Hvordan kan du vide, om din honning er ægte?
Forbrugere har svært ved at gennemskue, om honning er honning
Honning skal være et 100 procent naturprodukt, hvis det skal kaldes honning. Men som forbruger har du meget dårlige chancer for at gennemskue, om din honning er ægte eller ej. Der findes forskellige analysemetoder, der skal afgøre, om det er autentisk honning, og ved den internationale honningkonkurrence Apimondia i 2019 blev 45 procent af de indsendte produkter kasseret i analysen. Den kasserede honning indeholdt blandt andet antibiotika, pesticidrester og andre sukkerarter end de, der er naturligt indeholdt i honning. Og herhjemme har Fødevarestyrelsens fødevarerejsehold testet 55 honninger i en internationalt koordineret aktion. 7 af dem viste, at der var tilsat sukker, og der bliver nu holdt øje med, at producenten ikke sælger mere honning fra det parti.
»Resultatet af testen passer nogenlunde med det, vi forventede. Vi har gjort det en gang før, så jeg blev ikke direkte overrasket. Meget af honningen kommer fra lande uden for EU – og det er også der, vi hører, at der bliver svindlet med honningen,« siger Anette Løvenkjær-Pearson fra fødevarerejseholdet.
Honning fortyndes med vand
Der er mange måder at svindle med honning på. Først og fremmest er det nemt at øge volumen ved simpelthen at hælde vand i produktet. Det er også billigt og nemt at fortynde honningen med sukkersirup, som for eksempel er produceret fra majs eller ris.
Honningbier skal selv finde føde, og derfor er det ikke tilladt at fodre bierne i sæsonen, hvis man vil kalde sit produkt for honning.
Det er heller ikke tilladt at høste honningen, før den er helt færdiglavet af bierne selv. Bierne sørger for at reducere vandindholdet, forsegle og modne honningen, men det er en kendt svindelmetode at færdiglave honningen ved hjælp af udstyr, mens bierne så kan indsamle ny nektar.
Og så er der også biavlere rundtom i verden, der snyder med honningens oprindelse. Det kan eksempelvis være kinesiske producenter, der har nemmere ved at komme af med honningen, hvis forbrugeren tror, den er fra Europa. Derfor snydes der ved at tilsætte pollen fra Europa.
Hvorfor er snyd med honning et problem?
Svindlen betyder, at forfalskede honninger kan produceres og sælges langt billigere end ægte honning. Og bliver det ikke opdaget, får forbrugeren altså ringere honning, end hvis der er tale om ægte og uforfalsket honning.
Der kan også være en fare for sundheden, hvis der ikke er kontrol med, hvad honningen i virkeligheden indeholder. Det er ikke påvist, at forfalsket honning er sundhedsskadeligt, men det er ikke ægte honning – og dermed heller ikke naturens eget produkt.
Svindel med fødevarer er alvorligt og kan være svært for forbrugeren at gennemskue. Et grelt eksempel var den kinesiske mælkeskandale fra slut-00’erne, hvor 300.000 kinesiske spædbørn blev syge og 6 døde, fordi der var tilsat melamin til mælk og modermælkserstatning for at øge producentens fortjeneste.
Men så farlig er snyd med honning ikke:
»Der er jo ikke nogen, der bliver syge af at spise honning, hvor der er tilsat sukker, man bliver bare snydt. Hvis man tror, man køber et naturprodukt, og der så er puttet sukker i, så bliver man snydt,« siger Anette Løvenkjær-Pearson.
Hvordan bliver det opdaget?
Firmaet Jakobsens, der producerer honning for blandt andre Coop, har i flere år sammen med Fødevarestyrelsen og EU kæmpet for at komme svindel til livs. For fire år siden holdt firmaet op med at købe honning fra Kina, fordi firmaets egne analyser viste, at honningen fra Kina var forfalsket, først og fremmest ved at tilsætte sukkersirup.
Honningen testes i laboratorier, og metoderne til at finde fremmede sukkerarter og andre indikatorer på snyd bliver stadig bedre. Det er dog et konstant kapløb med dem, der bevidst svindler ved at udvikle sukkersirup, som ikke kan opdages ved brug af de anerkendte analyser.
Vær kritisk, når du køber honning
»Der er ikke så meget, forbrugeren kan gøre,« siger Anette Løvenkjær-Pearson fra Fødevarestyrelsen.
»Du kan ikke se på honningen, om der er tilført sukker, og det er kun dygtige eksperter, der kan smage det. Men man kan overveje at købe dansk honning – det har vi i de to kontroller ikke fundet svindel med,« siger hun.
Og hos Jakobsens lader man løbende al honning indkøbt i udlandet teste af internationalt anerkendte laboratorier.
Køber du din honning privat, kan du også spørge biavleren, om han for eksempel fodrer sine bier eller tilsætter noget til honningen, før han sælger den. Og så kan du være kritisk i forhold til prisen. Lynghonning koster eksempelvis gerne over 40 kr. for et bæger, så får du tilbudt ægte dansk lynghonning til en 20’er, skal du nok interessere dig for, hvordan den er fremstillet og af hvem.