Derfor kan der være rester af rødbede og gris i din is

12 E-numre farver din regnbueis, gør den blød og cremet, holder iskrystallerne nede, hjælper isens luftbobler med ikke at falde sammen og gør den holdbar

Den cremede smag er E-numrenes værk

Is er cremet, fornemmes som fyldig i munden og føles ikke ubehageligt kold. Sådan er vi vant til, at is skal være. Men sådan er den klassiske is af fløde, æggeblommer, sukker og vanilje faktisk ikke.
Den har en tendens til at danne krystaller, føles kold i munden, og den egner sig ikke til at blive sat tilbage i fryseren, hvis hele isen ikke er spist, sådan som købeisen kan.

Det stabile, det cremede, det tempererede og holdbarheden er E-numrenes værk for eksempel i klassikeren fra børnefødselsdagen: regnbueisen fra Polar Is. Den, der også kaldes Tricolore. Den indeholder 12 E-numre.

Vi skylder at fortælle, at isen ikke er fremstillet efter den klassiske opskrift med æggeblommer, piskefløde og sukker, men af vand, sukker, vallepulver fra mælk, glukosesirup, kokosolie og skummetmælkpulver, som det er typisk for mange af de is, vi køber.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Rødbede farver isen rød

3 E-numre er brugt på de 3 farver i regnbueisen.

•    E 162 giver isen den røde farvestribe. E 162 laves af et udtræk fra rødbeder. Rødbeder indeholder nitrat, så en meget lille smule nitrat kommer med i isen sammen med det rensede rødbedeudtræk.
•    E 150a og E 150d er de 2 andre farvestoffer i regnbueisen. De er begge karamelfarver, der fremstilles ved at branke sukker, der kan være tilsat ammoniumsalte og sulfitter, før det er branket, som i E 150d. 
•    E 150d bruges også i cola.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fedt, der gør isen blød, kan komme fra svin

Når vi pisker isen luftig, får den luftbobler, og i købeis får luftboblerne hjælp, så de ikke falder sammen. Her skal bruges en emulgator til at holde sammen på vand og fedt som i mayonnaise, hvor æggeblommen har jobbet som emulgator.

 E 471 er en emulgator fremstillet af mono- og diglycerider af fedtsyrer. Fedtet kan stamme fra både planter og dyr, herunder svin, og isproducenten skal ikke oplyse på ingredienslisten, om fedtet er af den ene eller den anden slags.

Vegetarer, veganere eller muslimer, der ikke vil spise fedt fra svin eller andre dyr, undgår derfor helt E 471. I Coops egne mærker er fedtets oprindelse oplyst.

Egypternes gamle lim gør isen stabil

E 410, E 412, E 466, E 407 og E 440 er der alle, for at isen er stabil og kan holde til, at du får handlet færdig og transporterer isen hjem, før den igen kommer i fryseren. Det er også stabilisatorerne, der sørger for, at du kan gemme isen i fryseren, hvis du ikke spiser det hele op. 
Alle indeholder stivelse fra plantefibre, de kaldes under et stabilisatorer.

 
•    E 410 er johannesbrødkernemel. De gamle egyptere brugte det som lim, når de balsamerede mumier. Melet stammer fra Johannesbrødtræets frø. Det svulmer op og bliver klæbrigt, når det blandes med vand. 
•    E 412 guargummi bruges til at arbejde med i samme funktion. Det udvindes af frøene fra guarplanten. 
•    E 466 sikrer, at iskrystallerne ikke bliver for store. 
Algen, der fik de irske buddinger til at stivne, stiver også din is af
•    E 407 bruges ofte sammen med E 466 for at give både struktur og stabilitet. 
•    E 407 udvikles fra en rødalge, der har navn efter den irske havneby Carragheen. Irerne har i århundreder brugt carragheen til at gøre deres buddinger stabile og faste. 
•    E 440 er den sidste i rækken af stabilisatorer. Det er kulhydratet pectin, der findes naturligt i mange frugter og grøntsager, hvor det styrker cellevæggene. Som tilsætningsstof fremstilles det ud fra citron- og appelsinskaller.

Surhedsregulerende midler giver holdbarhed

E 300 er C-vitamin, E 330 er citronsyre og E 270 er mælkesyre, der sikrer, at isen kan holde i op til 2 måneder. De virker alle surhedsregulerende og giver isen den lange holdbarhed.