Må jeg fryse færdigretten?

Er det sundhedsskadeligt at genindfryse en færdigret?
?

Jeg har købt flere bakker med kylling i karry på køl, som skal i ovnen 30 min. Jeg har frosset nogle af bakkerne ned, men ser nu, at der står på pakken, at den ikke må genindfryses. Er det nu sundhedsskadeligt, eller kan jeg anvende de øvrige middagsretter på et senere tidspunkt?

Inger Kristensen, Albertslund

Svar fra Winnie From Thesbøl

Hvis butikken selv har fremstillet retten og anvendt ingredienser, der har været frosset, skal det stå på pakken, og der skal stå, at varen ikke må genindfryses. I dette tilfælde er de frosne ingredienser, der er anvendt, sandsynligvis kyllingekødet. Retten er formentlig allerede fuldt tilberedt, det vil sige, at kyllingekødet allerede har været varmet op til 75 grader, så forberedelsestiden i ovnen hjemme hos forbrugeren tjener udelukkende til, at retten bliver gennemvarm. Rent sundhedsmæssigt er der intet til hinder for, at en sådan færdigtilberedt ret, som indeholder kød, der har været frosset, genindfryses. Det kan højst gå ud over smags- og spisekvaliteten, hvis temperaturer og hygiejnekrav i øvrigt er overholdt.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Læs mere om