Er der kommet flere pesticidrester og mere nitrat i grundvandet?

Hvordan har grundvandet det egentlig?

I årtier har vi prist det rene grundvand som noget særligt dansk. Vi har kunnet drikke vandet nærmest direkte fra grundvandsmagasinet langt under jorden, men år efter år har prøver vist, at der findes pesticidrester og nitrat i flere og flere boringer. Det har altid været en målsætning i dansk miljøpolitik, at pesticider og deres nedbrydningsprodukter ikke skulle finde vej til grundvandet, for det danske grundvand skulle kunne tappes urenset. Det fik i 2020 Samvirke til at skrive artiklen: Vil Danmark løbe tør for det rene vand? 

I dag advarer flere partier, eksperter og interesseorganisationer om, at der meget snart skal handling til, hvis vi skal sikre grundvandet til fremtidens generationer. Vi har læst op på nye undersøgelser samt ringet Walter Brüsch, der var én af kilderne i artiklen ”Vil Danmark løbe tørt for det rene vand?”. 

Walter Brüsch er i dag geologisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere har han arbejdet mange år med overvågning af, hvordan pesticider nedbrydes og finder vej til grundvandet, hos GEUS der er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. 

Er drikkevandet mere forurenet end for 10 år siden?

»Det er vigtigt at sige, at det generelt er sikkert at drikke vand fra hanen i Danmark.  Men vi finder oftere og oftere stoffer i drikkevandet. I 2016 fandt man pesticidrester i mindre end 30% af alle boringer, mens der i 2025 var pesticidrester i over halvdelen af alle boringer. I over 15% af boringerne fandt man stofferne i en koncentration, der var højere end den tilladte grænseværdi,« fortæller Walter Brüsch. 

I 2025 fandt man også PFAS-stoffer i 17,7% af de analyserede boringer. 

Grundvandet, som vi drikker i dag, hentes et godt stykke under jordoverfladen, og der kan være gået flere årtier eller århundreder siden, at vandet faldt som regndråber på jordoverfladen. I Danmark brugte man første gang sprøjtemidler i 1956, altså for 70 år siden. Det vil sige, at der stadig er rester af sprøjtemidler og de stoffer, som sprøjtemidlerne bliver nedbrudt til, på vej ned i vores grundvand. 

»Pointen er, at det vand, vi drikker i dag, ofte er gammelt vand, mens det yngre vand, som bevæger sig ned mod fremtidens drikkevandsmagasiner, flere steder er endnu mere belastet,« siger Walter Brüsch og henviser til data fra Jupiter, der er GEUS’ nationale databaser over Danmarks grundvand. 

Data fra Jupiter viser, at der er fundet sprøjtegiftrester i 87% af prøverne i de øverste, unge grundvand og at grænseværdierne var overskredet i 45% af alle de udtagne prøver (i 2024). Antallet af prøver med pesticidrester er steget 3 år i træk. 

Økologisk Landsforening har skrevet en artikel om status for drikkevandet: "Det er blevet normen at finde pesticidrester i drikkevandsboringer"

»De nye fund bekræfter, at forureningen er mere omfattende, end man troede for få år siden, blandt andet fordi der løbende bliver analyseret for flere stoffer og dermed fundet flere rester,« siger Walter Brüsch. 
Find tal fra GEUS' databaser

Hvem har ansvaret for, at grundvandet bliver forurenet?

Forureningen af grundvandet stammer primært fra tre forskellige kilder: 

• Landbruget
• Punktforureninger
• Kommunerne og almindelige forbrugere

Landbruget står for forurening af det største areal. Det skyldes især brugen af pesticider og udvaskning af nitrat fra dyrkede arealer. Derudover spiller punktforureninger også en rolle. Det kan være gamle lossepladser, industrigrunde, renserier, benzinstationer eller andre steder, hvor kemikalier er sivet ned i jorden og videre til grundvandet. Endelig kommer en del af belastningen fra kommuner og almindelige forbrugere, som gennem årene har brugt sprøjtemidler på veje, stier, gårdspladser og i private haver.

I dag henter vi grundvandet under de dyrkede arealer og under skov. Vi henter ikke grundvand under byer (med én undtagelse, læs andetsteds). Hvis man ser på den samlede påvirkning af grundvandet, er landbruget en helt central kilde, fordi så meget af Danmark er landbrugsjord, og fordi både pesticider og nitrat herfra kan sive ned til det vand, vi senere skal drikke. Derudover udvindes en betydelig del af grundvandet under netop landbrugsjord.

Skyldes forureningen af grundvandet kun fortidens brug af pesticider?

Det er rigtigt, at de stoffer, man finder i grundvandet i dag, ofte har været meget længe undervejs. Når regnvand siver ned gennem jorden, kan der gå 50 eller 100 år, før det når ned til de magasiner, hvorfra vi henter drikkevand. Det samme gælder de pesticider, der spredes på marken, og de nedbrydningsprodukter, pesticiderne er blevet opdelt til på vejen fra jordoverflade til grundvandsmagasin. Derfor stammer mange af de pesticidrester, man måler i dag, fra stoffer, der blev brugt for 20, 30 eller helt op til 70 år siden.

På den måde er svaret ja: Meget af den forurening, vi måler i dag, skyldes tidligere tiders brug af pesticider.

Det betyder ikke, at problemet kun hører fortiden til, eller at vi kan slappe af, fordi der er indført nye regler og nye grænser for brug af forskellige pesticider. 

Nogle eksperter og interesseorganisationer peger på, at vi ikke kun ved for lidt om de nutidige stoffer og sprøjtemidler, vi spreder på markerne - og de stoffer, der anvendes i dag, vil først kunne spores i grundvandet mange år ude i fremtiden. Den handler også om, hvilke stoffer vi accepterer at bruge nu, og hvilken risiko det skaber for kommende generationers drikkevand. Når det gælder risikoen for forurening af fremtidens drikkevand, råder flere eksperter til, at man vælger en tilgang, hvor man mindsker brugen af sprøjtemidler ved boringer og de områder, hvor grundvandet dannes. Nogle kalder de områder for de sårbare grundvandsområder, andre kalder dem de grundvandsdannende områder. 

Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet, fortæller også, at forureningen har været undervejs i mange år. Han siger til netmediet TjekDet, at vi ikke må lægge al ansvar over på fortidens landbrug. Nutidens sprøjtning er også skyld i forureningen.

“De stoffer, der anvendes nu, er også barske stoffer. De er mere persistente og svært nedbrydelige end dem, der eksisterede tidligere,” siger Kaj Sand-Jensen.

Er det korrekt, når man siger, at vandet under byerne også er forurenet, og at problemerne derfor ikke kun skyldes landbruget?

Ja, det er korrekt, at der også findes forurening under byerne, siger Walter Brüsch. I grundvandsmagasinerne under en by vil man også finde uønskede stoffer. De uønskede stoffer under byen vil stamme fra indbyggernes brug af eksempelvis ukrudtsmidler og træbeskyttelse, ligesom mange kommuner i mange år brugte sprøjtegift til at bekæmpe ukrudt på offentlige arealer. Alt det finder vej til grundvandet over tid. Nogle steder kan koncentrationerne være høje, fordi sprøjtegiften er brugt på det, man i fagsprog kalder befæstede arealer. Et befæstet areal er eksempelvis fliser og asfalt hvor den biologisk aktive rodzone er fjernet. Befæstningen forhindrer vand (og dermed også sprøjtegift) at sive gennem jorden og ned til grundvandet, men vandet løber ud til kanten af arealet, hvor vandet og pesticiderne hurtigt trænger ned til grundvandet. I byerne siver vandet ned gennem sprækker langs de befæstede arealer, hvilket er årsag til mere koncentreret forurening. Derfor kan man også sige, at grundvandet under en by er forurenet, men der er et stort men, siger Walter Brüsch:

»Vi udvinder ikke grundvand under byerne. Jeg kan kun komme på én vandboring under en større by, og det er på Frederiksberg, hvor man udvinder grundvand. Frederiksberg bruger derfor penge på at rense vandet, og blander det i øvrigt op med vand fra boringer, der ikke er under byen for at sikre, at vandet overholder grænseværdierne.«

At man kan finde forurenet grundvand under byerne, fritager ikke nutidens landbrug for ansvar for drikkevandet. Det er heller ikke et argument, at bare fordi man finder forurening under byerne, så er landbrugets pesticidforbrug mindre væsentligt, lyder det fra Walter Brüsch. 

Der er nemlig flere årsager til, at det er kritisk, at grundvandet på landet er forurenet:

• Først og fremmest fordi, at det meste grundvand udvindes fra boringer på landet.
• For det andet finder man flere og flere stoffer, når man analyserer grundvandet, der er udvundet på landet. I GEUS’ database over grundvandet, kan man se, at der i nogle boringer detekteres 15-17 forskellige stoffer – både pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Og her skal man huske, at målet har været, at der slet ikke var nogen.

Kan drikkevandet så gøre os syge?

»Der er ingen, der overhovedet ved, hvad det betyder for drikkevandet og for vores sundhed. Når jeg har talt med toxikologer tidligere, siger de, at der kan være grund til bekymring for enkeltstoffer, men at man ikke kender konsekvensen, når mange stoffer optræder sammen. Altså cocktaileffekten,« siger Walter Brüsch. 

Selvom der efterhånden er bred konsensus om, at pesticider, PFAS og andre stoffer som udgangspunkt er uønskede i drikkevandet, kan man også finde forskere, der mener, at der ikke er grund til bekymring med de regler for sprøjtning, der gælder i dag. Nina Cedergreen fra Københavns Universitet har blandt andet for nyligt sagt: 

»Det, vi finder i dag, er fra fortidens synder,« sagde hun til Radio IIII i denne uge og påpegede, at mange af nutidens grænseværdier er sat ud fra et udpræget forsigtighedsprincip.

»Jeg har aldrig set nogen studier, der har vist en sammenhæng mellem sygdom og pesticider i grundvand, og da slet ikke med de grænseværdier, vi har i Danmark.«

Vær dog opmærksom på, at Nina Cedergreen er en af de eneste danske forskere, der ser så ubekymret på grundvandet.

I valgkampen bliver der talt om sprøjteforbud i boringsnære områder og i grundvandsproducerende områder. Hvad er forskellen?

I valgkampen kan man høre flere forskellige begreber, når politikerne diskuterer, hvordan man kan skal passe på grundvandet. Nogle politikere vil forbyde sprøjtegift på de arealer, der ligger tæt på en vandboring, hvor man henter grundvand. Det kaldes de boringsnære beskyttelsesområder eller BNBO. En del politikere vil indføre et forbud mod at bruge sprøjtegifte på hele det område, hvor grundvandet dannes. Det er et noget større areal end de boringsnære beskyttelsesområder. 

Grundvandet dannes nemlig ikke kun lige det, hvor vandværket ligger. Grundvandet er regnvand, der siver ned i jorden, hvor det samles i store magasiner. Man kalder også det område, hvor vandet dannes fra, for indvindingsoplandet. Andre steder kan man se det betegnet som SGO eller det sårbare grundvandsområde. 

»Den yderste grænse på det område svarer typisk til den afstand, regnvandet kan nå på 50 eller 100 år for at nå grundvandsmagasinet. Logikken er jo egentlig enkel nok: Hvis man vil beskytte grundvandet, så skal man beskytte de arealer, hvor vandet opsamles og dannes – og ikke bare nøjes med det lille frimærke, der er rundt om en vandboring,« siger Walter Brüsch. 

De boringsnære områder udgør i dag cirka 10.000 hektar. Det svarer til under 0,5% af Danmarks areal. 

De sårbare grundvandsområder udgør i alt 160.000 hektar. Det svarer til cirka 3,7% af Danmarks areal. 

Landbruget udgør i dag omkring 60% af Danmarks samlede areal. Det svarer til i omegnen af 2,1 millioner hektar. Et forbud mod at bruge sprøjtegift vil betyde, at landbruget ikke kan bruge sprøjtemidler på 13,1% af det areal, de råder over i dag, men landbruget kan fortsat bruge de sprøjtegifte, Miljøstyrelsen tillader, på de øvrige cirka 87% af landbrugsarealet, hvis et sprøjteforbud på de grundvandsdannende områder gennemføres.  

Kan Den Grønne Trepart løse problemerne med forurening af drikkevandet?

Den Grønne Trepart er en stor aftale, som regeringen (og andre af Folketingets partier) indgik med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri i 2024. Den grønne trepart har som formål at sikre en arealomlægning af det danske landskab, så der bliver mere natur og en omlægning af landbrugs- og fødevareproduktionen, så den bliver mere miljø og klimavenlig. 

På Ministeriet for den Grønne Trepart kan man læse, at rent drikkevand er en del af målet, men flere eksperter har udtrykt bekymring for, om de planer og aftaler i treparten er nok til at sikre grundvandet mod forurening. 

Walter Brüsch har ikke tiltro til, at trepartsaftalene alene løser problemerne for vores drikkevand, fordi  emnet undervejs i forhandlingerne kom til at fylde mindre end oprindeligt tiltænkt, og fordi man kan læse, at frivillighed skal bane vejen for en beskyttelse af grundvandet: 

»Frivillighed har ikke været tilstrækkeligt indtil nu. Indsatsen i de sårbare områder er kun gennemført i meget begrænset omfang, selv om behovet har været kendt længe. Vi kan ikke nøjes med aftaler og hensigtserklæringer. Der skal efter min mening mere bindende regulering i form af et sprøjteforbud til, hvis vi skal sikre en reel beskyttelse af drikkevandet. Det gælder både for pesticider, nitrat og andre kemiske stoffer.«

Vil det ikke være dyrt, hvis man skal kompensere landmændene for ikke at sprøjte deres marker der, hvor der er grundvand?

I begyndelsen af 2026 udgav Miljøstyrelsen en rapport: »Analyse af Reguleringsmuligheder for Beskyttelse af Drikkevandet«. Den kan man finde på Folketingets hjemmeside

I rapporten kan man blandt andet læse: 

”Et forbud ville koste 360 millioner kroner årligt i kompensation til landmændene, mens det ville koste mellem seks og 18 milliarder kroner årligt at rense alt drikkevand. Beløbene er dog behæftet med betydelig usikkerhed.” (Opsummering af Berlingske på berlingske.dk).