Fra pilebark til hovedpinepiller - se hovedpinepillernes historie

Grækerne kunne få hovedpinen væk

400 år før Kristus tryller vand til vin, er den græske videnskabsmand Hippocrates, der af mange sidenhen bliver kaldt grundlæggeren af den moderne medicin, i færd med at fremstille pulver af knust bark og blade fra et piletræ.

Hippocrates ved, at knust bark og blade har en helbredende virkning på smerter, hovedpiner og feber. 600 år senere gentager romeren Plinius den Ældre og lægen Galen samme opskrift. Lægen Galen bruger en eddikesur ekstrakt fra piletræet til at behandle blandt andet de gladiatorer, som har været i kamp. Faktisk tyder meget på, at kendskabet til piletræet som naturmedicin har været kendt siden 2100 år fvt.

Piletræet indeholder – som mange andre planter – stoffet salicin, der kan omdannes til salicylsyre. De mange planter, som kan danne stoffet, bruger det som en forsvarsmekanisme mod for eksempel lus, men mennesket har gennem udviklingen lært at tåle stoffet, og efterhånden virker salicin også beskyttende på mennesket.

Kirken bremser udviklingen

I hundredvis af år bruger læger knust bark og blade fra piletræet til behandling af feber og som smertestillende medicin. Men den medicinske udvikling står stille. Kirken ønsker ikke, at der for alvor forskes i medicin og behandling, og derfor bruger man helt frem til middelalderen stadig de medicinske opdagelser, som blev gjort i oldtiden. 

I Danmark i 1200-tallet omtaler Henrik Harpestræng, der er kannik ved Domkirken i Roskilde og fungerer som læge for kong Erik 4. Plovpennig, i sin urtebog, at pilebarken har gode effekter på hovedpine, forkølelse og influenza. Og i 1763 er engelske læger stadig optagede af den virkning, som tørret, pulveriseret bark har, når det tilsættes te og gives til smerte- og feberramte englændere.

Succes - men med bivirkninger

De første skridt til den moderne aspirin tages i 1830, hvor det lykkes kemikere at finde ud af, hvordan man producerer salicin og dermed salicylsyre. En industriproduktion kan sættes i gang, og prisen på smertestillende medicin falder. I mange år bruges salicylsyre med – efter datidens målestok - succes til at behandle feber, smerter og gigt. Men salicylsyre har en alvorlig bivirkning: Salicylsyre kan ødelægge mavens slimhinder og give læsioner på mave-tarmkanalen.

Skulle hjælpe sin far

I Tyskland er medicinfabrikken Frederich Bayer & Co. interesserede i at finde et stof, der bedre kan tåles af patienterne, og den unge farmaceut Felix Hoffmann får opgaven. Det lykkes Hoffmann at fremstille acetylsalicylsyre, og efter flere forsøg giver han midlet til sin far, som er stærkt plaget af gigt, men som ikke længere kan tåle de piller, der indeholder salicylsyre, som han har taget i flere år.

Historierne fortæller, at faderen for første gang i flere år oplevede en smertefri nat med den nye medicin. Umiddelbart var Hoffmanns chef mere optaget af heroin som fremtidens lægemiddel mod smerte, men Hoffmann fik – efter at have taget pillerne selv uden bivirkninger - flere berlinske læger til at teste pillerne på patienterne. De var begejstrede og efter kliniske forsøg blev Aspirin sendt på markedet i 1899.

Aspirin bliver et af de mest populære lægemidler i historien. Der er solgt over en trillion (1.000.000.000.000) piller, og forskere har siden opfindelsen fundet ud af, at aspirin har gavnlige virkninger over for en række sygdomme – udover smertebehandling kan aspirin blandt andet forebygge blodpropper og nogle former for kræft. Omvendt kan aspirin også give mavesår og forgiftninger, hvis man ikke bruger midlet korrekt. I Danmark er acetylsalicylsyre det aktive stof i for eksempel Kodimagnyl. 

Tal altid med din læge, inden du begynder at tage ny medicin.