Mobning

Manges opfattelse af mobning er forældet

Selvom mange har en idé om, at skylden i mobning ligger hos én person, så er det en forældet måde at tænke mobning på. Vi skal i stedet kigge mod børns sociale gruppemekanismer, mener flere eksperter.

Det er vigtigt at lære børn fra en tidlig alder, at de sagtens kan melde sig ud af gruppen, der mopper. 

Mobning skyldes ikke en ond mobber

Det kan være svært ikke at tænke på dit barns mobber og mene, at der må være noget galt med vedkommende. Det kan være, du selv tænker grumme tanker om ham eller hende, der gav buksevand eller stjal skoletasken i sin tid. Folk, der mobber, må vel mangle empati for andre?

Den tanke hænger sammen med et forældet mobbesyn ifølge mobbekonsulent med ph.d. i psykisk pædagogik, Helle Rabøl Hansen. Nu er forskere begyndt at se på mobning som en social mekanisme i et fællesskab og gør op den gamle tanke om, at det er ét individ, der skaber problemerne og dermed mobningen.

»Hvis mobbere ikke havde empati, og dermed var psykopater, så ville der jo være psykopater i hver eneste skoleklasse, så det holder simpelthen ikke,« siger Helle Rabøl Hansen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Forklaringen på mobberi findes i fællesskabet

Det kræver meget mod at sige fra og melde sig ud af gruppen, når det første skub mod offeret er taget. Også selvom det går ud over ens egne etiske værdier. Man lader sig altså rive med.

»Når man selv kigger tilbage på sin skoletid, kan man undre sig over, hvorfor man lod sig rive med i gruppen, der mobbede,« siger Helle Rabøl Hansen.

Hun understreger, at mobbere oftest viser sig at være mennesker med alle de følelser, de skal have. En af faktorerne for at hoppe med i mobbegruppen kan være for selv at undgå at blive offeret.

Man kan altså være afhængig af den gruppedynamik, der former sig under mobningen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Grupper dannes i børnehaven

Grupperne, børnene danner, kan være forskellige. Det kan for eksempel være grupper, hvor børnene samles om at udelukke nogle bestemte fra gruppen, hvis man har en forkert farve tøj på eller ikke har det rigtige med i madpakken.

Kit Stender Petersen er lektor på Professionshøjskolen Absalon og har bl.a. skrevet en ph.d. om mobning i børnehaven. Hun mener, der ses tydelige tegn på udelukkelsesmetoder blandt børn.

»Vi kan se det meget tydeligt i form af nogle, der skubber eller siger meget kraftigt fra – ’nej, du må ikke være med i legen’. Det kan hurtigt sprede sig til andre børn, hvis ham den seje siger nej,« siger Kit Stender Petersen.

Flere forskere er enige i, at det giver god mening at være forebyggende i forhold til at lære at sige fra i gruppen. Selvom det nok ikke er den eneste faktor, giver det god mening at lære børn i en tidlig alder at tage ansvar for fællesskabet i stedet for at løbe med de andre, tilføjer Kit Stender Petersen.

Skoler skal formidle det nye mobbesyn

Nina Hein, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, mener, at skolerne i stor stil har lagt det sociale ansvar over på forældrene. Skolen bør også koncentrere sig om det sociale.

»Idéen om ansvarsfordelingen hviler på en forståelse af, at man i skolen kan skille det sociale og det faglige ad, men de to ting hænger fuldstændig sammen. Det er en umulig opgave for forældrene at have et fuldstændigt ansvar for børns trivsel i skolen. Derfor bør skolen fokusere på det sociale og fællesskabet også,« siger Nina Hein.

Nina Hein mener også, at man fejlagtigt angriber den problematiske dreng eller pige i stedet for fællesskabet. Når man kigger på specifikke børn som mobbere, mindskes forståelsen af, at det er en fejl i de sociale dynamikker i klassen, der kan være årsag til mobberi. Det bør ændres, mener hun.

Læs mere om