Hjælp: Mit barn har hjemve

Nogle børn elsker at sove hos kammerater og tager på lejrskole og ferie hos bedsteforældrene uden den mindste bekymring. De kan ovenikøbet være svære at få med hjem igen. Andre børn har det omvendt – de lider af hjemve

Med hastige, små skridt er Molly på vej hen mod bussen, som skal fragte hende og hendes klassekammerater på lejrskole. Hun glæder sig, men hun er altid lidt nervøs, inden hun skal af sted, for hvad nu hvis hjemveen dukker op? Hun sørger for at få sagt ordentligt farvel til sin mor og far og har fået sin pindsvin-bamse med under armen. Bamsen er en tryghed for hende, fordi den minder hende om hjem.

De første dage leger Molly meget med klassekammeraterne og synes, det er rart, når de voksne har arrangereret sjove aktiviteter, men af og til er der frikvarter, hvor der ikke er noget på programmet. Under et af frikvartererne keder Molly sig og kommer til at tænke på mor, far og veninderne derhjemme. Hun savner dem. Tårerne begynder at trille ned ad kinderne.

 

"Så kastede jeg alt hjemve over på træet"

Molly Knirke Dyrnesli er 10 år gammel, går i 4. klasse og bor i København. Hun har haft følelsen af hjemve mange gange, specielt når hun er på lejrskole med klassen, men hun har også fundet måder, som nogle gange hjælper hende med at slippe af med følelsen af hjemve. Det kan være ved for eksempel at kaste hjemveen væk. Molly fortæller:

»På lejrskolen fandt jeg et træ og nogle grankogler, og så kastede jeg alt hjemve over på træet.«

Christian Hagemann, som er klinisk psykolog, fortæller, at det er en normal del af børns udvikling at mærke hjemve, når de er væk fra deres forældre. Han uddyber:

»Faktisk er det sundt for børn at mærke og overvinde følelsen af hjemve. Det giver dem en følelse af, at de godt kan selv – også selvom det kan være svært.«

 

Sådan føles det at have hjemve

»Hjemve føles ikke særlig rart. Det føles på en måde, som om man har brug for noget. Man føler sig lidt alene. Og så kan man blive ked af det,« forklarer Molly.

Børn starter livet ud med at have en tryg base hos forældrene, og langsomt, som de bliver ældre, bliver de sat i situationer, hvor de skal lære at stå på egne ben uden mor og far. Ifølge Christian Hagemann kan der i den fase opstå en usikkerhed, når forældrene ikke er der til at dæmpe de usikre og negative tanker, der pludselig kan komme.

 

De negative tanker overtager

De negative tanker er noget, Molly kan nikke genkendende til, når hun får hjemve.

»Når jeg har hjemve, så kan jeg blive bange for, at der sker noget med mine venner og min mor og far, når jeg ikke er der. Jeg kommer rigtig meget til at tænke på nogle, jeg savner.«

Christian Hagemann forklarer, at det nogle gange kan være svært at styre væk fra de negative tanker igen:

»Det er ikke sikkert, at barnet selv kan komme væk fra det negative, og måske er der ikke en tæt relation i nærheden til at sige »det er okay, det skal nok gå«. Og så bliver de negative tanker kørt op inde i hovedet, og barnet bliver ked af det.«

Molly Knirke Dyrnesli har tegnet en tegning, der viser, hvordan hun synes hjemve føles

Nogle børn er mere udsatte

Ifølge psykolog Christian Hagemann er nogle børn mere udsatte for at få hjemve end andre. Det kan være, hvis der er uro i hjemmet, eller hvis forældrene skændes og dermed spreder dårlig stemning. Hjemve kan også opstå, hvis barnet har mistet et kæledyr, eller der har været et dødsfald i familien.

Sådan hjælper du dit barn med hjemve inden turen

Ifølge Christian Hagemann spiller man som forælder en stor rolle, når det kommer til børn og hjemve. Man kan påvirke i god retning ved at forsøge at give barnet en positiv fornemmelse, når det står over for en ny og uprøvet situation. Det kan være, når barnet skal starte i børnehave/skole, af sted på den første lejrskole eller overnatte hos en ny kammerat. Christian Hagemanns gode råd, hvis barnet er nervøst:

  • Vær opmuntrende og fortæl »du kan godt«.
  • Mind barnet om lignende situationer, som før er gået godt. F.eks. en overnatning hos en kusine, ven eller på skolen.
  • Hvis der er en bamse, pude, bog eller andet, som barnet forbinder med tryghed og hjem, så giv barnet det med på tur.

 

Sådan hjælper du dit barn med hjemve under turen

Får barnet hjemve på turen og kontakter sine forældre, så kan det ifølge Christian Hagemann hjælpe at være forstående og beroligende.

»Hvis barnet ringer og er ked af det, kan man forsøge at sige »det er helt okay«, og »hvad er det, du tænker, når du er væk fra os?«. Hvis barnet er meget optaget af at ville hjem, så kan man forsøge at sige »jeg kan godt høre, at det er svært lige nu, men prøv at give det lidt mere tid«.«

Christian Hagemann forklarer også, at børn er nemme at distrahere, så forhåbentlig er der en omsorgsfuld voksen eller søde kammerater, der sørger for at tage barnet med i lege og aktiviteter, så savnet falder lidt i baggrunden.

 

Pas på: Du kan risikere at forværre dit barns hjemve

Omvendt kan man som forælder også have en negativ effekt på barnets hjemve. Det kan ske ubevidst og i den bedste intention. Eksempelvis hvis man forsøger at forberede barnet på, at hjemve er en følelse, der kan opstå på turen, hvor man bliver ked af det og får ondt i maven.

»I langt de fleste tilfælde vil det øge opmærksomheden på ubehagelige fornemmelser og starte usikre tanker hos barnet – allerede inden turen er begyndt,« siger Christian Hagemann.

Han fortæller også, at det kan påvirke negativt, hvis forældrene selv er ængstelige over, at barnet er væk fra dem. Hvis de har brug for at have overdreven kontakt med barnet og udtrykke deres savn. Eller henter barnet fra f.eks. lejrskole, inden barnet har fået en chance for at overvinde hjemveen.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Molly savner mere åbenhed om hjemve

En aften på lejrskolen talte Molly med sin gode veninde Nikoline om at have hjemve. Nikoline fortalte, at hun havde haft hjemve første dag på lejrskolen. Molly synes, det var godt at tale med en anden om problemet:

»Det var ikke så rart at høre, at andre havde det, men rart, at man ikke var den eneste med hjemve.«

Molly synes i det hele taget, man skal tale mere om hjemve i klassen, så der ikke er nogen, der går rundt og føler, at de er alene med det. Hun nævner også, at hvis man er ven med en, der har hjemve, så kan det hjælpe personen, hvis man spørger, om de vil være med til at sjippe eller lege, så de kan få tankerne hen på noget andet. Man kan også give dem et kram.

»Jeg synes tit, det kan hjælpe, hvis man får et kram, så føler man sig ikke helt så alene.«

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Molly har tre gode råd til andre børn med hjemve:

  • Man kan finde nogle grankogler, som man kan kaste på et træ. Imens man kaster, kan man forstille sig, at man kaster al hjemveen over på træet.
  • Det kan hjælpe at fortælle andre, at man har hjemve. Hvis man har en ven eller en bamse, som man kan fortælle det til og føler sig tryg ved.
  • Tænk på noget rart. Det kan være svært at huske, når man har hjemve, så det kan være en god idé at forberede sig, inden man tager af sted. Man kan måske skrive det ned.

Hun fortæller også, at hun altid sørger for at få sagt ordentligt farvel til sin mor og far, inden hun skal på tur.

Læs mere om