Den sidste tur med hunden

Den sidste tur til dyrlægen kræver mod og beslutsomhed

Hvis tidpunktet føles rigtigt, er det rigtigt, siger dyrlægen

Hver morgen var hunden klar til en dag mere, og så skulle hun sandelig også have den.

Hvornår er det tid at sige farvel

  • Når hunden ikke længere har lyst til at gå tur.
  • Når hunden ikke længere har lyst til at lege.
  • Når hunden ikke længere selv tager initiativ til, at der skal ske noget.

Kilde: familiehund.dk

Selvfølgelig vil hunden helst leve

Selvfølgelig ville Selma gerne leve. Hun havde det vel som enhver anden, der altid hellere vil et lille stykke videre og se, hvad der kan være om næste hjørne, end lægge sig til at dø.

I en anden verden og en anden tid med et mindre sentimentalt forhold til dyr ville en udtjent jagthund have fået nådeskuddet uden videre vrøvl. Men vores forhold til hunden er helt unaturligt og disneyficeret.

Selma tror måske selv, hun er en slags menneske. Vi tror det samme og tillægger hende et følelsesgalleri, der spænder fra grådighed over forfængelighed til kærlighed, der til tider er med bagtanker. Sjovt nok ligner hun os. Vi hævder endda, at hun har humor.

Vi kan klaske en flue og spise en bøf, men at aflive Selma er et mord.

Selma logrer foran bildøren og hopper selv op

Først en søndag morgen, da hun står hostende og læner sin krop op ad badeværelsesdøren for at holde balancen, bliver det pludselig nemt at taste dyrlægens nummer og bestille tid til en aflivning. Jeg skynder mig, så jeg ikke når at ændre mening. 

Selma logrer foran den åbne bildør og hopper selv op på bagsædet. Hun har vandret med os fra Hundested til Helsingør og fra Frederiksværk til Rådvad. Nu går vi vores sidste fælles tur på en smattet skovsti i et hjørne af Grib Skov i nærheden af dyrlægen.

Skovbunden sopper i vand, fugle pipper halvkvalt i kulden, fældede fyrrestammer ligger stablet langs stien og dufter livgivende, hunden bevæger sig fremad og samtidig sidelæns, som hun plejer, med det ene øre løftet lidt højere end det andet.

Hun ligner et dementi af den aftale, jeg lige har truffet med dyrlægen. Find bilen, siger jeg, og vi vender om, som vi plejer, finder vores pladser og kører videre til endestationen.

Nogle dyrlæger tilbyder stearinlys, gardiner og musik

Nogle dyrlæger tilbyder stearinlys, gardiner, der er trukket for, musik og endda en lille kiste, når et dyr skal aflives. Jeg er mere tryg ved den usentimentale behandling, den kolde belysning, det hvide gulv og det rustfri stål.

Selma har frekventeret dyrlæger så tilpas meget i det seneste halve år, at hun uden modstand lader sig løfte op på stållejet og hviler hovedet på poterne, mens dyrlægen napper omkring en delle i den hvide pels i nakken og placerer den første af to indsprøjtninger. Den, der skal få hunden til at sove. Så går hun fra os ind på sit kontor. Vi kan se hende bag glasdøren.

Selma sukker og sover med sin snorkelyd

Selma vil ned på gulvet. Hun går langsomt med svajende gang rundt langs panelerne, snuser, står stille foran glasdøren, hvor hun kan se dyrlægen stå med hænderne på tastaturet til sin computer. Dyrlægen kigger tilbage, banker venligt på ruden. Jeg sætter mig på gulvet, Selma kommer hen og lægger sig på mit skød. Hun har svært ved at holde sig på benene. Så sukker hun og sover med sin snorkelyd.
Dyrlægen er tilbage hos os, jeg løfter Selma op på stålet til næste stik, det der vil slå hende ihjel. Hun får stikket samme sted som før, men opdager det tilsyneladende ikke. Der er ikke et ryk i kroppen, ikke et vågent øje. Hun trækker vejret ind og ud, det går langsomt, hun giver slip på luften og trækker ikke ind igen. Mere er der ikke. 

Hjem uden hund på bagsædet

Dyrlægen spørger, om jeg vil være lidt alene med min døde hund og tage afsked. Jeg takker nej. Jeg vil væk fra linoleumsgulvet og glasdøren, ud på fortovet og se mennesker med ligegyldige ærinder, bagerposer i hænderne og cyklende børn, der tror, det er en ganske almindelig søndag. Jeg vil ind i bilen, der skal køres hjem uden hund på bagsædet. Det føles stadig underligt og helt uafklaret. 
 

Se, hvad vi ellers skriver om: #kæledyr, #fritid og #sorg