Sådan opbevarer du dine dæk
Rigtig opbevaring af dine bildæk er vigtigt, hvis du vil forlænge levetiden på dækkene
- Har ud monteret dine dæk på fælge, så opbevar dækkene hængende eller på et dækstativ. Lader du dækkene ligge på hinanden, bliver de lettere skæve.
- Løse dæk uden fælge skal stå oprejst. Sørg for at dreje dækkene af og til, så undgår du, at dækkene får flade punkter.
- Dæk skal opbevares mørkt, køligt og tørt. Så bevares dækkenes egenskaber bedst. Hvis du lader dine vinterdæk stå på loftet, hvor der nemt bliver varmt, mister gummiet sin smidighed.
- Husk at rengøre dæk og fælge inden opbevaring.
- Med en optimal opbevaring, og et normalt kørselsbehov kan du forvente, at et sommerdæk har en optimal levetid på enten 5 år eller 100.000 kilometer, mens et vinterdæk holder lidt kortere tid, 4 år eller 80.000 kilometer.