Så meget roder en teenager

Velkommen til 16-årige Felix Thorsen Katzenelsons værelse. Her kan man finde en bunke med latinbøger, danskopgaver, engelsknoter og en masse løse papirer fra et halvt år i gymnasiet. Derudover er der vasketøj, slikpapir, opvask, høretelefoner, den mindste lillesøsters sut, biblioteksbøger, kabler, mange strømper, en natbøjle med nakketræk og et skilt fra noget vejarbejde. Ja, og så den ældste lillesøster Naja på 12, der har listet sig til at låne hans computer. Er der tale om rod? Selv mener han nej.

Op igennem nullerne var hjemmet en del af den store fortælling om status, velstand og boligforbedringer. Hjemmet blev sterilt og folk gemte personligheden væk i skuffer og skabe. Sammenlign lige med det her værelse. Hver eneste genstand holder på en lille personlig historie. Er der øl i kanden? Var det en god fest? Kan den stadig drikkes? Ligger der en hund under sengen? Hvad hedder den? Og hvorfor krydslæser man Dr. Jekyll og Mr. Hyde med en bog, der hedder Total Nedtur? Når rod er så velgennemtænkt som her, pirrer det nysgerrigheden, viser personlighed og sender øjet på eventyr. (Værelset er indrettet af Frederikke Sørensen, 12 år, Skive)

Det bedste ved det her skrivebord er den utrolige udnyttelse af pladsen. Ikke alle tænker så tit over det, men i mange dele af verden er overbefolkning en af de absolut største trusler. Her er ”rod” faktisk noget, man påskønner, da det tillader, at man stabler sine ejendele. Selvfølgelig kan vi ignorere det i Vesten, hvor vi mæsker os i store tomme skriveborde, men holdningen blandt interior designers peger en anden vej. En anden stor fordel ved at stable er, at mennesket bedst husker, hvor ting ligger, når de tænker i tid. De fleste kan huske, om de brugte saksen før eller efter de læste krimien færdig. Færre kan huske om de lagde den i skuffen eller på bordpladen. Det betyder at en streng arkæologisk orden i ejendelene ofte er meget nemmere at finde rundt i, end et funktionsopdelt system. (Skrivebordet vedligeholdes af Armin Andersen, København Ø)

Værelset her viser, hvor nemt det er at gøre et værelse autentisk. Med et par velvalgte sokker og tegneserier bliver selv et dukkehus levende. Men man savner virkelig lidt mere støv og måske endda spindelvæv. Desværre er ægte patina en af den slags ting, der tager få sekunder at fjerne men enorm lang tid at genopbygge. Men udover det rent stilmæssige er der også gode sundhedsgrunde til at holde igen med rengøringsmidlerne. De er nemlig en af de hele store syndere, når det kommer til allergi. (Værelset indrettet af Andrea Skriver, 13 år, Farum.)

Wow, sikke et statement. Hvad skal vi med rengøring? Problemet er jo, at når vi rydder op, gør vi kosmos stadig mere kaotisk. Ja, faktisk fortæller termodynamikkens anden lov os, at rengøring ødelægger universet. Grunden til det er, at al aktivitet udleder varme – især huslig aktivitet. Energitabet fra et menneske, der gør rent, er langt større end den orden, det tilfører hjemmet. Ægte bæredygtighed er altså at forholde sig i ro. Kun sådan sænker man farten i den nedadgående spiral, der først ender, når alle planeter og livsformer i universet er omdannet til varmebølger. Men hvad betyder det for interior design som koncept? Jeg synes, at værelset her giver et prægnant og meget nødvendigt bud. (Værelset vedligeholdes af Kristian Emmanuil Aakerlund)

Jeg elsker simpelthen det her billede! Hjerneforskningen har længe vidst, at ordenssans og kreativitet sjældent følges ad. Men det her værelse siger simpelthen det hele. Her er en ung mand, der lever for sin musik og ikke er bange for at vise det. Se blot plakaten med strenginstrumenter. Samtidig har vi et brev, et par friske bukser og sokker klar. Tilsyneladende skødesløst smidt på synthesizeren. Men signalet kan ikke blive mere klart. Hvis tøjet og konvolutten ikke ligger oven på keyboardet glemmer jeg at poste brevet og tage bukser på. Så spiller jeg i bar røv, for så fokuseret er jeg på min kunst! Det er et stærkt og meget gennemtænkt budskab. (Værelset indrettet af Christians Lindtoft, 18 år, Fårup)

Når jeg har valgt det her værelse, er det først og fremmest på grund af pizzabakken i nederste venstre hjørne. Resten af værelset fremstår ellers næsten for ordentligt. Det er som om tøjet ikke fuldt ud udnytter den meget gulvplads, og det er en stor skam. For udover at det er spild af kvadratmeter, virker vasketøjskurven også temmelig umotiveret. Men, men, men: pizzabakken viser grøn bevidsthed. Her er et menneske, der står ved, at han producerer affald. Og hvorfor ikke genbruge bakken. Hvis den har fungeret som tallerken én gang, kan den vel gøre det igen. (Værelset beboes af 15-årige Daniel Larsen)

Alt for meget indretning tager ikke højde for uforudsete situationer. Det er ikke tilfældet her. Praktisk og elegant. Her er ingen klodsede sofaer. Futonen matcher perfekt med dynen. Ved at flytte dynen kan man udvide sidde- og liggepladserne. Udover, at det giver rummet et smukt organisk udtryk, kan man også bruge dynen som beklædning, hvis man f.eks. skal ud og gå en tur. Samtidig er den let at flytte til andre rum, hvis man mangler siddepladser. Jeg kender intet møbel, der som dynen er let at vaske og flytte. Jeg kender heller intet møbel, der sparer en for så mange penge, så meget tid, og så mange bekymringer som dynen! (Værelset beboes af teenager Benjamin Hansen)

Råkost er en dejlig kilde til næring. Alle mennesker har brug for næring. Når vi spiser, genopbygger vi vores legeme og bringer os selv i balance. Men, når råkosten står fremme på bordet som her, bliver den en kilde til ubalance. Bakterier og urene lugte fylder værelset og bringer vores naturlige rytmer ud af kontrol. Vi vågner om morgenen og føler os matte og i dårligt humør. Efter en nat med beskidte tallerkner i soveværelset kan en udrensningskur eller tarmskylning være nødvendig for at nulstille kroppen. (Råkosten tilhører Peter Andreas i Greve)

En persons ydre omgivelser afspejler de indre psykiske processer. Det vil de færreste nægte. Derfor er den hjemlige hygiejne også noget af det første, som går fløjten, hvis vi føler os depressive. Men, hvad færre tænker over, er den store indflydelse, hårtotter på gulvtæppet kan have på koncentrationen. Hvis vi, som denne unge kvinde, har matematiklektierne liggende klar på sengen, er hovedrengøring en fremragende optakt. Hvad enten vi laver matematik eller dyrker meditation, rydder vi op i sindet. Og ligesom ved rengøring er pertentlighed første skridt mod succes. (Mias mor Karen har indsendt dette og efternavn og adresse er redaktionen bekendt.)

Vægten på gulvet fortæller mig, at her bor en ung mand, der går op i sin krop. Hvad, han måske ikke ved, er, at oprydning er en fremragende måde at træne musklerne. Når vi støvsuger, styrker vi armmusklerne og skuldrene. Når vi tørrer karmene af, bøjer vi ned i knæene og træner vores balance, mens vi trimmer bagdelen. Harmoniske omgivelser og harmoniske kroppe går hånd i hånd. Desværre skyr mange drenge og mænd rengøring. Måske, fordi hjemmet i Vesten traditionelt har været domineret af kvinder. Men, der er ingen grund til ikke at dele karklud med mor. Historisk set har Østens krigere, munke og mystikere altid selv ryddet op. (Foto indsendt af Christians mor Hanne Andersen i Vodskov)

Når jeg ser en støvbold som denne her, bliver jeg oprigtigt bekymret. Gammelt hår og hudflager er vækststed for husstøvmider, eller som jeg kalder dem: hjemmets talibankrigere. De er usynlige, meget farlige og gemmer sig støvede steder. Udover at give allergi irriterer husstøvmider også åndedrættet hos ikke-allergikere. Det er rigtig skidt for vores åndelige udvikling. For vi ved jo fra flere hinduistiske og buddhistiske traditioner, at netop kontrol over åndedrættet kan være en af hovedvejene til indre ro. Så, der er altså ingen vej udenom den daglige støvsugning. Hvis motivationen svigter, kan vi med fordel holde små pauser med latterterapi. Vi ånder dybt ind, mærker den rene luft fylde lungerne og griner helt nede fra maven. (Indsendt af Nanna Jørgensen i Hadsten)

Hvis vores værelse tager længere end ti minutter at rydde op, er der noget galt med indretningen. Derfor kræver rummet her en målrettet indsats. En god løsning kan være at sy numre ind i tøjet. Hvert nummer skal svare til en skuffe eller en sektion i skabet. Ved at beslutte sig, hvor tøjet skal være én gang for alle, frigør vi vores mentale energier til selve rengøringen. Hvor en simpel morgenstøvsugning før virkede uoverskuelig, oplever vi nu, at den daglige gulvvask går som en leg. Vi har forædlet vores bevidsthed og genskabt den indre orden igennem den ydre. Gradvist vil lysten til at tørre karme og møbler af i sæbevand også blomstre op - helt af sig selv. (Roze Smiths midterste datter huserer her.)

De mange shoppingposer fortæller mig, at denne unge kvinde flygter fra sin utryghed gennem overforbrug. Men ægte ro begynder i hjemmet. Faktisk viser flere videnskabelige undersøgelser, at rod kan føre til både angst, skyldfølelse og depression. Ikke så mærkeligt. For som åndelige mestre op igennem tiden har lært os, udspringer alle menneskelige følelser af enten orden eller kaos. Er vores hjem nydeligt og rent oplever vi en dyb følelse af kærlighed og anerkendelse. Men, når kaos tager over, bliver vi frygtsomme og bekymrede. Så næste gang der handles ind, skal det være kost og sæbe. (Foto indsendt af Hanne Bodenhoff)

Intet er mere usexet end mænd, der ikke rydder op. Det ved alle tantriske mestre. Og den unge mand, der bor her, er godt kørende. Derfor er det også en skam, at han ikke lige har samlet det sidste rod op fra gulvet. For mandens evne til at rydde op er en af hovedprioriteterne, når unge kvinder vælger partner i dag. For de fleste af mine veninder er et postkort, der ligger og flyder på gulvet nok til, at alarmklokkerne ringer. Bekymringen er da også helt legitim. For, hvordan kan man overhovedet have et harmonisk forhold til en mand, der ikke kan holde sine omgivelser i harmoni? (Her bor Daniel Bylund, 15 år, Hjørring)