10 ting du aldrig må give din hund
Der er forskel på hunde og mennesker. Hvad der er ganske ugiftigt for os, kan være livsfarligt for hunde. »Det kan overraske rigtig mange hundeejere, at deres hund ikke kan tåle alt det, vi mennesker kan tåle, men der en række fødevarer, der kan være farlige eller ligefrem livsfarlige for en hund, og som man skal sørge for, at hunden aldrig får adgang til,« fortæller dyrlæge Paulette Topsøe-Jensen, der har speciale i familiedyr. Hun anbefaler, at man altid ringer og snakker med sin dyrlæge, hvis hunden har spist noget mistænkeligt. Her er ti almindelige fødevarer, som Paulette Topsøe-Jensen advarer kraftigt imod de følgende ting, du kan se her.
Chokolade er en af de store syndere. Og lige så lækkert det er for os, lige så farligt er det for hunde. Chokolade indeholder stoffet theobromine, som hunden kan dø af, hvis den spiser det i større mængder. Jo mørkere chokoladen er, desto farligere er den. 30 gram chokolade er nok til at slå en hund på 15 kilo ihjel. Theobromine får hundens hjerte til at slå meget hurtigere og kan føre til hjerteanfald. Stoffet kan også irritere mave-tarm-kanalen og give maveblødninger, der kan være så voldsomme, at hunden kan dø i løbet af nogle få dage.
Rosiner og vindruer kan give hunden alvorlige nyreproblemer, som kan føre til nyresvigt og dermed være dødelige. Hvilke stoffer der ødelægger nyrerne, er ikke helt afdækket. Den giftige dosis er fra én til otte rosiner eller vindruer pr. kilo kropsvægt. Det er ikke alle hunde, der bliver syge. Nogle dyr kan spise rosiner og vindruer hele deres liv, uden at de på noget tidspunkt bliver syge. Andre hunde kan dø af kun ganske små mængder.
Nødder, især valnødder og macadamianødder, er giftige for hunde og kan føre til alt lige fra opkast til lammelser og død. Inden for 12 timer kan hunden udvikle forskellige symptomer som at miste balanceevnen, få feber og kaste op. Symptomerne kan forværres, hvis hunden har spist nødderne i chokolade.











Skrevet 1. november 2011 - opdateret d. 17. oktober 2018