Mængden af brevpost er faldet med 85% siden 1999, men den ikoniske røde postkasse står stadig

Postkasser indføres 

Danmark får i 1851 sit første frimærke 1. april, og det er frimærkets skyld, at der nu kan indføres postkasser – offentligt tilgængelige kasser til indsamling af breve. Frimærket på brevet viser nemlig, at der er betalt for brevets transport, og så behøver man ikke længere gå på posthuset. Samme år hænger postvæsnet 13 kasser op i København. Det eneste krav til dem er, at de skal have en påmalet tekst om, hvad de skal bruges til. De lokale postmestre bestemmer hver især farve, udseende og størrelse.

Postkassen bliver rød

I 1860 er det slut med anarkistisk udseende postkasser efter postmesterens individuelle temperament. Nu bliver postkasser standardiseret. Louis Pio, der regnes for grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse, er funktionær i postvæsnet. Og det siges at være Pio, der designer den første standardiserede danske postkasse i rød. Postkassen er farvekoordineret med postvæsnets officielle kulører gul og rød i henhold til en kontrakt fra 1704 – efter den kongelige oldenborgske slægts farver. 

Med fletningerne i postkassen

Tegneren og forfatteren Storm P. (1882-1949) udgiver i 1919 ’13 Øre’, en samling korte, absurde fortællinger. I ’Havfruen’ siger jeg-fortælleren om sit kuldsejlede gartneri: ”Der stod jeg med fletningerne i postkassen.”  Man kan stadig (2025) stå med både håret, fletningerne og skægget i postkassen. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det at ”være i en problematisk situation, hvor man føler sig magtesløs, evt. som følge af at man er blevet skuffet, svigtet eller narret”. Således skriver Berlingske Tidende i 1999: ”Mange kvinder står med fletningerne i en økonomisk postkasse, hvis der opstår skilsmisse, eller hvis manden dør.” Og penge.dk følger op i 2014: ”Begynder du først at pleje dit netværk, når du står med håret i postkassen og har brug for hjælp, er det ofte for sent.”

Postkasse til mønterne

I 1975 er rød en dominerende politisk farve i samfundsdebatten, og kapitalisme og penge er udskældt i årtiet, hvor mange hylder ’autentiske’ værdier og (afsyrede) almuemøbler fra oldemors tid. En rød sparebøsse lavet som en mini-postkasse får en renæssance og kan købes i både legetøjsbutikker og brugskunstforretninger med god smag. Den er oprindeligt produceret af Glud og Marstrand i 1902 som en kopi af den røde, danske postkasse med teksten: ”Postkasse – Forsendelserne må ikke indeholde penge – Tømmes næste gang (eksempelvis) kl. 12.” På sparebøssen lyder teksten: ”Pengepostkasse – Heri må ikke lægges falske penge – Tømmes efter behag.”

Postkasserne bliver sprængt i stykker

I 2012 bliver det muligt at aflevere breve direkte til sit postbud, mens 1.470 røde postkasser tages ned. ”Vi har været alle vores postkasser igennem og talt, hvor mange breve der var i dem hen over en periode. De postkasser, hvor der var mindst i, og hvor det er muligt enkelt at komme til en anden postkasse, har vi valgt at fjerne, ” siger Martin von Horsten, chef for distribution, Post Danmark.
Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem nedtagelsen og det faktum, at 159 røde postkasser i løbet af dagene omkring nytår bliver sprængt af fyrværkeri landet over. Året før blev 204 af de røde kasser sprængt i stykker. Tilsyneladende har det hjulpet, at Post Danmark ved nytårstid har gjort det sværere at proppe kanonslag og andet krudt ned i postkasserne. Ved hjælp af en sikring inde i postkassen kan klappen kun løftes, så sprækken har en åbning på 1,4 cm. En sprængt postkasse koster Post Danmark 5.000 kr.

Inges postkasse

86-årige Inge Nielsen fra Ølholm vil i 2017 sende et fødselsdagsbrev til sit niårige oldebarn i København, men postkassen i Ølholm, der har hængt samme sted i de 65 år, hun har boet i den lille landsby ved Tørring i Østjylland, er sløjfet. Inge Nielsen bliver først chokeret, så vred og klager til borgmesteren, så en af de tre postkasser i Tørring flyttes til Ølholm, hvor den nu går under navnet ’Inges postkasse’. 

Direktør for Enigma – Museum for post, tele og kommunikation i København Jane Sandberg siger til Kristeligt Dagblad, at de røde postkasser er et fysisk symbol på danskernes sammenhængskraft: ”De er et nationalt symbol på, at vi alle kan nå hinanden. Ved at holde fast i postkasserne holder vi samtidig fast i det billede af Danmark, som vi kender og forstår. Behovet for postkassen er for de fleste ikke et konkret behov, men mere et behov oppe i hovedet.” PostNords driftschef Lene Reipuert udtaler i samme artikel: ”Det giver naturligvis ikke mening for os at køre rundt for at tømme tomme postkasser.”

Mængden af brevpost er faldet med 85 % siden 1999

Det danske postvæsen kan fejre 400-årsfødselsdag. PostNord leverer 28 % færre breve i Danmark i første kvartal sammenlignet med samme kvartal året før. I den seneste samlede opgørelse fra 2021 var antallet af forsendelser på lidt under 200 mio. Mængden af brevpost er faldet med 85 % siden 1999. 

Ved årsskiftet trådte en ny postlov i kraft, som også er medvirkende til, at PostNord fjerner mange af de røde postkasser, da den såkaldte befordringspligt ophører. Det betyder, at staten ikke længere betaler for den samme service for breve landet over, og derfor vil der fremover også være færre postkasser.

Mikkel Bjørn, kulturordfører i Dansk Folkeparti, mener, at de røde postkasser har en stor national  værdi og bør bevares for eftertiden. ”Derfor giver det ikke mening bare at skrotte dem, hvis der står mennesker klar til at ville overtage dem,” har han bl.a. udtalt.
I slutningen af 2024 var der ifølge PostNord 1.500 postkasser tilbage i Danmark.

Kilder: trafikstyrelsen.dk, lex.dk, enigma.dk, kristeligt-dagblad.dk, piopio.dk, tv2kosmopol.dk, solidaritet.dk, tv2.dk, postnord.dk, dr.dk.