Hvorfor er sved pinligt?

Sved er pinligt, fordi det er naturligt

Åh, nej, så skete det igen… et par tydelige svedplamager er dukket op under armene. Pinligt! Er der mon nogen, der har lagt mærke til det? Kan nogen mon lugte noget?

Men hvorfor bliver noget så naturligt som sved egentlig anset for at være pinligt? Netop fordi det er naturligt, lyder en stor del af forklaringen fra professor, historiker og kropsforsker ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Hans Bonde.

»Sved peger på det dyriske i mennesket og på tab af kontrol. Det strider imod idealet om selvbeherskelse og kravet om at fremstå civiliseret, som fylder meget i den vesterlandske kultur i dag,« siger han.

Hvorfor fylder sved så meget i vores kultur?

»Vi har været igennem en meget lang civiliseringsperiode, som er blevet til den vesterlandske måde at forsøge at få kontrol over kroppen på, som vi lever med i dag. På mange måder er vi rundet af perioden i anden halvdel af det 19. århundrede, som kaldes for den victorianske periode. Her blev alt ved kroppen faktisk pinligt. Man dækkede alt til med meget tøj, og man blev betragtet som barhovedet, hvis man ikke havde hat på udendørs«.

Hvilken rolle spillede sveden i 1800-tallet?

»Sved blev pinliggjort, fordi den afslører vores primitive side. Altså en væske, som forlader kroppen og ovenikøbet har nogle dufte, som er ukontrollable. Derfor hældte man en hel masse parfume på kroppen. Alle udsondringer fra kroppen blev sådan set ekstremt tabuiseret. Det gjaldt i meget høj grad de dufte, der kommer i forbindelse med erotisk stimulation. Siden kom en lang periode i første halvdel af det tyvende århundrede med ”lys, luft og renlighed”, der tabuiserede sved – ikke fordi det var dyrisk, men fordi det var urent«. 

Hvordan har vores syn på sved ændret sig?

»Ja, og der er sket meget siden. Det hele blev vendt op og ned med 68-generationen. Her blev den nøgne, svedende krop populær. Man skulle være så naturlig som muligt og helst ikke vaske sig for meget, fordi man ikke skulle være så hæmmet i forhold til sine egne udsondringer. Man kunne også sagtens lade toiletdøren stå, når man gik på toilettet i kollektivet. Var man for påpasselig med sine kropsgrænser, var man borgerlig. Så sved og nøgenhed blev her en vigtig del af frigørelsen.«

Er vi stadig lige så frigjorte omkring sved som i 1968?

»Efter 68 troede vi, at vi var på vej til at blive anti-victorianere og bevæge os væk fra den tabuiserede krop. Men så let går det ikke. Vi er børn af victorianismen og den selvkontrol, der ligger hos det tidligt borgerlige menneske. Vi er igen ved at blive bange både for sved og nøgenhed.«



Hvordan ser man så på sved i dag?

»Jeg synes, det er tvetydigt. Nyproduceret sved på en krop, der viser selvkontrol og dyrker fitness, er jo in. Så på den måde er det et dobbelt signal: Sveden kan også have de der potentielle erotiske undertoner. Men den ukontrollerede sved og angstens sved er stadig noget, man gerne vil undgå. Selvom angst i dag har fået en diagnose og er blevet mindre tabubelagt i vores samfund, er målet stadig at komme af med angsten. På samme måde prøver vi at undgå og skjule svedige hænder og andre former for sved, der afslører, når vi bliver nervøse.«