Explainer: Hvorfor brænder vi heksedukker til sankthans?

Når vi fejrer sankthans i Danmark, har vi som bekendt for vane at sætte en figur, der ligner en heks, på toppen af bålet. Det er imidlertid ikke alle, der synes, det er en god idé, og traditionen har de senere år været til debat. Men hvorfor brænder vi overhovedet en heksefigur af sankthansaften?

Ingen heksejagt på dukker

Når vi brænder heksedukker af til sankthans er det oplagt at tænke, at traditionen hænger sammen med de uhyggelige og modbydelige hekseafbrændinger, der fandt sted i Danmark i 1600-tallet.  Men 'heksedukken’, som vi i dag brænder af til sankthans, har ikke decideret noget med dette mørke kapitel at gøre. Og den danske sankthansheks er faktisk ikke mere end 100-150 år gammel.

»At brænde en heksedukke af til sankthans er ikke en én til én-videreførelse af renæssancens trolddomsforfølgelse af de folk, som man mente var i ledtog med satan. Det er egentlig en ældgammel nordisk midsommertradition med at fejre sommeren med bål. Det var for at fejre lyset og for at holde det onde væk. Det onde kunne både være hekse eller trolde og alt muligt andet. Man plejede at tænde disse blus på mange aftener, både til Valborgsaften, sankthans og Mikkelsaften,« fortæller Maria Østerby Elleby. Hun er ph.d. i historie, museumsinspektør – og så har hun forsket i hekse.

Tyske hekse af halm

Ifølge folketroen er hekse særligt aktive på sankthansaften, hvor de rejser til heksemøder ved Bloksbjerg i Harzen. Bålet skal være med til at forhindre, at heksene mellemlander og holder hvil. Men hvor kommer så egentlig traditionen med halmhekse på bålet fra? Den har vi såmænd importeret fra Tyskland – ligesom juletræet i øvrigt – og egentlig hørte den hjemme til Valborg. Men det er en anden historie.

Første heks på bålet

I Danmark blev de første heksedukker på bålet brændt i slutningen af 1800-tallet i større østjyske byer. Herfra spredte skikken sig, men i midten af 1900-tallet var der stadig mange steder, hvor heksedukken ikke var blevet en fast del af sankthans.

Find på nye traditioner, hvis du vil

Maria Østerby Elleby forstår godt, hvis nogen finder det kontroversielt at brænde heksedukker af:

»Den krogede, skumle heks fra eventyrene har jo rod i de historiske forfølgelser, så selvom det er en moderne fortolkning og ikke en direkte fejring af heksehenrettelserne, så forstår jeg sagtens, at man kan blive utilpas derved.«

Hun foreslår derfor, at man piller heksen af bålet, eventuelt erstatter den med en udefineret halmdukke som symbol på vinteren og det mørke, som vi lægger bag os, og i stedet fokuserer på den gamle tradition med at tænde blus, synge sange og på at nyde samværet.