Sådan får du glat og fin hud
Du kan købe peelingprodukter, men du kan også nemt lave dem selv. Lær hvordan her.
Fjern de døde hudceller nænsomt
Når du sliber din hud, er det vigtigt, at du gør det nænsomt. Skrub aldrig hårdt, men massér i stedet i små cirkelbevægelser.
Har du acne eller sår, er det vigtigt, at du ikke peeler på de områder. Du skal også passe på ikke at komme for tæt på øjnene, når du peeler dit ansigt.
Rensende peeling – til fedet og uren hud
- En lille håndfuld bordsalt
- 2 spsk. citron
Bland salt og citron med lidt vand, så konsistensen bliver som grød. Massér forsigtigt ind i huden. Saltkornene vil langsomt blive opløst.
Skyl med lunkent vand.
Fugtgivende peeling – til sart og tør hud
- En lille håndfuld sukker
- 2 spsk. solsikkeolie
Solsikkeolie tilfører fugt og er rig på mineraler og vitaminer. Bland til en grød og massér forsigtigt ind i huden.
Sukkerkrystallerne opløses langsomt og sliber fint.
Skyl med lunkent vand.
Peeling til kroppen
- Olie
- groft salt
Bland olie og salt til en grød og massér på våd hud. Husk at slukke bruseren, mens du skrubber, så du ikke skylle saltkornene af.
Fjern den tørre hud på albuer og hæle
Halvér en citron og sæt en albue eller en hæl i hver i cirka 10 minutter.
Kilde: Kosmetolog Stine Sille Gjuga, der også har bloggen Silles univers.