Se hvor mange fridage du har i 2026 – du skal arbejde mindre end mange andre år

2025 har været nærmest perfekt, når det gælder antallet af fridage, men 2026 ser ud til også at blive et ganske godt år, hvis du drømmer om at holde meget fri. Julen og nytår falder ikke helt så godt som i 2025, men til gengæld falder et par af forårets fridage godt, hvis du elsker forlængede weekender. Samlet set skal du arbejde mere end i 2025 men færre dage i 2026 end så mange andre år
Dannebrog foran sommerhus i Skagen

2024 er et godt år, hvis man elsker feriedage. I 2024 er der mange feriedage - 6 flere end i 2022, hvis man husker tilbage til det feriefattige år.

Året begynder med en fridag

Året begynder altid med en fridag – 1. januar er nemlig en helligdag. 2026 begynder på en torsdag. Første arbejdsdag er allerede fredag 2. januar, men måske er du en af dem, der bruger en ekstra fridag og holder fri 2. januar? Så kan juleferien nemlig strækkes helt til mandag d. 5. januar. På den måde er du gledet ind i en weekend og får en blid begyndelse på 2026.

Påsken venter tidligt i april

De næste fridage, der ikke ligger i weekenden, finder du i begyndelsen af april. Påsken falder lidt tidligere i 2026 end 2025, men det ændrer ikke på, at du har de ”normale” fridage:

  • Skærtorsdag er torsdag den 2. april
  • Langfredag er fredag den 3. april
  • Påskedag (søndag) er den 5. april
  • 2. påskedag er mandag den 6. april. 

Det giver dig mulighed for 5 fridage i streg (fra torsdag til mandag) uden at bruge for mange feriedage.

Maj har mange fridage

1. maj er altid en joker. I år lander Arbejdernes Internationale Kampdag heldigt: 1. maj er en fredag, og det er sammen med de år, hvor den falder på en mandag, den optimale placering. På den måde får de mange, der har fri på 1. maj, en forlænget weekend. 

Store Bededag blev afskaffet som fridag i 2024, men havde den været i kalenderen stadig, ville den falde fredag d. 1. maj 2026. Enkelte virksomheder har givet medarbejderne fri på dagen alligevel, men er du ikke så heldig, så sæt kryds i kalenderen: traditionen med varme hveder aftenen forinden forsvandt nemlig ikke med afskaffelsen af helligdagen. 

14. maj er Kristi Himmelfartsdag, og på grund af den tidlige påske, falder pinsen også tidligt i 2026:

Pinsedag er 24. maj og 1. Pinsedag er 25. maj.

På den måde er der 3 fridage, 5 lørdage og 5 søndage i maj. Er du heldig, kan du se frem til 13 arbejdsfrie dage i forårets smukkeste måned. 

Weekendvagter giver fri på andre tidspunkter

Nogle lønmodtagere med fuldtidsjob har vagter på lørdage, søndage og nogle eller alle helligdage. Det betyder ikke, at de har mindre fri end andre. Arbejder man på en weekenddag eller helligdag,  har man ret til fridag på en anden dag. Man arbejder altså lige mange dage på et år.

1. maj, 5. juni, juleaftensdag og nytårsaftensdag er i nogle overenskomster almindelige arbejdsdage. Det er et mindretal af lønmodtagerne for hvem de 4 dage er almindelige arbejdsdage. I disse overenskomster er der ofte andre goder, der kompenserer for at de 4 dage er arbejdsdage - eller der kan være lokalaftaler på den enkelte arbejdsplads, der gør det muligt at aftale fri på de 4 dage.

En ekstra fridag i juni

Grundlovsdag den 5. juni 2026 falder på en fredag. Mange har fri Grundlovsdag, og dermed er man i 2026 sikret en lille, forlænget weekend i årets første sommermåned.

Julen falder sådan set okay i 2026

Juletiden i 2026 ser tiltalende ud:

  • Juleaften den 24. december er en torsdag
  • Juledag (25. dec) er fredag
  • 2. juledag (26. dec) er lørdag. 

Det betyder, at du potentielt kan holde fri fra torsdag til søndag (4 dage) uden at bruge feriedage – og så kan du ærgre dig en smule over, at julen ikke falder helt så godt som 2025, hvor der var 5 fridage i streg.

Årets sidste aften, 31. december, er for mange også en fridag – og dermed årets sidste.

12 "gratis" feriedage

I 2026 falder der i alt 11 fridage på dage, der ikke er i en weekend. Det er altså 11 fridage udover den ferie, du har. De 11 fridage er 1 mere end i 2023 og 4 mere end i 2022, hvor vi endda havde Store Bededag. Dermed er 2026 et af de bedre år, når det gælder fridage – i de bedste kalenderår får man nemlig 12 fridage, der ikke ligger på en lørdag eller en søndag.

Når regnebrættet gøres op: 

I 2025 har du fri på 52 lørdage og 52 søndage. Lægger du det sammen med de 11 fridage og 30 feriedage, har du i alt 145 fridage i 2025. Det giver 220 arbejdsdage. Det er en dag mindre en 2025, men stadig bedre en mange andre år.

Tilmeld dig Samvirkes opskriftsinspiration og få hurtige og grønne opskrifter og opskrifter på nem aftensmad i det nye år