Menstruation: Læs om Agnes, Tine og Julie og deres forhold til menstruation

Agnes Spanning Grumme, 12 år, har haft menstruation i et år, går i 6. klasse:

»Jeg var rimelig klar, da jeg fik menstruation første gang. Min mor havde fortalt om det og sagt,  at den måske snart kom. Vi er ikke hemmelighedsfulde omkring det, min far snakker også med.

Ovre i skolen hjælper vi hinanden rigtig meget, hvis der for eksempel er en, der er blødt igennem, så siger vi det med det samme og hjælper med at finde noget nyt tøj og sådan. Vi hjælper også hinanden, hvis nogen har glemt et bind. Men vi snakker ikke så meget om menstruation foran dem, der ikke har fået det endnu. De skal ikke føle sig udenfor. Nogle kan godt være lidt kede af ikke at have fået det endnu.

Drengene tror vist, at vi overdriver, at vi bare siger, det gør megaondt og er besværligt. Men jeg tror ikke, de forstår, hvor ubehageligt det kan være; at man føler, at alle kan se det på en, selvom de ikke kan.

Jeg har meget ondt, men hvis jeg slapper af, har jeg ikke lige så ondt. Man kan også godt blive træt. Jeg får også ondt i benene, sådan i knæene, som om mine ben ikke helt virker.

Jeg er en af de yngste i klassen, men en af de første, der fik menstruation. Jeg tror faktisk, jeg er glad for at være en af de første, fordi jeg kan hjælpe de andre og give dem gode tricks.«

Julie Vesterby Jakobsen, 35 år, daglig leder af NGO-café, fik menstruation som 11-årig: 

»Første gang jeg fik menstruation, var jeg sammen med min gode veninde fra klassen, og vi var lige kommet hjem. Hun hjalp mig og var helt afslappet omkring det.

Jeg fortalte det til mine forældre om aftenen, og de syntes nærmest, at det var lidt spændende. Jeg fik en Calvin Klein-deodorant, fordi jeg havde fået min første menstruation. Det var jeg så glad for, jeg havde ønsket mig den i 100 år.

En af de første gange blev jeg nødt til at løbe hjem fra skole, det blev bare ved med at løbe og løbe ud af mig. Og på en tur til Prag med min mor og far husker jeg det, som om jeg bare gik fra toilet til toilet, fordi jeg blødte så meget.

En af mine veninder var den sidste, som fik menstruation, det tror jeg var ret hårdt for hende, og hendes familie talte slet ikke om det. Hun syntes, det var pinligt, så vi snakkede heller ikke med hinanden om det.

Jeg har aldrig selv været flov over det, men jeg har følt, at jeg skulle tage hensyn til andre. Jeg har mine bind og tamponer i min taske, hvor mine nøgler også er, og alle rummene er åbne, så når jeg åbner tasken, så er der jo bare bind og tamponer over det hele.

Jeg har altid haft behov for både bind og tampon, men nogle gange glemmer jeg bindet, og derfor er jeg tit blødt igennem. Men hvis jeg havde syntes, at det var pinligt, så havde jeg nok husket at tage bindet på også.«

Tine Jerris, 58 år, sekretariatsleder i HOME-START Familiekontakt, har haft sin sidste menstruation:

»Jeg ville nok ikke selv have valgt min menstruation fra. Fordi jeg har det lidt svært med ting, som stopper uigenkaldeligt. Men det her er jo naturen, og den er vi ikke herre over. Naturen er klog, og der er en grund til, at vi skal holde op med at få børn på et tidspunkt.

I en periode da jeg var 18-19 år, hvor jeg var meget tynd; der stoppede min menstruation helt; og egentlig er det smart af naturen, for den tænker: »Hmm ... her er simpelthen ikke grundlag for en graviditet, så må vi nok hellere sørge for, at hun ikke bliver gravid.«

Menstruation giver mening i den periode af livet, hvor man overvejer at få børn. Jeg har gennemført 4 graviditeter og fået 4 vidunderlige børn, så nu har jeg ikke brug for den mere. Og det er sådan set også rart, at den er stoppet. Især de sidste år var den ofte forbundet med migræne.

Jeg har forsøgt at give videre til mine 3 døtre, at menstruation er et sundhedstegn. Vi har altid haft åbne døre i vores hjem, så mine børn har godt vidst, hvad menstruation var. Faktisk er det vigtigt for mig, at min søn også har fået et naturligt forhold til, at kvinder har menstruation.«