Hvordan får jeg gennembagt bagekartoflen?

Hvorfor er der altid en hård kerne i de bagte kartofler?

Er kartoflerne meget store, kan du halvere dem og bage dem med skærefladen nedad

?

En af mine yndlingsretter er en god bøf med en bagt kartoffel, men det kniber med at få gennembagt kartoflerne. Jeg er for længst holdt op med at bage kartoflerne en time, jeg bager dem i meget længere tid. Alligevel er der altid en hård kerne. Hvad kan jeg gøre for at få et godt resultat. 

 

Hvordan får jeg gennembagt bagekartoflen? Bjørn Palmtoft, Helsingør

Svar fra Mia Kristensen

Bagekartofler svinger meget i størrelse, og det vil bagetiden også gøre. Derfor er det nødvendig, at teste med en lille kødnål, om kartoflen er gennembagt. Processen kan speedes op, hvis du pakker kartoflerne ind i alufolie med den blanke side indad, det nedsætter bagetiden, men du mister den sprøde skræl. 

Du kan også forsøge med at stikke et metalspyd eller en kødnål igennem midten af kartoflen, metallet opvarmes under bagningen og fører varmen ind til midten. Ellers er det bedste, du kan gøre, at smøre kartoflerne med lidt olie og bage dem ved ca. 200-220 grader, til de er gennembagte. Er kartoflerne meget store, kan du halvere dem og bage dem med skærefladen nedad, eller du kan forkoge dem i letsaltet vand.

Mia Kristensen underviser i kvalitet, ingredienser og køkkenfærdigheder på Københavns Professionshøjskole. Er uddannet inden for fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Læs mere om