tilsætningsstoffer

E-numre: Du gætter aldrig, hvor farvestofferne kommer fra

E-numrene 100-180 dækker over farvestoffer, som kan tilsættes madvarer. En del af farvestofferne er udvundet af naturlige kilder som sukker, lus og ædelmetal. Kig med i galleriet og bliv klogere på, hvor farvestofferne kommer fra.

Ingen farvestoffer i brød, men gerne i ost

I Danmark findes 41 godkendte farvestoffer, som må bruges i madvarer. Farvestofferne spænder over de harmløse, der kan være rødbedesaft, til farvestoffer, som er under mistanke for at gøre børn hyperaktive, nemlig de såkaldte azo-farver, som er kunstigt fremstillet. Samvirke har fundet en række af de naturlige farvestoffer og forklarer dig, hvor de stammer fra.

Farvestoffer er godkendt til brug i en lang række fødevarer og forbudt at bruge i en lang række andre varer. Farvestoffer må bruges til eksempelvis slik, sodavand, kage, kaviar, saucer og marmelader. Basisfødevarer må derimod ikke indeholde farvestoffer.

Derfor finder du ikke farver tilsat pasta, tomatsovs, brød, frugtjuicer og oste – dog er det tilladt at bruge gule og orange farvestoffer, hvis der er en god argumentation for at gøre det for at bevare den traditionelle farve. Derfor tilsættes farvestoffer til blandt andet cheddarost.

E 100 - Curcumin

Giver en orange farve

Udvindes af: gurkemejerod, der bruges til at lave krydderiet gurkemeje

Bruges især til: Slik, frugtgrød, karry, remoulade, læskedrikke

E 120 – Carminer

Giver en rød farve

Udvindes fra: rygskjoldet på skjoldlus, som lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika

Bruges især til: Slik, frugtgrød, karry, remoulade, læskedrikke

E 140 – Chlorophyll

Giver en grønlig farve

Udvindes fra: grønne blade

Bruges især til: slik og læskedrikke

E 141: Chlorophyll-kobber-kompleks

Giver en blågrøn til blåsort farve

Udvindes fra: grønne blade, men her erstattes det naturlige magnesium med kobber, hvilket giver den blålige farve.

Bruges især til: slik, frugtgrød og marmelade og læskedrikke

E 150a-E 150c – karamel

Karamel findes i 3 varianter. E 150a er ammoniseret karamel, E 150b er kaustisk sulfiteret karamel og E 150c er ammoniseret karamel.

Fremstilles ved: brankning af sukker. Skal man fremstille E 150c, tilsætter man ammoniak eller ammoniumsalte. Fremstilling af E 150b sker ved yderligere tilsætning af svovldioxid.

Bruges især i: slik, saucer. E 150b er især kendt for at være farvestoffet i sovsekulør.

E 153 – Vegetabilsk kul

Giver en sort farve

Fremstilles ved: forkulning af naturlige planteråstoffer

Bruges især til: bestemte oste, slik, frugtgrød, pålægssalater, karry, remoulade,

læskedrikke

E 160a – Beta-carotener

Giver en orange eller gullig farve

Udvindes af: blandede carotener forekommer naturligt i mange fødevarer, især gulerødder. Beta-caroten fremstilles dog lige så ofte syntetisk.

Bruges især til: bestemte oste, slik, frugtgrød, pølser, patéer, pålægssalater, karry, remoulade, marmelade, læskedrikke

E 160c – Paprikaekstrakt – E 160d - lycopen

Giver en rødlig farve

Udvindes af: paprikaekstrakt fra primært røde peberfrugter og E 160d fra tomater

Bruges især til: frugtgrød, pølser, pålæg, marmelade, slik, læskedrikke

E 161b – Lutein

Giver en gullig farve

Udvindes af: især af lucerneblomsten eller fra tagetes

Bruges især til: frugtgrød, sodavand, slik

E 162 – Rødbedefarve

Giver en rødlig farve

Udvindes af: rødbeder

Bruges især til: bestemte oste, slik, frugtgrød, pølser, patéer, pålægssalater, karry, remoulade, marmelade, læskedrikke

E 163 – Anthocyaniner (drueskalsfarve)

Giver en rødviolet frave

Udvindes af: vindruer, hyldebær, solbær og ribs

Bruges især i bestemte oste, slik, frugtgrød, pølser, patéer, pålægssalater, karry, remoulade, marmelade, læskedrikke

E 174 – sølv og E 175 – guld

Giver henholdsvis sølv- og guldfarve

Fremstilles af: de naturligt forekommende metaller sølv og guld

Bruges især i: slik, pynt til kager

Sølv er i øvrigt forbudt at bruge i Australien