I mange danske køkkener gemmer der sig mere end bare redskaber og service. Her er skufferne og hylderne fyldt med minder, der er slidte af brug og tid men ikke af betydning.
En kande, en skål, en ske kan rumme erindringer om barndom, hverdage og mennesker, der ikke længere er her, men som stadig er nær, når tingene tages i brug. Det er ikke nødvendigvis det kostbare, der betyder mest, men det velbrugte, det slidte og det elskede.
Vi har spurgt jer, vores læsere, hvad I har arvet i køkkenet, og hvorfor netop disse ting har fået lov at leve videre. I fortæller om genstande, der stadig gør nytte, og som hver dag minder jer om dem, de kommer fra.
Lillian, Herning
Det vigtigste arvestykke: ”Metal kande fra min fars bager, den måler 1/2 gallon.”
Hvad gør den speciel?: ”At den er metal, ikke plastik. Slå et æg på kanten, den lyd er jeg transporteret tilbage i bageri sammen med min far. Et trykt sted, med mange fantastiske timer sammen.”
Mia Tvermoes, København
Det vigtigste arvestykke: ”Et dejfad, der har tilhørt min farmor, som hun havde fra sin mor.”
Hvad gør den speciel?: ”Min farmor var fra et velhavende hjem med tjenestefolk, så hun var ikke så skrap til madlavning og sikkert heller ikke min oldemor, men til gengæld var fadet som nyt da jeg arvede det. Jeg bruger det altid til at ælte brød i, da det er større end de fade man kan købe i dag.”
Gerd Have, Kildebrønde
Det vigtigste arvestykke: ”Helt klart den store potageske som hører til sølvtøjet, som jeg har arvet fra min mormor. Sølvtøjet bruges på daglig basis ved alle måltider, den store ske bruges til at øse suppe op, men også når jeg sylter til at røre i gryden og fylde glassene.”
Hvad gør den speciel?: ”Jeg har kendt den siden jeg var teenager. Min mormor og jeg samlede på samme sølvtøj, der kun kunne købes antikvarisk. En dag så jeg skeen i udstillingsvinduet og fortalte mormor, at jeg ville købe den når jeg fik løn om nogle dage. Da jeg ville handle var den væk -ærgerlig kom jeg hjem og fortalte det men: tadaahh! mormor havde købt den til os.”
Anneli Torjusen, Odense
Det vigtigste arvestykke: ”Min søsters minihakker. Krups type 708A made in Ireland. Hakker alt, hvad jeg ber' om.”
Hvad gør den speciel?: ”Både uundværlig og min søster får kærlige tanker, hver gang jeg bruger den. Den hedder Marie.”
Ulla Birch, Nørre Nebel
Det vigtigste arvestykke: ”Lille flad glasskål med låg. Der både kan gå i micro- og bageovnen. Perfekt til at ’micro’ fisk til to personer.”
Hvad gør den speciel?: ”Tænker på min mor. Og noget lignende er svært at finde i almindelige butikker.”
Vivian, København
Det vigtigste arvestykke: ”Royal Copenhagen tallerkener i store, små og skåle str. Arvet fra min farmor.”
Hvad gør den speciel?: ”Vi bruger det hver dag, ligesom kaffedåsen fra Irma min mor havde, og sukkerskålen med den lille kande til. Jeg tænker på den måde på min mor og farmor hver dag, og det føles rart og trygt.”
Signe Pedersen, Randers
Det vigtigste arvestykke: ”Kødhakker. Bruger den ikke til kød mere, men til småkager. Man kan få dem i nye udgaver, men jeg er glad for denne gamle fint vedligeholdte maskine.”
Hvad gør den speciel?: ”Den har tilhørt en faster, som altid var meget omhyggelig med sine ejendele og med det hun lavede. Derfor er den også for mig en ting jeg passer på.”
Inge Friis, Svendborg
Det vigtigste arvestykke: ”Svigermors gamle brødmaskine.”
Hvad gør den speciel?: ”Ganske enkelt fordi den efter mere end 30 år er uovertruffen til at skære hjemmebagt rugbrød - og ikke skal slibes.”
Joan Bentzen, København
Det vigtigste arvestykke: ”Jeg har arvet min mormors proptrækker - en genial og uopslidelig én af slagsen, der får vinpropper op uden at man får sved på panden. Den er ikke umiddelbar nemt aflæselig, så det er altid sjovt at bede gæster åbne vin med den (og lægge lidt pres på, ved at sige, at det er en intelligenstest!).”
Hvad gør den speciel?: ”Det er godt håndværk (jeg er 56 år nu og min mormor døde da jeg var 15 år - så den har levet længe og godt hos både hende og mig). Og den virker bare hver gang!”
Dorethe Keinicke, Hvalsø
Det vigtigste arvestykke: ”Tupperware-dåser.”
Hvad gør den speciel?: ”Jeg kommer til at tænke på min mor og hendes mad. Hun var dygtig til at lave mad. Vi boede på en gård, så det meste var jo hjemmelavet. Og hendes gamle dåser lever endnu.”
Grethe Ludwig, Værløse
Det vigtigste arvestykke: ”Min farmors brune lerfad. Købt for kr. 1.65.”
Hvad gør den speciel?: ”Jeg hjalp farmor som ung pige med at bage. Er selv i dag 87 år.”
Mette Holm, Klampenborg
Det vigtigste arvestykke: ”Min fars laksekniv, hans østerskniv samt stegegaflen. Egentlig også strygestålet, selvom jeg ikke er så god til at bruge det. Min far var restauratør og kok, så der er blevet lavet meget virkelig god mad på de redskaber.”
Hvad gør den speciel?: ”Som nævnt, der er lavet virkelig meget ekstrem lækker og god mad med de redskaber gennem mere end 50 år, og det føles trygt at fortsætte brugen af dem (omend vi sjældent får østers). Og så siger det noget om kvaliteten dengang. Faktisk har jeg også en suppeøse og et spækbræt af et helt stikke træ, det hele af fineste og derfor også holdbare kvalitet.”
Aase Hansen, Hvalpsund
Det vigtigste arvestykke: ”Spisestel fra 1904 som er arvet fra min mands bedsteforældre. Det var en gave til deres bryllup.”
Hvad gør den speciel?: ”Det minder mig om min mand der døde for 7 år siden, og jeg syntes også det er smukt og utrolig at så meget er intakt efter så mange år.”
Mette Vallentin, København
Det vigtigste arvestykke: ”Mit rivejern.”
Hvad gør den speciel?: ”Jeg har arvet det efter min mormor og morfar, som jeg kan huske fra mine barndomsminder fra 70’erne. Bruger det ofte, især når jeg skal slice grøntsager tyndt og ensartet, og foretrækker det frem for mit mandolin-jern. Det er effektivt og bringer glade minder frem, så af mange køkkenting jeg har arvet fra dem, må det her være min favorit ❤️”
Else Kyhn, Odense
Det vigtigste arvestykke: ”Mormors kagerulle i træ og min mors persillehakker.”
Hvad gør den speciel?: ”Kagerullen er en stor og god rulle i træ. Meget behagelig at røre ved og selvfølgelig går ens tanker til mormor. Persillehakkeren er god og solid. Husker, når min mor brugte persillehakkeren til at hakke mandler og den efterfølgende rengøring af hakkeren.”
Betina Schytte, København
Det vigtigste arvestykke: ”En slags sardingaffel. Tror den blev brugt til at mose banan, kartofler osv. med, da jeg var lille.”
Hvad gør den speciel?: ”Den er bare så praktisk til alt ting fordi den ikke har spidser. Jeg bruger den bl.a. også til at åbne dåser (kan stikkes ind under ringen, så jeg kan hive i ringen på dåser), jeg bruger den til at mose, få ind under kanten på sylteglas så de kan åbnes og m.m..”
Ulla Claces, Frederiksberg
Det vigtigste arvestykke: ”En universal låg- og kapselåbner. Den er forsynet med en stang med huller, der gør, at den passer til alle størrelser. To små stykker metal går ned om låget på hver sin side, og den låses på samme måde som et bæltespænde. Når den sidder fast om låget eller kapslen drejer man på en lidt længere stang og låget åbner, selv de mest genstridige som fx låg på medicinbøtter. Jeg frygter den dag, hvor den ikke kan mere - jeg arvede den i 1968 og da havde min mor haft den i mange år - for jeg har ikke kunnet finde en tilsvarende nogen steder.”
Hvad gør den speciel?: ”Jeg er 80 og har ikke så mange fingerkræfter mere. Så at forsøge at åbne et låg eller kapsel uden den, vil gøre køkkenlivet meget mere besværligt.”
Dorthe Friis, Slangerup
Det vigtigste arvestykke: ”Mormors mørkeblå Margretheskål, min. 60 år gammel.”
Hvad gør den speciel?: ”Kan tydeligt huske den i hendes køkken til duften af stegte friske skrubber m kartofler og persillesovs til, min søde mormor♥️”
