Falske sms’er og mails: Sådan undgår du at blive svindlet

Svindlere bruger sms’er og mails til at få dine kontooplysninger

Får du en sms eller mail, der beder dig betale en parkeringsafgift eller opdatere dine kortoplysninger i MobilePay, er der god grund til at være på vagt.

Svindlere udgiver sig for at være virksomheder eller myndigheder for at få adgang til dine kontooplysninger, lyder budskabet fra Kristian Stanley Halse, der er ansvarlig for håndtering af svindelsager i Coop Bank.

”Vi ser en eksplosiv stigning i sager, hvor folk modtager en falsk sms eller mail fra et firma og bliver snydt til at tilføje sit eget kort i Wallet [en digital pengepung, red.] på svindlerens telefon.”

Når du klikker på et link i en falsk sms eller mail, bliver du ført videre til en hjemmeside, der til forveksling ligner en, du normalt bruger og har tillid til.

”Fænomenet hedder app switch. Du bliver ledt ind i et flow, hvor du f.eks. tror, du er inde i din mobilbank, men i virkeligheden er det en hjemmeside, der er lavet til at ligne netbanken,” forklarer Kristian Stanley Halse.

Efterligner velkendte virksomheder og myndigheder

Svindlerne udgiver sig for at være velkendte virksomheder som parkerings- og distributionsselskaber, MobilePay eller myndigheder som Borger og Skattestyrelsen – og de velkendte afsendere gør det sværere for modtageren at spotte svindel:

”Svindlerne opererer med hverdagsting. Det kan være ting, vi er vant til at gøre, eller med firmaer,  vi er vant til at have noget at gøre med. Hvis man modtager en sms fra en svindler, der udgiver sig for at være et parkeringsselskab, kan man nemt være i en situation, hvor man lige har parkeret et sted, og så handler man ud fra det,” siger Kristian Stanley Halse.

Samtidig kan bagmændene ændre visningen af deres telefonnummer eller mailadresse. Ifølge Kristian Stanley Halse kan svindlerne ændre visningen af deres eget telefonnummer eller mailadresse til et andet nummer eller adresse og få det til at se ud, som om beskeden kommer fra en reel virksomhed eller myndighed.

”Hvis du tidligere har modtaget beskeder fra afsenderen, som svindleren udgiver sig for at være, vil den nye svindelbesked endda optræde i samme tråd,” forklarer Kristian Stanley Halse.

AI gør falske sms’er og beskeder mere troværdige

Hvor man tidligere kunne spotte svindelbeskeder på stavefejl og mærkelige formuleringer, bruger bagmændene i dag AI-værktøjer til at udvikle falske hjemmesider, apps og beskeder, der ser professionelle ud.

”På grund af AI er det blevet meget nemmere for svindlerne at lave systemer, der ser meget professionelle ud. Der er ikke underlige grammatiske fejl og andre ting, så man hurtigt spotter, at der er tale om svindel,” siger Kristian Stanley Halse.

Sådan spotter du svindel

Selvom det er blevet sværere at gennemskue svindel via sms og mails, er der stadig flere ting, du kan gøre for at undgå at blive snydt. Ifølge Kristian Stanley Halse er det vigtigt at stoppe op, før du klikker på et link og deler dine kontooplysninger:

”Brug din sunde fornuft og overvej, om du har gjort noget, der kunne lede op til at modtage en sådan sms eller mail. Tænk over: ”Hvad har jeg lavet for nylig, og kan det være rigtigt, at jeg modtager denne sms eller mail?”

Beslutter du dig for at trykke på linket, anbefaler Kristian Stanley Halse at holde godt øje med skærmen. Der står nemlig altid på skærmen, hvad du er ved at godkende med dit MitID.

Er du i tvivl, om der er tale om svindel, kan du altid spørge din bank til råds.

Tjek din Wallet i netbanken

Har du mistanke om, at svindlere har fået fingrene i dine kortoplysninger, kan du tjekke din Wallet-oversigt i netbanken:

”Du kan logge ind på din netbank for at se, hvilke Wallets der er tilknyttet dit betalingskort,” forklarer Kristian Stanley Halse.

Ser du en Wallet, som ikke er din egen, skal du spærre dit kort og kontakte din bank.

Sådan gør du, hvis du bliver udsat for svindel

Skulle uheldet være ude, og du falder for en falsk sms eller mail, skal du spærre dit betalingskort med det samme. Det kan du gøre på din netbank eller ved at ringe til din bank. Uanset om du selv spærrer kortet eller får bankens hjælp, råder Kristian Stanley Halse til at kontakte banken, så du kan blive hjulpet videre. Din bank kan f.eks. vurdere, om du skal spærre MitID, og guide dig til at lave en indsigelse, så du måske kan få pengene tilbage:

”Man skal altid lave en indsigelse til banken, hvis man bliver udsat for svindel. I denne type sager får man som regel sine penge igen – men det afhænger af, hvor uagtsom man har været,” siger Kristian Stanley Halse.

GDPR-lovgivning gør det sværere at beskytte forbrugerne

 Hvor falske sms’er tidligere blev stoppet af et filter, ender flere beskeder i dag i samme bunke som fødselsdagsinvitationen fra fætteren, indkaldelsen til tandlægen og påmindelsen om at hente bøger på biblioteket. Ifølge Kristian Stanley Halse skyldes det stigende antal svindelbeskeder i vores indbakker, at teleselskaberne ikke længere filtrerer i de beskeder, vi modtager:

”På grund af GDPR må teleselskaber ikke længere have filter på sms’er, og derfor kommer der langt flere sms’er igennem til forbrugerne.”