Hvordan får børn en god start i skolen?
Hvordan hjælper man bedst sit barn i gang med skolen?
»Ved at lade være med at tale så meget om alle de dårlige oplevelser, du måske selv har haft med skolen. Bedsteforældre skal heller ikke fortælle om »dengang jeg gik i skole…,« hvis det kun er de dårlige oplevelser, der kommer frem. Mange af de historier er ikke rare at høre på for de kommende skolebørn. Vær glad for at aflevere dit barn i skolen, glæden smitter af på barnet. Hvis du er bekymret, smitter det også af. Som forældre og bedsteforældre har vi også en dårlig vane med at sige, at »nu skal du i skole, så bliver du nødt til at kunne binde snørebånd, cykle, sidde stille osv.« Der er jo mange andre gode grunde til, at det er smart at kunne cykle eller binde sine egne snørebånd, så hvorfor gøre skolen til afgørende i den forbindelse?«
Men er der noget, børnene skal kunne, inden de begynder?
»Det er vigtigt med ro til at undervise. Børnene ved som regel godt, at de skal række hånden op, hvis de vil sige noget i skolen. Men de tror ofte, at man bare kan tale med det samme, når hånden er på vej op. Det giver en del støj i klassen. En god øvelse derhjemme er at prøve at skabe ro ved middagsbordet. Alle kan skiftes til at tale, på den måde bliver børnene bedre til at lytte og være stille også. Seksårige børn forstår godt, at de voksne også har brug for at fortælle noget.«
Hvilke rutiner er vigtige, når børnene begynder i skolen?
»Jeg har set mange forældre køre deres børn i skole, bære deres taske ind i klasselokalet, sætte madpakken i køleskabet. Forældrene tænker ikke over det, men børnene kan jo sagtens klare alle de ting selv. Det plejer jeg lige at sige til forældrene, og så ændrer det sig. Børnene er glade for at få ansvar i små doser. I børnehaveklassen og skolen i det hele taget skal eleverne selv rydde op efter sig. De skal for eksempel feje gulvet og tørre borde af efter frokosten. Men mange børn kan ikke vride en karklud og er vant til, at forældrene støvsuger og fejer, så der er også lidt at øve sig på.«
Hvad skal forældrene sørge for?
»At barnet møder til tiden. Skolen begynder klokken 8. I børnehaven kunne barnet komme, når det passede, og holde fri, når det passede. I børnehaveklassen er der mødepligt. Vi kræver meget af børnene i skolen, så de skal have lov at være udhvilede, når de møder. Hvis barnet ofte kommer for sent eller slet ikke kommer, får det sværere ved at blive en del af fællesskabet i klassen. Det er også en god idé at kigge i barnets skoletaske en gang om ugen, der kan gemme sig vigtige sedler. Kig også, om penalhuset er i orden. Det er spild af god tid, hvis barnet skal i gang med at spidse blyanten, når det burde bruge tiden på at tegne eller skrive bogstaver. Det er også forældrenes ansvar, at der er ordentlig mad i madkassen.«
Hvordan kan forældrene hjælpe i forhold til det faglige?
»Ved at læse for barnet hver dag, men også ved for eksempel at kigge efter bogstaver. Find barnets forbogstav på skilte og i aviser, det gør barnet nysgerrigt efter flere bogstaver. Gør tal og bogstaver til en del af hverdagen. Det skal være sjovt, måske kan I bage bogstaver, næste gang I bager. Har man først spist et bogstav, så kender man det rigtig godt. Men ikke noget med at presse eller overdrive, hvis barnet ikke gider, så er der ingen grund til at insistere på bogstavjagt.«
…og i forhold til kammerater?
»Det kræver noget at få en klasse til at fungere socialt. Forældrene skal hjælpe med i den proces. Der sker utrolig meget det første halve år i klassen. Nogle får nye bedste venner, andre føler sig forladt og svigtet af bedstevennen fra børnehaven. Det skal forældrene have forståelse for og huske at invitere bredt ud i klassen, når der skal laves legeaftaler. På mange skoler etablerer man legegrupper eller inviterer hinanden til fællesudflugter via klassens intranet. Det er alt sammen rigtig godt for fællesskabet. Hvis de bliver gode kammerater, bliver de gode til at gå i skole på alle måder – og gode til at lære.«