bolig

Se, hvem der har boet i din bolig før dig

Er du interesseret i at se, hvem der har boet i din bolig før dig – og hvad de har lavet? Eller lave simpel slægtsforskning? Så er det muligt gennem Rigsarkivets database Arkivalieronline

Ud over at kaste lys på tidligere beboere i en bolig, kan databasen bruges som et simpelt redskab til slægtsforskning.

Guide: Sådan bruger du databasen

Åbn Arkivalieronline
Find den rigtige liste: Rul gennem listen til du finder det rigtige år. Vælg derefter den liste, der passer til adressen du søger, fx København, Landdistrikter, Sognelister eller Købstæder.

Skriv i søgefeltet: Du kan bl.a. søge efter amt, kommune, sogn eller gade/vej afhængigt af, hvilken liste du søger i. Derefter dukker en masse resultater frem. Tryk på den relevante.

Find huset: Du er nu i selve arkivet af gamle dokumenter. Her skal du finde den adresse, du søger. Adressen eller matrikelnummeret står i øverste højre hjørne på første side af hvert folketællingsskema.

Gå på opdagelse: Når du har fundet den rette adresse, kan du gå på opdagelse i informationerne. Se bl.a., hvem der boede på adressen det pågældende år, deres fødselsår og –sted og deres arbejde. Det er muligt at gemme, printe med mere i knapperne øverst på siden.

Læs Rigsarkivets guide: Folketællinger – kom godt i gang

Gå på opdagelse i din – eller en andens – boligs historie med Rigsarkivets database Arkivalieronline. Her kan du se danske folketællinger fra 1787 til 1940. Databasen rummer oplysninger om personers bopæl, køn, fødselsår og arbejde i det pågældende år.

Du kan ikke se oplysninger fra 1940 og frem, da de er beskyttet pga. privatfølsomme oplysninger. Det er muligt at se folketællinger fra 1945 til 1970 på Rigsarkivet, hvis det er i forbindelse med slægtsforskning.

LÆS OGSÅ: Find billeder af dit hjem fra gamle dage

Brug databasen som slægtsforskning

Ud over at kaste lys på tidligere beboere i en bolig, kan databasen bruges som et simpelt redskab til slægtsforskning.

Ved du, hvor en slægtning har boet, kan du slå adressen op i databasen og se, hvor og hvornår vedkommende er født, dennes arbejde og eventuelle samboende børn eller ægtefolk.

Sådan undersøger du din bopæl eller slægts historie

Det kan være vanskeligt at finde den enkelte adresse eller person, da adresserne er opdelt i forskellige lister, fx i sogne eller købstæder. Derudover er nogle adresser markeret med matrikelnummer i stedet for adresse. Nogle af listerne kan også være besværlige at læse eller forstå, fx er folketællingerne før 1875 skrevet med gotisk håndskrift.

LÆS OGSÅ: Se gamle film fra din by

Men væbn dig med tålmodighed, og en adresse eller to, og gå på opdagelse i den omfattende database. I boksen ovenover kan du læse en grundig gennemgang af, hvordan du bruger databasen.

Gå til databasen her.

Læs mere om Rigsarkivets folketællinger

LÆS OGSÅ: Find gamle luftfotos af dit hjem - sådan

Folketællingen i tal

Onlinedatabasen indeholder folketællinger fra 1787 til 1940.
De resterende folketællinger fra 1945 til 1970 kan benyttes på Rigsarkivets læsesal i København.
Fem år (2011-2016) har det taget Rigsarkivet at indsamle og registrere databasen online.
Databasen er gratis at bruge.
Den første folketælling i Danmark fandt sted i 1787.
I 1970 blev den sidste folketælling registreret i Danmark. Folketællinger var blevet unødvendige efter indførslen af CPR-registret i 1968.