Savner de rigtige bag-selv-rugbrød
Hvorfor kan jeg ikke købe rugbrødsblandingen fra Zelected Foods. Man har for år tilbage kunnet købe den i blandt andet Kvickly, og jeg ved, at den kan fås i Irma, som dog har lukket sine to butikker her i Aarhus. Kan brødet ikke komme tilbage på Kvicklys hylder?
Lis Pedersen, Brabrand
Svar fra Michael Christensen
Vi havde en hel serie af disse brød på et tidspunkt, og varerne og konceptet var ganske udmærket. Dog var der ikke stor efterspørgsel efter dem i butikkerne. Rugbrødet klarede sig bedst, og det er korrekt, at Irma har taget det ind i sit sortiment. Jeg kigger selvfølgelig på det igen og vil overveje at genindmelde rugbrødet – for eksempel i Kvickly.
Michael Christensen er kategorichef for brød, bakeoff og kager. Coops sortiment i bagerafdelingerne er en del af Michael Christensens ansvarsområde.