Sådan bekæmper du voldsneglen

Voldsneglen har invaderet de danske haver. Den kan være svær at genkende, da den minder om vinbjergsneglen. Læs, hvordan du ser forskel og bekæmper plettet voldsnegl.

Voldsneglen kendes på dets brune hus med et mønster af tværstriber. Foto: Michala Dieckmann, Videncentret Bolius

De danske haveejere har fået endnu en snegleart at kæmpe med i haven.

Miljøstyrelsen melder om en stigning i antallet af plettede voldsnegle - en snegl, der ligesom den iberiske skovsnegl, spiser de fleste planter og blomster i haven. Voldsneglen blev tidligere betegnet som invasiv, men den er ikke på de senere lister over invasive arter i Danmark.

Sneglen, der på latin hedder Cantareus aspersus eller Helix aspersa, har egentlig huseret i Danmark siden 1800-tallet, hvor den blev udsat på Christianshavns Vold på grund af det flotte udseende, og fordi man kan spise den.

Voldsneglens udseende

Selvom voldsneglen minder om dræbersneglen, ligner den mere en vinbjergsnegl. Den plettede voldsnegl har et brunt hus på ryggen, ofte mønstret med tværstriber. Huset er mellem 2,5 og 4 cm i diameter, hvilket er lidt mindre end på en vinbjergsnegl.

Voldsneglen er hermafrodit og kan derfor formere sig hurtigt, hvilket gør, at den tit kommer i store mængder.

 

Hvordan kender du forskel på voldsnegle og vinbjergsnegle?

Det kan være svært at se forskel på den skadelige voldsnegl og nyttedyret vinbjergsneglen. Pas derfor på ikke at aflive en vinbjergsnegl, når du vil bekæmpe voldsnegle.

Vinbjergsnegle er større end voldsnegle, men først når de er fuldt udvoksede, og ellers adskiller de to sneglearter sig fra hinanden på deres sneglehus:

  • Voldsneglens skal er mere sammentrykt og har ca. fire brede, mørke bånd med lysere pletter, der kan danne kortere eller længere længdestriber.
  • Skallen på voldsneglens sneglehus har en lidt 'rynket' overflade.

Vær opmærksom på, at skallen på unge vinbjergsnegles sneglehus er brune, og derfor minder mere om voldsneglens hus.

Her findes den plettede voldsnegl

Voldsneglen, der oprindeligt stammer fra middelhavsområdet, er i Danmark langt fra ligeså udbredt som dræbersnegle. Men voldsneglen er fundet både i Jylland, på Fyn, Sjælland, Bornholm og en række mindre øer.

Sneglen findes primært omkring byer, hvor den har nemmere ved at sprede sig, især i villakvarter, hvor bevoksningen af dækplanter, køkkenhaver og stauder ofte er tæt og lav.

Generelt er bestanden af voldsnegle stigende, så endnu flere haveejere landet over vil formentlig døje med dem fremover. 

I haven er voldsneglen typisk bag skyggende og skærmende planter eller på plantestængler. Sneglen trives ligesom dræbersneglen primært i fugtige områder, men kan også leve på tørre områder, hvor den så vil sætte sig fast på faste overflader, fx husmuren, terrassen eller planker.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan bekæmper du bedst voldsneglen

Den plettede voldsnegl skal bekæmpes på samme måde og i samme måneder som den iberiske dræbersnegl.

Når du har fundet dem og skal aflive dem, kan du klippe eller hakke sneglen over med en saks eller spade. Alternativt kan du knuse den med dine fødder eller en tung genstand.

Du kan også indsamle den og spise den på samme måde som en vinbjergsnegl. 

Det er vigtigt, at sneglen dør med det samme. Derfor anbefaler Videncentret Bolius og Miljøstyrelsen ikke, at du bruger salt eller lignende metoder.

Voldsneglen kan parre sig med alle andre voldsnegle, da de er tvekønnede, og enkelt snegl lægger typisk 30-150 æg i maj-juli. Det er derfor en fordel at bekæmpe voldsneglen i foråret, før den lægger æg, og siden bekæmpe både sneglen og dens æg fra maj og frem.