jul

Kan klejnerne dryppe af på køkkenrulle?

Kan køkkenrullen erstatte det fedtsugende papir til klejnerne?
?

I mange opskrifter bl.a. på klejner står, at man skal bruge fedtsugende papir. Jeg har forgæves ledt og spurgt efter det i vores lokale Kvickly, men uden held. Er det kun køkkenrulle, man kan bruge?

Jens Erik Zachariassen, Farum

Svar fra Winnie From Thesbøl

I dag er køkkenrulle det bedste bud, når der skal bruges fedtsugende papir. Brug køkkenruller fremstillet af rent cellulose, altså ikke genbrugspapir.



For at spare på papiret kan du lægge et par lag køkkenrulle oven på aviser eller en æggebakke, så fedtet kan trække igennem til et tykkere, fedtsugende lag uden at have kontakt med det. Kaffefiltre er også velegnede til formålet.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Læs mere om