Natten forsvinder og biodiversiteten lider - men i Odense tænker man løsning

Når mørket sænker sig, træder nattehimlen frem. Månen overtager solens plads, og stjernerne åbenbarer sig i millionvis som en påmindelse om universets mægtige størrelse. Sådan har vi i hvert fald været vant til, at historien om natten lyder. Mørket, månen og stjernerne som en slags hellig treenighed, der adskiller nat fra dag. Men det kan være, vi snart er nødt til at skrive den fortælling om. Nødt til at ændre vores definition af, hvad nat egentlig er.
For undersøgelser viser, at lysforureningen stiger med omkring 10 % hvert eneste år. Og selvom det på mange måder er bekvemt for mennesket, har det også konsekvenser. Ét er, at stjernehimlen bliver stadig mindre synlig, noget andet – og mere problematisk – at dyrenes naturlige livscyklus afbrydes, og det dermed går ud over biodiversiteten.
”Rigtig mange dyr er afhængige af at udføre meget af deres adfærd om natten. Alt lige fra almindelig orientering til migrationer og at finde partnere. Evolutionen har gearet dem til at gøre disse ting i et naturligt mørkt miljø. Når der pludselig kommer lys, har det en kæmpe påvirkning på meget af deres adfærd,” siger Anders Garm, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Insekternes værste mareridt

Fra den første tændte gadelampe til de oplyste byers konstante skær breder lyset sig gennem natten – til skade for dyrene. Og netop blandt naturens mest talrige skabninger finder man nogle af dem, der påvirkes mest af udviklingen.
”Alene i Danmark har vi 25.000 forskellige insektarter, og de udviser alle en eller anden form for reaktion på lys,” forklarer Thomas Pape, insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum.
Når insekterne flokkes mod en terrasselampe eller en lygtepæl, er det nemt at få den tanke, at de små væsener må elske lyset. Men bag den flaksende adfærd gemmer sig en tragisk biologisk misforståelse, som bunder i millioner af års evolution.
”Forskning viser, at nataktive insekter prøver at holde deres ryg mod den dominerende lyskilde. Det har i millioner af år været lyset fra månen, altså oppefra. Det har ikke voldt dem problemer. Men med punktlyskilder som gadelamper giver det problemer at holde ryggen mod lyskilden. Det ender ofte med, at insektet flyver i en spiral mod lyskilden og flakser rundt, indtil det dør af udmattelse eller udtørring,” fortæller Thomas Pape.
Ikke nok med at det kunstige lys i sig selv kan fremprovokere en adfærd, der slår mange – primært flyvende – insekter ihjel. Det kan også starte en uheldig sneboldeffekt for de hjælpeløse små dyr, der via lyset eksponeres for en kynisk verden, hvor de ender nederst i fødekæden og bliver til hovedretten i tag selv-buffeten.
”Ved at blive tiltrukket af lyskilder vil insekterne også blive mere eksponeret for rovdyr. F.eks. edderkopper og flagermus vil nyde godt af dette. Flagermusene flyver forbi, og der er altid masser af spindelvæv rundt om gadelamper.”
Desuden kan det måles, at lys forstyrrer insekterne, når de skal reproducere, tilføjer Thomas Pape.

Til lands, til vands og i luften

Lys findes efterhånden overalt. Og selvom menneskets aktivitet primært foregår på land, er dyrene i havet også begyndt at mærke konsekvenserne af den lysforurening, der bryder med et ellers kulsort natte-hav.
Internationale studier viser, at 2 mio. km2 af verdenshavene og 22 % af verdens kystnære farvande er udsat for lysforurening. Det svarer til et område på størrelse med Mexico. Og lysforurening i havet er noget af det, Anders Garm, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, undersøger.
”Vores aktivitet langs kysterne og på havnene har masser af lys hele natten. Der er også flere skibe, der sejler med lys om natten, så dyrene i havet bliver mere og mere påvirket af lysforureningen,” fortæller han.
Desuden viser en undersøgelse offentliggjort i det britiske tidsskrift Proceedings of the Royal Society B – Biological Sciences, at klovnefisk opdrættet tæt på kysten under kunstigt lys har en 44 % lavere overlevelsesrate end dem, der er opdrættet længere ude på havet uden kunstigt lys. 
Det lyder måske paradoksalt, for langt de fleste af havets dyr er faktisk afhængige af lys. De udsender selv lys, og det er vigtigt for deres liv, adfærd og omgang med hinanden. Det er først, når det naturlige lys ikke får lov til at være den dominerende lyskilde, at problemet opstår. 
”I havet er der et fænomen, der hedder bioluminescens. Det betyder, at en levende organisme udsender lys, og det gør næsten tre fjerdedele af alle dyr i havet. Det lys er meget svagere end det lys, vi kan lave. Derfor bliver det let overskygget af kunstigt lys, og det forstyrrer og skader deres adfærd og kommunikation med hinanden,” forklarer Anders Garm.
Nogle steder bliver hårdere ramt end andre. Her nævner lektoren områderne omkring de to poler som særlig voldsomme eksempler. Arktis og Antarktis oplever nemlig lange perioder, hvor det er bælgmørkt, og her er bioluminescens – altså dyrenes eget lys – ekstra vigtigt. 
”Nu når det er blevet meget mere isfrit, bliver der langt mere menneskelig aktivitet i Arktis og Antarktis hele året rundt. Det er næsten skræmmende at se, hvor hårdt dyrene dér bliver påvirket af lysforureningen. Det er ekstremt,” siger Anders Garm.

Odenses orange forsøg

Mørket falder på, og lysene tændes i landets lygtepæle. Det gør de også denne halvkolde, let skyede juniaften, hvor solens sene sengetid har udskudt lygternes starttidspunkt til lidt efter klokken 22. Veje og stier bliver pludselig synlige igen. Men et sted i den sydøstlige del af Odense er alt alligevel ikke helt, som det plejer.
Området grænser op til et stort grønt areal. Myg, natsværmere og snegle er nogle af de faste beboere langs den 1,3 km lange sti. Engen i forlængelse af stien bliver kortvarigt afbrudt af Lindved Å, hvorefter det høje græs bliver til skov, der løber flere hundrede meter vestpå. Her er også bl.a. sjældne fugle, spurveugler og frøer. En perle for biologer, som i øvrigt bliver uddannet lige på den anden side af skoven, hvor Syddansk Universitet har fået sin plads. 
Fodgængere, løbere, cyklister og Wolt-bude drøner stadig forbi i stor stil denne aften – som alle andre aftener. Men over dem brænder et andet lys end normalt. Her lidt uden for Odense har man nemlig siden november 2025 været i gang med et projekt, hvor lygternes velkendte skarpt hvide farve er udskiftet med et varmere, mere orange lys. I stor kontrast til de højere gadelygter, man kan skimte i horisonten ud mod hovedvejen, der stadig lyser hvidt.
”Vi har holdt os op ad internationale undersøgelser, som viser, at lyset – som vi kalder biodiversitetslys – med en mere rød/orange farve er væsentlig bedre for dyrelivet,” har Martin Petersen, afdelingschef for Kultur og Fritid i Odense Kommune, fortalt nogle dage tidligere.

De lange bølger

De undersøgelser bakkes op af Thomas Pape, der ikke er i tvivl om, at det røde/orange lys kan gøre en stor positiv forskel. Især for insekterne.
”Det handler om bølgelængden. Insekter reagerer især på det, man kalder korte bølgelængder. Jo mere violet lyset er, jo mere tiltrækker det insekter. Langt de fleste insekter kan slet ikke se rødt lys, som er langbølget, så hvis man kan bruge lys ovre i den mere rødlige ende af spektret, vil det være til stor gavn for biodiversiteten,” forklarer Thomas Pape.
Anders Garm er enig og uddyber med en forklaring om dyrenes syn, heriblandt deres nattesyn.
”Dyr med egentligt farvesyn vil kunne se det orange/røde lys, men mange nataktive dyr er i praksis farveblinde i mørke, fordi farvesyn kræver relativt meget lys. Deres syn er typisk mest følsomt over for grønne, kortere bølgelængder, så rødt lys påvirker dem langt mindre.”
Så mens kunstigt lys fylder stadig mere i et samfund af mennesker, der tilsyneladende ikke kan få nok, lever håbet for en fremtid, hvor verden fortsat er fyldt med dyr, der upåvirket kan gøre det, de altid har gjort – i mørket. Både på land og i vand. 
I hvert fald er der optimisme og håb at spore hos Martin Petersen i Odense Kommune. For han mærker, hvordan lysforureningen stille og roligt finder plads på de politiske borde som en del af den faste dagsorden.
”Vi har fået flere henvendelser fra andre kommuner, som har spurgt til vores erfaringer med biodiversitetslys,” slutter han.