at lave adfærdsændringer og holde fast i mine nye, gode vaner,« siger han.



Anders Høeg Nissen holder øje med, hvor mange skridt han går, og hvor mange kalorier han forbrænder, 8-10 gange om dagen. Fysisk bruger han kun 5-10 minutter på at tjekke data om dagen, men mentalt bruger han en del af hjernens energi på løbende at planlægge dagen, så han kan nå de 10.000 skridt. Det har ifølge ham selv givet mere struktur i hverdagen, men det pålægger ham også nogle begrænsninger som at stå en time tidligere op for at have tid til at spadsere på arbejde.

Når han ikke den daglige målsætning, kan det påvirke hans humør.



 »Jeg kan blive rigtig irriteret, hvis vægten viser et for højt tal, eller jeg misser skridtmålingen en dag. Der har været 2 dage inden for det sidste år, hvor jeg har været så syg, at jeg simpelthen ikke kunne gå 10.000 skridt, og det irriterede mig virkelig. Jeg har været der, hvor jeg tænkte: Okay, hvis jeg nu kaster op, og så går, lige efter jeg har kastet op, kan jeg så nå at gå nok og komme hjem igen, inden jeg kaster op næste gang? Der måtte jeg sige til mig selv: Nu holder du kæft og slapper af! Det er nok ikke helt sundt, når ens humør bliver påvirket af de data, man indsamler om sig selv,« siger han. 

Søvn og afføring

Overblikket og målingerne af hans udvikling vejer dog tungere end en dag med dårligt humør i ny og næ, og Anders Høeg Nissen måler også løbende andre ting. Ud over de store ting som motion og vægt måler han for tiden sin kost, søvn, afføring og derudover sit forbrug af programmer på sin computer for at se, hvordan han bruger sin tid online. Han har tænkt sig at blive ved med at måle i større elle mindre grad de næste mange år, men der er dog grænser.



»Jeg har en lille aftale med mig selv, der hedder: På et tidspunkt bliver jeg gammel nok til, at jeg tænker, nu er der kun 5 år tilbage, så kan det godt være, jeg bare skal give fuldstændig gas og bare spise og drikke, som jeg har lyst til, og ligge og dovne den på sofaen,« siger han.