Julekager: Prøv en sød Christmas med amerikanske kager og bolsjeglasur

Samvirke bager amerikanske kanelsnegle, cookies med marcipan og chokolade eller mandler og tranebær og en saftig chokoladekage med knasende glasur.

Dansk jul smager af kanel og hygge. Den amerikanske smager af pebermynte og overflod. Morten Skærved giver sit bud på amerikanske julekager.

Amerikansk jul smager af overflod

Dansk jul smager af kanel og hygge. Amerikansk jul smager af pebermynte og overflod. Drømmen om frisk pebermynte på en svulstig chokoladekage lokker Samvirke om bord i en sød og saftig kagejul med amerikanske overtoner.

Ved roret har vi kogebogsforfatter Morten Skærved, som har et særligt varmt forhold til amerikanske kager. Først fik han smag for kagerne gennem sin mor Ulla Skærved, der var udvekslingsstudent i Minnesota i 1959-60, senere har han udviklet sit amerikanske repertoire og skrevet bogen Amerikansk brød og bagværk.

Det amerikanske kageunivers er en smeltedigel, fortæller Morten Skærved. Amerikanerne bager kager med engelsk, schweizisk, tysk og skandinavisk oprindelse, de havde opskrifterne med hjemmefra, men mødet med det forjættede USA ændrede kagerne. 

»Amerikanske kager kan noget i sig selv, de er ikke bare efterligninger af europæiske forbilleder,« siger Morten Skærved.

kanelkage

Kanelsnegle med en blød, cremet dej bliver bagt i en form, så de bliver høje og saftige

Værd at vide om amerikanske kager

  • Nybyggerne udviklede et højt forbrug af bagepulver på den amerikanske prærie, hvor de havde brug for tørre hævemidler. Brugen af bagepulver bredte sig efterhånden også til Europa. Pulveret gav bedre hævning og mere stabile kager, end europæerne var vant til.
  • Amerikanerne bruger ikke bare bagepulver til kager, men også til brød.
  • Amerikanerne bruger al slags frugt i kager. For eksempel ferskner, æbler, hindbær, stikkelsbær og kirsebær.  Udvandrerne havde billigere sukker end europæerne og kunne derfor fylde ekstra meget frugt i kagerne, rigelige mængder af sukker afbalancerede syren fra frugten.
  • Danish er en fællesbetegnelse for sødt gærbrød.
  • Amerikanerne er eksperter i kager med frugtkonserves og kondenseret mælk. Det er et levn fra prærielivet, hvor der ikke var adgang til friske råvarer.
  • Morten Skærved er kogebogsforfatter, kaospilot og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Han har udgivet 9 kogebøger. To af dem har vundet den internationale pris Gourmand World Cookbook Awards, nemlig Sønderjysk Kaffebord i 2011 og Salater i 2012. Han var desuden en af de fem værter i TV3-programmet De Fantastiske 5, der blev sendt i 2004.

Cinnamon Rolls er kanelsnegle, men mere søde og klistrede end de danske

Vi skal lave Cinnamon Rolls, kanelsnegle. De minder om vores egne kanelsnegle og de svenske kanelboller, men alligevel er de anderledes og mere søde og klistrede. De lægges ikke på en bageplade, men tæt sammen i en form, så de vokser sammen og bliver saftige og bløde, og til sidst dryppes de med en tyk glasur med vanilje og smør i.

Vanilje må gerne smages i alting, hvis man er amerikaner. Smørret i glasuren gør den lidt frosting-agtig. Han har sat en gærdej til hævning. Vi skal lave Cinnamon Rolls, kanelsnegle. De minder om vores egne kanelsnegle og de svenske kanelboller, men alligevel er de anderledes og mere søde og klistrede.

De lægges ikke på en bageplade, men tæt sammen i en form, så de vokser sammen og bliver saftige og bløde, og til sidst dryppes de med en tyk glasur med vanilje og smør i. Vanilje må gerne smages i alting, hvis man er amerikaner. Smørret i glasuren gør den lidt frosting-agtig. 

I USA møder man typisk kanelrullerne på morgenbordet og forbinder i øvrigt slet ikke kanel med smagen af jul, fortæller Morten Skærved.

Amerikanske kager strutter af fantasi, sukker og pynt

Mere af alting. Amerikanske kager bliver lavet med store armbevægelser. Der er mere sukker, mere fantasi, mere pynt og lir, end vi er vant til.

»Amerikanske kager er skabt af fattige indvandrere, der kom til Amerika og fik adgang til billig kakao, billig vanilje og billig sirup og sukker. I Europa havde de ikke haft råd til brød. Nu kunne de få kager, og kager blev et symbol på overflod,« fortæller Morten Skærved.

Morten Skærved har medbragt rød- og hvidstribede bolsjestænger af den slags, amerikanerne hænger på deres juletræer. De skal bruges til dagens vildeste amerikanertrick.

Morten Skærved ruller en kagerulle hen over de stribede stænger, så de bliver knust til Devil’s Food, der er en heftig amerikansk chokoladekage. Kagen har sit navn, fordi rigelige mængder af kakao farver den helt mørk.

Bolsjestumperne skal blandes i glasuren og give en sjov konsistens og et friskt modspil til chokoladesmagen. Devil’s Food bliver i USA ofte serveret som dessert med is til.

 »Når amerikanerne bager chokoladekage, bruger de oftest masser af kakao og foretrækker det frem for mørk chokolade. Ren kakao er uden kakaofedt og giver derfor en mere intens chokoladesmag end mørk chokolade. Chokolade bliver brugt som kageingrediens, når der skal være hele stykker chokolade i kagen,« siger Morten Skærved.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Cookies med marcipan smager lidt af dansk konfekt

Cookies med dansk marcipan. Julens småkager bliver de amerikanske cookies.

Amerikanerne vil have seje småkager, ikke sprøde som vores. Vores amerikanske cookies skal smage lidt af dansk jul, så i stedet for peanutbutter blander vi revet marcipan i dejen og nærmer os en ny fusionskage skabt af amerikansk cookie, dansk julekonfekt og nytårskransekage.

Morten Skærved giver den et sidste amerikanertrick med på vejen: To cookies skal lægges sammen som en sandwich med en skive is imellem. Prøv det!  

cookies

Cookies med marcipan smager lidt af julekonfekt