Sådan laves tandtråd

Tandtråd til ethvert behov

Tandtråd er gået fra at være en skrøbelig silketråd til en både stærk og fleksibel nylonsnor beklædt med flere lag, der skal komme ethvert behov i møde. Og udviklingen fortsætter. Sidste skud på stammen herhjemme er tandtråd, der udvider sig, og i udlandet er tandtråd, der afslører bakterier, på vej. Men selvom der i dag fås tandtråd med både smag, fluor, voks, tofarvet tråd og tandtråd, der udvider sig, når den kommer ind mellem tænderne, er den mest populære tandtråd stadig den klassiske hvide tandtråd beklædt med voks. 

Den må ikke knække eller spalte

Tandtråd på plasticbøjler er også blevet populær. Et af forbrugernes vigtigste krav er, at tandtråden ikke spalter eller knækker, fortæller Tove Sigfredsen, kategorichef for personlig pleje i Coop.

»Tandtråden skal være stærk, og så er det blevet meget populært, at den har en mild smag af mint, som man er vant til fra tandpasta,« siger Tove Sigfredsen.

Lag på lag-behandling

Den første tandtråd i moderne tid blev lavet af silke. Omkring Anden Verdenskrig begyndte man at producere tandtråd af nylon, som har den fordel, at det er mere holdbart, mere fleksibelt og lettere kommer ind imellem tænderne. 

Man begyndte samtidig at dyppe tråden i voks, og det har man holdt fast ved siden. Voksen sørger for, at tråden ikke flosser, og den hjælper tråden til lettere at glide mellem tænderne, fortæller Susanne Brandt, produktchef i firmaet Cederroth, som producerer Jordan tandtråd og tandbørster. Der bliver købt cirka 325.000 pakker tandtråd fra Jordan om året i Danmark, og den mest populære udgave er med voks, fluor og mintsmag.

Nye materialer vinder indpas

Nylontrådene er stadig udbredt i dag, men også andre materialer som for eksempel Gore-Tex bliver brugt. Fordelen ved materialer af plastic er, at de giver en fleksibel og glat tråd, der let kommer ind imellem tænderne. Især flad tandtråd bliver lavet af plasticmaterialer og består af én enkelt tråd. Den runde tandtråd bliver derimod spundet af en masse tynde nylontråde. Tråden bliver derefter dyppet i kar med forskellige belægninger, blandt andet fluor, voks og et anti-bakterielt lag.

Den mest solgte variant fra Jordan har et lag af akryl og et vokslag, begge dele sørger for, at tråden ikke flosser. Dertil kommer et lag af vandopløselig mint og voks, som gør, at tråden let glider hen over tanden og frigiver en smag af mint. Desuden er der fluor i belægningen.

Tandtråden bliver skåret i stykker på typisk 25 til 30 meter, fordi det cirka passer til en måneds dagligt brug. Tråden rulles sammen og pakkes i den velkendte plasticholder, som beskytter tandtråden mod badeværelsets fugt og bakterier. 

Den lille kniv, som man skærer tråden over med, er et vigtigt våben, når det handler om at undgå flosset tråd. Kniven skal være så skarp, at den kan skære nylontråden over i ét hug.

Bakteriedetektor

Langt det meste tandtråd er hvidt, fordi det bliver opfattet som klinisk og rent.

»Desuden kan madrester og lignende, som bliver fjernet fra tænderne, ses på det hvide, og på den måde er effekten tydelig,« fortæller Susanne Brandt fra Cederroth.

Men fremtidens tandtråd ser mere farverig ud. For eksempel er der blevet opfundet en rød tandtråd, som skifter farve på det sted, hvor den kommer i kontakt med bakterier. Ideen er, at hvis tandtråden stadig er rød, når man har brugt den, ved man, at alle bakterierne er væk.

En anden ny variant af tandtråd er en tråd, som udvider sig. På den måde er tråden let at få ned mellem tænderne, men samtidig udfylder den mellemrummet mellem tænderne, når den udvider sig, fortæller Susanne Brandt.    

Find din favorit

Selvom producenterne anstrenger sig for at lave tandtråd til ethvert behov, så er det ikke afgørende, hvilken slags tandtråd man bruger, fortæller Bo Danielsen, skolechef på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere ved Københavns Universitet. Det vigtigste er at finde en tandtråd, man kan lide at bruge, for så er der større chance for, at man også får brugt den.

»Hvis man har behov for at bruge tandtråd, er det vigtigste, at man får den brugt. Mange mennesker, som kunne have gavn af at bruge tandtråd, synes, det er svært at bruge og huske, og derfor bruger de kun sjældent tandtråd. Derfor er det vigtigere, at man vælger en tandtråd, man synes er let og rar at bruge, end om tråden er flad eller rund, vokset eller uvokset, imprægneret med fluor eller uden fluor,« siger Bo Danielsen.

Ikke alle har behov for tandtråd

Han understreger, at det ikke er alle, der nødvendigvis har behov for at bruge tandtråd. Førhen var der bred enighed blandt tandlæger om at anbefale, at alle brugte tandtråd, men i dag er man mere opmærksom på, at der findes forskellige behov. Har man for eksempel stort mellemrum mellem tænderne, kan tandstikkere eller en børste særligt designet til tandmellemrum være den bedste løsning. Sidder tænderne derimod tæt, og mellemrummet er fyldt ud af tandkødet, kan det være, at man ikke har behov for tandtråd. Bo Danielsens bedste råd er at tale med sin tandlæge om, hvad der passer bedst til ens tænder. 

Har man behov for tandtråd, er det som regel tilstrækkeligt at bruge den et par gange om ugen, imens et par gange om måneden er for lidt, fortæller Bo Danielsen.

Aber gør det også

Noget tyder på, at mennesker ikke er ene om at bruge tandtråd. I 2009 studerede et hold forskere en flok aber i nærheden af Bangkok og fandt ud af, at ud af en flok på 250 aber brugte 100 aber tandtråd i form af menneskehår, som de fandt på jorden.