Sådan skal du klæde dig på for at svede mindst muligt
Klæd dig let og luftigt
Det bedste, du kan gøre for at reducere svedproduktion, er at klæde dig let og luftigt.
Når det er sagt, har tekstiler til tøjfremstilling forskellige fordele og ulemper i forhold til at reducere gener fra sved. Tekstilerne kan være behandlet med forskellige former for kemi, der ændrer egenskaberne, men som udgangspunkt gælder nedenstående (se galleriet).
I forhold til at fjerne svedlugt, der har sat sig i tøjet, er det desuden afgørende, hvor høj en temperatur tekstilet kan vaskes ved, og om de korrekte vaskemidler anvendes.
OBS: Stoffer af bomuld, viskose, modal, lyocell, polyester og polyamid indeholder ofte elastan for at gøre tøjet mere elastisk. Er indholdet af elastan over 4-5 procent, kan det virke isolerende, hvilket bevirker at man sveder mere, også fordi tøjet ofte er syet, så det er tætsiddende.
Kilder: Anette Werner, tekstilingeniør, Teknologisk Institut, og Poul Erik Jørgensen, chefkonsulent, VIA.