Opvaskemaskinens opfinder var træt af, at hendes tjeneste folk slog skår i porcelænet

1850'erne: En mekanisk opvaskemaskine i træ 

En mand ved navn Joel Houghton er af gode grunde ikke blevet berømt. Han søger patent på den første mekaniske opvaske-tingest. Det er et lidt kluntet apparatur med en træbalje, hvor der ved hjælp af et drejehåndtag sprøjtes vand på opvasken. Tingesten er både langsom, upraktisk og upålidelig. Men den er et forsøg. Bedre held næste gang.

1865: På rad og række

Det bliver ikke meget bedre, da opfinderen L.A. Alexander finder på at indbygge et rækkesystem til tallerkner i en lignende tingest drevet ved håndkraft. Nogle historikere mener dog i dag, at datidens syn på kvinder stod i vejen for ’opvaskemaskinernes’ succes – her blev kvindens indsats opfattet som vigtigere end resultatet. Og gjorde man huslige opgaver lettere, kunne det ses som en reducering af kvindens værdi. Hvem gider også få en maskine til at gøre arbejdet, hvis man kan få lov til at slide sig selv op?

1886: En kvinde skal der til - hun blev nemlig træt af skåret porcelæn

Der skal selvfølgelig en kvinde til at opfinde opvaskemaskinen. Josephine Cochrane tilhører overklassen i Shelbyville, Illinois. Hun har også en opfinder i blodet. Cochranes bedstefar, John Fitch, opfandt hjuldamperen. Josephine er træt af, at porcelænet går i stykker, når hendes tjenestefolk vasker op, så hun overtager opvasken. Men det bliver hun også hurtigt træt af. Der er mange selskabsgæster i sådan et overklassehjem, og værtinden kan jo ikke stå og vaske op hele dagen. Sammen med mekanikeren George Butters går hun ud i sit redskabsskur og opfinder den første automatiske opvaskemaskine. Den består af et hjul af træ, som ligger i en gruekedel med en indbygget ’motor’, som driver værket. 
Maskinens forskellige afdelinger er indrettet, så de passer til fru Cochranes opvask, tallerkner, underkopper, glas osv., og adskilt af trådhylder. Hjulet drejer, og sæbe og varmt vand sørger for resten. Det er effektivt. Josephine Cochrane regnes for at være opvaskemaskinens ophavskvinde.

1893: Ordrerne vælter ind

Josephine Cochran præsenterer verdens første rigtige opvaskemaskine på Verdensudstillingen i Chicago under navnet Lavaplatos, som betyder opvaskemaskine på spansk. Ordrerne vælter ind, især fra serviceindustrien, der kan se potentialet i at få vasket en hel masse op på kort tid i stedet for at ansætte flere medarbejdere. Selv når Josephine Cochran aldrig at opleve opvaskemaskinen som en efterspurgt vare i hjemmet, før hun dør i 1913. I 1926 overtages hendes firma, Cochran’s Crescent Washing Machine Co., af KitchenAid – der i det 21. århundrede er en del af Whirlpool. Og er der noget, Josephines arvtagere sælger, er det opvaskemaskiner.

1924: Nu bliver opvaskemaskinen til husbehov

Europa kommer ind i opfinderkampen. I England skaber William Howard Livens en mekanisk opvaskemaskine, bogstaveligt talt til husbehov, altså hjemligt brug. Det er den første maskine, der rummer mange af de designelementer, som findes i moderne modeller. Livens’ model er frontbetjent med låge, trådhylder til snavset service og roterende spulerfunktion. Den bliver dog ingen kommerciel succes. Selvom flere hjem har fået rindende vand, bliver de fleste opvaskemaskiner fortsat kun anvendt i industrien.

1929: Dårlig timing for verdens første, elektriske opvaskemaskine

Der er for alvor kommet strøm på elektriciteten, og Miele laver kontinentets første opvaskemaskine med elektrisk motor. Opfindelsen fejler intet, men timingen kunne ikke være dårligere. Verden rammer samme år en økonomisk nedtur af hidtil usete dimensioner. Opvaskemaskiner er ikke det første, folk i 30’erne tænker på, at de mangler. Måske snarere det sidste.

1940: På det tørre

Opvaskemaskinens udbredelse rammer en ny mur, da anden verdenskrig afløser 30’ernes krisetider. Men det bremser ikke videreudviklingerne af maskinen. Når han ikke udvikler midler, der kan anvendes til kemisk krigsførelse, tilfører William Howard Livens en tørrefunktion til sin model fra 1924.

1960: En opvaskemaskine koster kun en årsløn

Opvaskemaskinens triumftog tager fart i amerikanske husholdninger. Også i Europa er noget under opsejling i ’tilfredserne’, som årtiet er blevet kaldt. Miele lancerer den første automatiske model. Den koster det samme som en husholderskes årsløn.

1970: "Vi lader den stå et øjeblik"

I amerikanske hjem står opvaskemaskinen i køkkenet så sikkert som fjernsynet i stuen og to biler i garagen. Danskerne er mere tøvende, men i slutningen af årtiet fortæller hårde hvidevare-forhandlere om øget efterspørgsel. Flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, skilsmisseprocenten stiger, og mange kvinder er trætte af at tage sig af det huslige efter arbejdet, mens manden sover foran tv’et. Nogle ægtepar bliver så trætte af hinanden, at de smider med tallerknerne – også en måde at begrænse opvasken på. Vi er i DR’s monopoldage, hvor dagens program afsluttes ved 23-tiden med TV Avisens nyhedsoversigt og dagens godnatbillede, f.eks. et landskab, som er på i ca. et minut, før prøvebilledets hyletone vækker manden, der faldt i søvn foran tv'et. Speakerens godnathilsen lyder f.eks.: ”Aftenens godnatbillede er en dansk kornmark. Vi lader det stå et øjeblik.” En vandet vittighed lyder: ”Aftenens godnatbillede er en opvask. Vi lader den stå et øjeblik.”

2005: Alle har ret til et fedt køkken

Integration er et varmt samtaleemne i årtiet. Hidtil har de fleste opvaskemaskiner i danske hjem nemlig ikke været integrerede, men underbyggede, dvs. bygget ind under køkkenbordet. Men nu er der plads til forbedring. Og ikke mindst råd. Det går ufatteligt godt i 00’erne. Køkkenfirmaet Kviks slogan ’Alle har ret til et fedt køkken’ indrammer årtiet, og danskerne brænder friværdien op på køkkener, hvor opvaskemaskinen selvfølgelig er integreret. Altså leveret uden front-, top- eller sideplader, så den indbygges i køkkenelementerne og får en lækker køkkenskabslåge på fronten. Hvis man er gæst og ikke kender køkkenet, kan man få meget tid til at gå med at lede efter opvaskemaskinen mellem alle de andre identiske låger.

2010: Lille og fiks

Finanskrisen har taget toppen af forbrugsfesten, men vi er snart klar igen. Flere danske husstande rummer én person, og man kan købe små opvaskemaskiner med en bredde på ned til 35 cm og en højde på ca. 50 cm, så den kan stå på køkkenbordet.

2018: Opvaskemaskinen kommer på natarbejde

Flere og flere produkter i hjemmet bliver smarte, og opvaskemaskinen ligeså. Fjernstyring, tidsstyring, bare styring. Man kan forbinde den med en app på sin smartphone og indstille maskinen til at starte, når man vil have det, f.eks. om natten, når elprisen er billigere. Dét er smart.

2021: Spildte kræfter

Ifølge Danmarks Statistik er der opvaskemaskine i 78 % af de danske hjem, men samme måling viser, at man i 600.000 af 2,6 mio. danske husstande også stadig vasker op i hånden. Moderne opvaskemaskiner er blevet energieffektive og vandbesparende. Men en undersøgelse viser, at 79 % af danskerne vasker den samme opvask flere gange for at undgå at tømme maskinen – og det er spild af tid, kræfter og vand. Ifølge ejendomsmæglerkæden Homes beregninger bruger maskinen 16 liter, mens man kan bruge 100 liter vand på at vaske op i hånden. Mange ’for-vasker’ også det beskidte service, inden de sætter det i maskinen, og det er også en misforståelse, lyder det. Man kan nemlig spare op til 25 liter vand pr. opvask, hvis man skraber de værste rester af, inden tallerknerne ryger i opvaskeren.