Flere måder at genoprette kroppen på efter en antibiotikakur

Tarmen bliver hårdest ramt af antibiotika

Hvert voksent menneske har omkring 100 billioner bakterier i tarmen, og derfor er tarmen med sine halvandet kilo bakterier vores største organ for bakterier. Det gør tarmen særlig sårbar, når vi får bredspektret antibiotika.

»Bakterierne udgør et meget komplekst økosystem, der hjælper os. Bakterierne producerer mange forskellige gavnlige stoffer, som via blodbanen påvirker alle dele af vores krop. Tarmens økosystem er som en tropisk regnskov og i det øjeblik, du begynder at pille ved balancen mellem de venligtsindede og de sygdomsfremkaldende tarmbakterier, som man gør med gentagende antibiotikakure, ødelægger du forbigående dit beskyttende økosystem i tarmen,« siger Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsdirektør ved Metabolismecentret, Københavns Universitet. Han leder en gruppe af forskere, som belyser, hvordan tarmbakterier påvirker vores helbred.

Giv tarmen et puf i den rigtige retning

Forskerne ved ikke, hvor lang tid der går efter, man har fået en antibiotikakur, før bakteriekulturen i tarmen er genetableret.

»Vi ved endnu ikke præcist, hvor lang tid, der går, men formentlig tager det flere måneder, før de gavnlige bakteriearter er vendt tilbage,« siger Oluf Borbye Pedersen.

På Hvidovre Hospital arbejder overlæge Andreas Munk Petersen med forskellige tiltag, der skal hjælpe patienter med at få genetableret deres bakterieflora efter antibiotikakure. Patienterne risikerer blandt andet at få alvorlig diarre, hvis deres tarm ikke får hjælp til at komme på fode igen.

Levende piller hjælper måske

På Hvidovre Hospital har de forsøg, hvor de giver patienter kapsler med levende mikroorganismer for at genetablerer bakteriefloraen efter en bredspektret antibiotikakur. De giver både mælkesyrebakterier, som også kaldes yoghurtbakterier, og kapsler med gærsvampe. Denne type kapsler med levende bakterier kan også købes i håndkøb. De sælges som kosttilskud og hedder ofte noget med "biotic" eller "mælkesyrebakterier". 

»Vi mener, at det kan dokumenteres, at bakterierne har en gavnlig effekt, men vi mangler store internationale studier for at være helt overbevist,« siger overlæge Andreas Munk Petersen, der råder til, at folk, der gerne vil prøve at gøre noget godt for deres tarm ved at spise bakterier, skal gå efter de kapsler, hvor der er den højeste mængde af bakterier, og hvor der er flest muligt forskellige bakterier i kapslerne.

»Jo flere bakterier og jo flere forskellige typer af bakterier, des bedre effekt,« siger Andreas Munk Petersen.

Kosten kan også have en positiv effekt

»Det, du spiser, har en kæmpe betydning for din tarmflora. Og de gavnlige bakterier vokser frem, hvis du spiser sundt. Altså groft og grønt,« siger Andreas Munk Petersen, der dog samtidig siger, at det ikke er bevist, hvor stor en effekt kosten har for at genoprette tarmen efter en antibiotikakur. 

Han fortæller også, at sukker kan påvirker tarmfloraen, men at for meget sukker puffer tarmfloraen i den negative retning. Men her mangler der også dokumentation for, hvor stor en effekt sukker har, når det kommer til at genoprette tarmen.

Andreas Munk Petersen understreger også, at man som patient kan være med til at holde igen med den bredspektrede antibiotika og kun tage den, hvis lægen siger, at det er nødvendigt.

Fæcestransplantation bliver nu også brugt i Danmark 

På Hvidovre Hospital er man på det seneste begyndt at anvende fæcestransplantation for patienter, der har brug for at få genetableret et sundt økosystem i tarmen, og derfor har brug for at få mange gode bakterier ind i tarmen. Det er typisk en pårørende, der donerer noget afføring, som enten bliver ført ind i tarmen i forbindelse med en tarmkikkertundersøgelse eller sprøjtet ind via en sonde i endetarmen. Indtil videre ser resultaterne med fæcestransplantation ud til at være gode, og på Hvidovre Hospital er man ved at gennemføre et større studie af effekten af fæcestransplantationer. 

Den perfekte tarmpille er forhåbentlig på vej

Forskerne arbejder på at finde den perfekte kur, der kan genetablere en sund bakteriesammensætning i tarmen. Oluf Borbye Pedersen håber, at forskning indenfor området  kan finde frem til en cocktail af 50-100 forskellige bakteriearter, som kan genoprette et sundt økosystem i tarmen efter antibiotikabehandling. 

»Vi håber på, at vi kan finde en kur, man kan tage efter man er blevet behandlet med antibiotika, som kan være med til at genoprette tarmen. I dag er der mange, der køber mælkesyrebakterier på apoteket eller spiser surmælksprodukter. Det kan man også godt gøre i håb om, at det vil være med til at genetablere bakterieøkologien i tarmen. Men der er ikke lavet ret meget forskning om, hvor meget det batter,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Mælkesyrebakterier udgør kun en lille del af 150 hyppigt forekommende bakteriearter, der er i tarmen. Oluf Borbye Pedersens forskerhold arbejder intenst på at finde ud af, hvilke bakteriearter, der er de mest sundhedsfremmende.