Kalorieguide: Hvor mange kalorier er der i isen?
Filur - 40 kalorier
Alle kender filuren, en herlig lille sodavandsis, som oven i købet har fået opkaldt en drink efter sig. Filuren er galleriets sundeste is, da den kun indeholder 77 kalorier per 100 gram, og da den kun vejer 52 gram giver det et kalorieindhold på 40 kalorier per is.
Københavnerstang - 85 kalorier
Københavnerstangen er også en klassiker, og den er elsket for den gode blanding af sodavandsis og flødeis, så den er god, hvis man er lidt i tvivl om, hvad man skal have. Den indeholder 137 kalorier per 100 gram. Med en vægt på 62 gram indeholder Københavnerstangen 85 kalorier.
Daim Cone - 340 kalorier
Daim isen er gram for gram, den mest kalorierige is i galleriet, men da den ikke vejer nær så meget som en Wofler, så indeholder den ikke så mange kalorier per is. Den indeholder hele 343 kalorier per 100 gram. Men Daim-isen vejer kun 99 gram og indeholder derfor 340 kalorier.













