Redaktionen anbefaler






Kroppen har forskellige behov hele døgnet igennem, og det er ikke helt lige meget, hvornår du gør hvad.
Mennesker er forskellige, men uanset om man er et A- eller B-menneske, er der mange ligheder i døgnrytmen. Lektor Maria Lennernäs fra Luleå Tekniske Universitet guider her gennem de fysiske reaktioner i et gennemsnitsmenneskes døgn med gode råd til afpassede aktiviteter.
Når vi sover, bliver kroppen repareret og bygget op igen. Derfor er det er vigtigt for vores immunsystem, at den får tilstrækkelig tid til det, altså at vi sover nok.
I alle de vågne timer ophobes stoffet adenosin i hjernen. Det kan opfattes som kroppens eget ’sovemiddel’, og når koncentrationen kommer op på et vist niveau, er søvnen uundgåelig. Mens man sover, bliver adenosin-niveauet gradvist lavere, men hvis man ikke sover nok eller ikke sover godt nok, vil der stadig være en rest adenosin tilbage om morgenen, og så føler man sig ikke udhvilet, når man står op.
Mens man sover, bliver der også frigivet en række væksthormoner, som er med til at styrke hukommelsen og indlæringsevnen. Udskillelse af væksthormoner finder kun sted i den såkaldte deltasøvn, som er en dyb og drømmeløs søvn. Hvis man har sovet dårligt om natten, vil ens hukommelse være dårligere dagen efter – derfor er søvn vigtig for skolebørns indlæringsevne.
Kroppen er allermest i dvale omkring klokken 03-04 om morgenen. På det tidspunkt sker der derfor forholdsvis flest biluheld, togulykker og flyulykker. Selv om man er vågen, er koncentrationsevnen utrolig lav, fordi man befinder sig i døgnrytmens energimæssige lavpunkt. Her er vi også mest sårbare, og det er årsagen til, at mange svagelige mennesker dør sidst på natten eller ud på morgenen.
Når lyset vender tilbage om morgenen - eller når der tændes et elektrisk lys - bliver der sendt en besked fra synsnerven til hjernen om at stoppe produktionen af melatonin. Langsomt vågner kroppen igen.
Der er store individuelle forskelle på, hvor hurtigt kroppen vågner. Nogle springer ud af sengen med det samme, og andre har brug for mindst 1 time til at få søvnen ud af kroppen. De fleste bliver mere morgenfriske efter 45-års alderen.
Hos mænd er blodets indhold af kønshormonet testosteron højest om morgenen. Derfor vil mange mænd have lyst til sex, lige når de vågner.
Kroppen har nu fastet i 8-10 timer, maven er tom og blodsukkeret er lav,t og du har behov for mad – ellers begynder kroppen at omdanne muskelvæv til blodsukker. Morgenmaden er derfor et vigtigt måltid, for uden energi kan krop og hjerne ikke fungere optimalt. På samme måde som en bil ikke kan køre uden benzin. En sund morgenmad kan også begrænse trangen til søde og usunde sager senere på dagen. Undersøgelser viser, at overvægt og manglende morgenmad er tæt forbundet.
Hvis man har sovet en god nattesøvn, vil evnen til at koncentrere sig være maksimal 2-3 timer efter, man er vågnet. Her tænker man klarest og træffer de mest velovervejede beslutninger.
Dagslyset forstærker hjerneaktiviteten og er med til at synkronisere døgnrytmen.
Midt på dagen har kroppen behov for mad igen. Herefter vil mange opleve et dyk i koncentrationen, blive døsig og træt. Fænomenet er helt naturligt og en del af den menneskelige døgnrytme. Det kaldes også 'post-lunch dip’ og hænger sammen med døgnrytmen. Kroppen har 2 ’dvaleperioder’ i løbet af et døgn. Typisk kl. 03.00 om morgenen og igen i meget mildere grad om eftermiddagen 12 timer senere.
Ud på eftermiddagen kan trangen til søde sager blive stor. Hvis der går for lang tid mellem måltiderne, signalerer hjernen, at man skal spise for at undgå at tage blodsukker fra kroppens ’forråd’ i leveren og muskelvævet, og man får fornemmelsen af at skulle have sukker lige her og nu.
Hjernen har været på arbejde hele dagen. Nu hvor den er mere afslappet, er man også en bedre lytter. Derfor er eftermiddagen velegnet til for eksempel gruppearbejde og samarbejde.
Lungefunktionen er optimal, og kroppens evne til fysiske præstationer er på toppen. Kropstemperaturen er høj, og muskelstyrken kan være op til 20 pct. større end om morgenen.
Sidst på eftermiddagen er leverens evne til at nedbryde alkohol på sit højeste.
Efter aftensmaden kan man opleve fornyet energi. Det blå lys, der udsendes fra computer og tv-skærme, virker ekstra opkvikkende, fordi det udskyder dannelsen af søvnhormonet melatonin. Kroppen narres til at tro, at det er morgen og tid til at vågne.
Hvis man ud på aftenen bliver døsig og er ved at falde i søvn på sofaen, kan man vågne helt op, når man børstet tænder, fordi badeværelsets skarpe, hvide lys nulstiller produktionen af melatonin.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10