Gør det ondt, eller er det bare noget, du tror?

Smerte strømmer ikke fra din fod, hvis du forstuver en ankel eller træder på et glasskår. Smerte bor i vores bevidsthed, og inden vi oplever smerten, overvejer vores hjerne, om det egentlig er en god idé, at vi har ondt lige nu

Vores tanker, følelser og omgivelser spiller en rolle i forhold til, hvordan, hvor længe og hvor intenst vi oplever smerte.

Hvad er smerte?

Det spørgsmål er sværere at svare på, end man umiddelbart skulle tro. Nogle vil mene, at smerte er en følelse, der opstår, når man er kommet til skade, men det er ikke entydigt rigtigt. 

»Vi tror, at smerte altid er et resultat af, at vi enten har slået os eller er syge. At smerte i en ligning altid er et Y forårsaget af et X. Et »av for satan« udløst af en lilletå mod et bordben. Men det er bare ikke altid rigtigt.« 

Sådan siger Simon Roost Kirkegaard, der er fysioterapeut og stifter af smertevidenskab.dk, og fortsætter:

»Der findes mange eksempler på, at skader ikke altid gør ondt. Har du for eksempel nogensinde opdaget et blåt mærke, uden du kan huske at have slået dig? Sandsynligvis. Ligesådan findes der eksempler på det modsatte. Nemlig at man godt kan have ondt, uden at der umiddelbart er noget galt.«

Kan tro flytte  smerte?

I 2013 viste et dansk studie, at en gruppe bedende kristne oplevede mindre smerte end en gruppe ikke-troende, da begge grupper blev udsat for elektrisk stød. Studiet antydede, at de kristnes stærke forventning om, 

at bøn ville mindske deres smerte, kunne forklare forskellen på de to gruppers smerteoplevelse.

 

At smerte ikke altid er forbundet med en skade eller med sygdom, kan også ses i de tilfælde, hvor mennesker, til trods for at have mistet førligheden eller fået amputeret en legemsdel, oplever smerte i den del af kroppen, de ellers ikke har kontakt med. Dette kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter er ifølge Simon Roost Kirkegaard umulige at forklare, medmindre man tænker på smerter som mere komplekse, end man hidtil har gjort: 

»Forskere ved i dag, at smerte ikke kun er noget kropsligt. Vores tanker, følelser og omgivelser spiller en rolle i forhold til, hvordan, hvor længe og hvor intenst vi oplever smerte. Man forstår i dag smerter som bio-psyko-sociale – altså at oplevelsen af smerte er både biologisk, psykisk og socialt betinget,« forklarer Simon Roost Kirkegaard. 

AAAAAAV!

»Al smerte er rigtig smerte, også selvom man ikke 

altid kan pege på en specifik årsag til den« 



Simon Roost Kirkegaard, fysioterapeut og 

stifter af smertevidenskab.dk

Smerter beskytter os

Når vi oplever, at noget gør ondt, er det hjernens og kroppens måde at signalere på, at noget potentielt er farligt. Brænder vi tungen på en kop varm kakao, skal vi sætte koppen fra os, og får vi pludselige smerter i brystet, skal vi søge læge. Smerter handler altså om at beskytte os. Når hjernen vurderer, om en situation er farlig, foretager den alle mulige afvejninger, og det foregår fuldstændig uden for vores kontrol og bevidsthed.

Hvis man løber en søndagstur og pludselig slår sin fod, vil der blive sendt et beskyttelsessignal fra hjernen, så man standser. Det er det, vi oplever som smerte. Hvis man derimod løber for sit liv med en sulten løve i hælene, kan hjernen ignorere den skadede fod, fordi det er mere hensigtsmæssigt at løbe, end det er at standse.

Det er lidt det samme, der gælder, når man først efter fodboldkampens slutfløjt mærker, at man fik nogle knubs i første halvleg. Man oplever ikke smerte, hvis hjernen fokuserer på noget, den vurderer, er vigtigere. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Smertefri tilværelse

En ekstremt sjælden lidelse kaldet CIPA gør, at de ramte ikke kan føle smerte eller fornemme, om noget er koldt eller varmt. De kan brække knogler uden at ane det, og de kan ignorere livstruende sygdomme, som for eksempel akut blindtarmsbetændelse, fordi et smertesignal ikke tvinger dem til at reagere. 

Smerter påvirkes af vores erfaringer

Hjernens beslutning om at signalere smerte er et resultat af alle de inputs, vores hjerne hele tiden modtager fra vores sanser, vores krop og vores omgivelser. Det hele bliver sammenholdt med de overbevisninger og erfaringer, vi gennem hele livet har lagret i vores hukommelse. Hvis summen af alle tilgængelige informationer tyder på, at der er behov for beskyttelse, vil vi opleve smerte. 

Det er blandt andet derfor, at mennesker kan have forskellige smertetærskler. Har man oplevet voldsom smerte tidligere i sit liv, vil man måske affærdige mildere smerter lettere end andre. Eller man vil modsat reagere kraftigere, fordi kroppen vil beskytte en fra at havne i en smertefuld situation, som man tidligere har stået i. 

Vi kan også opleve smerte ud fra forventningen om, at noget vil gøre ondt. En 29-årig britisk håndværker, der fik et 15 centimeter langt søm gennem sin støvle og op i sin fod, er et godt eksempel på det.

Håndværkeren var i stærke smerter og blev fragtet til skadestuen. Da sømmet var blevet trukket ud, tog lægen støvlen af. Til alles overraskelse – og i særdeleshed til håndværkerens egen – var der intet blod. Sømmet havde ramt ham mellem to af hans tæer, og hans fod var totalt uskadt. 

Indbildt syge?

Hvis det er i vores hjerne, det besluttes, om det er hensigtsmæssigt at have ondt, eller om det er vigtigere at spille en fodboldkamp til ende, er smerter så bare noget, vi bilder os ind? Nej, siger Simon Roost Kirkegaard: 

»Jeg får tit det spørgsmål; om smerte bare er noget, vi tænker os til. Svaret til det er helt klart nej. På trods af at vores bevidsthed formentlig skabes i hjernen, har vi ikke kontrol over alle hjernens funktioner. Hvis man oplever tørst eller sult, er det heller ikke noget, vi bare bilder os ind.« 

Dette er ifølge Simon Roost Kirkegaard meget vigtigt at forstå, så man ikke risikerer at negligere kroniske smertepatienters lidelser. 

»Al smerte er rigtig smerte, også selvom man ikke altid kan pege på en specifik årsag til den. Fantomsmerter er lige så ægte som smerten ved et brækket led, og har man ondt i ryggen, har man ondt i ryggen, uanset hvad et scanningsbillede viser. Man kan aldrig anfægte, at smerter opleves, for det er kun personen, som oplever dem, der ved det.« 

Læs mere om