Redaktionen anbefaler






Huden er fyldt med receptorer, der fornemme alt fra fjerlette strøg til hårde tryk.
Den blide berøring, vi oplever, når vi får et knus, bliver kærtegnet eller trøstet, vækker velbehag og tillid. Berøringen giver ubevidst lyst til at åbne sig og knytte sig til den, som giver den fysiske kontakt.
Det er huden, der tager imod berøringen, og berøringen virker stærkest, når der er hudkontakt. For huden er fyldt med receptorer, der fornemme alt fra fjerlette strøg til hårde tryk. Selvom der er et beskyttende lag tøj imellem jer, er det stadigvæk huden, der opfatter berøringen.
»Huden er både grænsen til verden, men også kontaktfladen til verden. Du kan se, høre og dufte andre mennesker, men selve kontakten sker gennem huden. Berøring har afgørende betydning for menneskets trivsel og udvikling,« siger pædagog og massør Eirik Tollefsen, der har skrevet bogen Berøring og dens betydning.
Når et andet menneske rører ved dig, frigives hormonerne dopamin og oxytocin. Begge hormoner påvirker vores relation til andre i en positiv retning. Et øget indhold af oxytocin i blodet sænker desuden blodtrykket, forbedrer tarmfunktionen og sænker indholdet af stresshormonet kortisol.
»Når man berøres, giver berøringen ro til nervesystemet, man bliver roligere, finder nemmere hvile og føler sig bedre tilpas. Når nervesystemet er i ro, er vi mere modtagelige over for læring, og vi er mere motiverede, og det gælder hele livet igennem,« siger Eirik Tollefsen, der har arbejdet med massage som pædagogisk redskab i 35 år.
Det er ikke kun den, der får kærtegnene, der udskiller oxytocin, men også den, som giver massagen, krammet eller stryger en kind, modtager impulser i sine egne hænder, der frigiver oxytocin.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10