Redaktionen anbefaler






Forstå hvorfor hunden gør. Gør den, fordi den er alene hjemme og ikke kan lide det? Gør den ude i haven for at beskytte sit territorium, vil den lege, eller er den bare sulten? Der er altid en årsag.
Indrømmet. Nogle hundeejere har større udfordringer end andre. Hvis man for eksempel er indehaver af en labrador, er det betydeligt lettere at få den til at lade være med at gø, end hvis man har en gravhund eller en dansk-svensk gårdhund.
»Det er racer, der fra naturens hånd er udviklet til at gø meget. En dansk-svensk gårdhund er avlet til at løbe rundt på gården og gø, hvis der kommer nogen, så landmanden kan høre det,« fortæller dyrlæge Paulette Vivian Topsøe-Jensen, der har speciale i familiedyr. Hun anbefaler at tage den dimension med i sine overvejelser, når man vælger hund og ikke kun vælger hund ud fra, hvor nuttet den ser ud.
Også inden for de forskellige racer kan der være store individuelle forskelle.
»Det handler i høj grad også om, hvor stærk en psyke den individuelle hund har. Typisk vil den mere sårbare hund gø meget, hvis den ikke vil være alene uden sin ejer,« siger hun.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10