Citroner, sukker og vand kan blive til den lækreste lemonade, der slår de indkøbte læskedrikke med mange længder. Drik den med isvand og mynteblade. Du skal bruge 5 citroner og en ekstra til pynt.
For at lave hjemmelavet lemonade, skal du koge din egen sirup.
Til ca. 2 dl sirup skal du bruge 5 citroner, 1 dl sukker og 1 dl vand.
Køb 6 citroner, så har du også en citron, du kan skære i skiver til pynt.
Si citronsaften, mens du hælder den ned i siruppen, så kerner og frugtkød bliver sorteret fra.
Når citronsiruppen er blandet, skal den køles af.
Så er den parat til at blive fortyndet med vand.
Citronsiruppen kan holde sig i køleskabet i mindst 1 uge.