Sådan får du glæde af honningens gavnlige egenskaber
Honning i teen eller i varm mælk
Honning smager dejligt, men har du ondt i halsen og søger lindring fra honningen og hjælp til at bekæmpe bakterierne, skal den varme drik med honning i ikke være alt for varm. Opvarmning ødelægger de virksomme enzymer, der er i honningen, allerede fra 45 grader. Honning anbefales også til at hele skader i munden. Her er det også vigtigt, at honningen ikke har været opvarmet eller er tilsat varm te. Enzymerne kan ikke optages, når honning spises f.eks. på et stykke brød, fordi enzymerne er for store molekyler til at kunne vandre fra mave eller tarm ind i blod og celler.
Hvad er honning?
Honning er en opløsning af sukker i vand. Blomsternes sukker spaltes til lige dele druesukker og frugtsukker af biernes enzymer. Druesukker og frugtsukker binder tilsammen vand bedre end sukker, og det mindre vand forhindrer bakteriers vækst i honning. Et andet enzym omdanner lidt af druesukkeret til syre og brintoverilte, der tilsammen kan hjælpe med at stoppe bakteriernes vækst – for eksempel i forbindelse med halsbetændelse.
Honning som sårheler
I Danmarks Biavlerforening er man varsom med at udtale sig for skråsikkert om honnings medicinske egenskaber. »Det kræver, at der er solid videnskabelig dokumentation for en eventuelt helbredende effekt,« siger konsulent i foreningen, Ole Kilpinen, og fortsætter: »Men vi ved, at honning er blevet brugt medicinsk i sårbehandling, fordi det er dokumenteret, at honningen har en antibakteriel effekt.«
Der sker en kemisk proces, når honningen kommer i kontakt med såret. Der dannes en brintoveriltelignende væske, og samtidig trækker sukkerkoncentrationen via osmose fugtigheden ud af bakterierne, så de dør.
Honning mod dårlig ånde
Honning kan afhjælpe dårlig ånde. Honningen dræber bakterierne i mund og svælg, der ofte er årsag til dårlig ånde. Prøv også en blanding af honning og kanel i et glas varmt vand mod dårlig ånde.
Honning som blødgøring af huden
Honning findes i masser af cremer, men er det overhovedet gavnligt for huden?
»Nogle steder praktiserer man det, der kaldes honningmassage. Man smører et tyndt lag flydende honning på huden. Ved at massere og duppe forsigtigt på huden renses alle porer. Efter sigende skulle det give en meget ren og blød hud bagefter,« siger Ole Kilpinen, som har fået det demonstreret i praksis. Han anbefaler også en fodbehandling, hvor man smører den hårde hud på fødderne ind i honning om aftenen, tager et par gamle sokker på og sover med det om natten.
»Næste dag er fødderne meget bløde og behagelige. Prøv det,« siger han.
Honning er godt til søvn
Et glas varm mælk med honning før sengetid skulle hjælpe på søvnen. Der er faktisk noget om snakken, men forskningen viser, at det er mælken, der har en søvndyssende effekt. Og som nævnt tidligere skal den ikke være for varm, hvis honningens antibakterielle egenskaber skal overleve. Til gengæld har honning dokumenteret effekt på irritation i de øvre luftveje. Sådan en gang krillerhoste kan sagtens ødelægge nattesøvnen, og her kan det altså være en fordel at tage lidt honning i munden før sengetid. Evt. sammen med et glas lun mælk.
Honning i stedet for sukker
Honning er et naturprodukt og kan erstatte sukker i bagværk og desserter. Honning indeholder vand, og der skal derfor lidt mere honning til for at erstatte sukkeret. Til gengæld smager honning sødere end sukker. Erstatter man derfor sukker med samme vægtmængde honning, får man samme søde smag med mindre sukkermængde.
Honning mod tømmermænd
Det er også sukkerindholdet i honning, der kan have effekt mod tømmermænd. Man mener, at fruktosen i honning fremmer nedbrydningen af de stoffer, der giver tømmermænd. Så honning har samme effekt på tømmermænd som sukkervand og cola.
Honning er ikke babymad
Med honningens gavnlige virkning på søvn og ondt i halsen vil det være nærliggende at give honning til urolige babyer. Men man bør ikke give børn under 1 år honning. Bakterier har det svært i honning, og nogle bakterier går derfor i dvale som bakteriesporer. Spædbarnsbotulisme kan opstå i forbindelse med indtag af Clostridium botulinum-sporer – f.eks. via honning. Større børn og voksne bliver normalt ikke syge af sporerne, men hos spædbørn er bakteriefloraen i tarmen anderledes, og her kan sporerne under særlige forhold omdannes til toksinproducerende bakterier. Det kan være et problem under helt specielle forhold, men problemet optræder heldigvis uhyre sjældent.