Deleøkonomi: Skal vi dele?

I al den tid jeg kan huske, har den metalgrå trailer med sit røde dækken stået på det brede fortov foran min fars hus. Fra tid til anden kom beboerne på gaden forbi og trak traileren med hen til deres biler, så skrald og kompost kunne køres på lossepladsen, og vaskemaskiner og brugte plæneklippere kunne flyttes rundt i byen.

Traileren er skiftet ud, men idéen er den samme, som den altid har været: Regningen på traileren er splittet mellem de beboere, der gerne vil være med i ordningen, og så deles de om traileren. Det hele styres på gammeldages facon, hvor beboerne skriver sig på en seddel i naboens skab, så de undgår dobbeltbookinger.

At dele er de seneste år blevet endnu mere populært. Vi deler ikke kun traileren på vejen eller haveredskaberne og værktøjet over hækken, vi deler også vores siddepladser i bilen, og endda også hele bilen og vores hus eller lejlighed - og gerne med helt fremmede.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at hver 5. dansker deltog i deleøkonomi sidste år. Især de unge er flittige til at dele, hver 4. mellem 16 og 25 år har for eksempel sat sig ind på bagsædet af en fremmed bil eller tilbudt et lift til en anden sidste år.

Udviklingen inden for delebevægelsen rykker sig i hele verden. Gennemsnitligt deler man sin lejlighed, bil og redskaber lidt mere i EU end i Danmark, og i USA er deltagelsen i deleøkonomien blevet 46 gange større på 3 år og er dermed den hurtigst voksende økonomi i landet.

Du ejer din sidste bil

Herhjemme dukker nye apps og hjemmesider op, hvor man kan dele sin bil. Eksempelvis GoMore, der lader dig få et lift af en anden, ligesom det også er muligt at leje din bil ud til andre gennem hjemmesiden eller appen. Ifølge foredragsholder, forfatter og ekspert i deleøkonomi, Claus Skytte, er disse måder at dele sin bil på det første skridt mod afviklingen af privatbilismen, hvor vi alle har en bil holdende i garagen.

»De tendenser, vi ser med delebiler og samkørselsordninger nu, er i virkeligheden et skridt mod de førerløse biler, som vi alle sammen deler med hinanden. Om 5 år er der ikke nogen, der ejer sin egen bil mere, og de biler, vi køber nu, er de sidste,« siger han.

Grunden til, at vi ikke er længere med de førerløse delebiler, end vi er i dag, er manglen på nysgerrighed og frygten for det nye, mener Claus Skytte, der skrev bogen Skal vi dele? i 2014. Måden, vi deler ting med hinanden på, er meget ny, men vi bliver nødt til at vænne os til den, nøjagtig som vi skulle vænne os til mobiltelefonen og senere smartphonen.

»Vi bliver nødt til at indstille os på, at verden ændrer sig. Det er nødvendigt nu, mere end før, for klimaet er presset. Vi er nødt til at udnytte vores ressourcer bedre ved for eksempel at dele biler med hinanden, planeten kan ikke bære, at en stigende befolkning ejer en masse ting, som bare bliver til skrald,« fortsætter han.

Vi har delt længe

Vi har længe delt ting med hinanden for at spare penge og udnytte ressourcer. Andelsbevægelsen opstod netop, fordi det i sin tid var nemmere og billigere at gå sammen om at købe varer. I dag taler vi både om deleøkonomi, platformsøkonomi og den nye deleøkonomi, og det hele handler vel egentlig bare om, at vi deler ting med hinanden?

Claus Skytte peger på internettet som forklaringen på, at vi kalder det den nye deleøkonomi. Internettet fungerer som nøglen til at have adgang til ting i stedet for at eje dem – for eksempel ved blot at have adgang til en bil fra tid til anden i stedet for at eje en selv hele tiden. 

Claus Skytte mener, at vi om 10 år har mange flere ting, hvor internettet vil være medfødt. Det gælder også bilerne. Derfor vil man snart kunne stå på gaden med sin telefon og hidkalde en bil, der så kommer kørende af sig selv. Med internettet kommer vi også til at se langt flere hjemmesider og apps, hvor vi deler ting med hinanden, og det vil i sidste ende føre til, at ingen af os ejer noget, men stadig har adgang til alt.

Emmy Laura Perez Fjalland er ph.d.-stude- rende på Roskilde Universitet og Dansk Arkitektur Center. Sammen med et projekthold stod hun i spidsen for et landsdækkende projekt i 2016 kaldet Deleby, hvor 7 kommuner over hele landet var med til at skabe viden om, hvordan deleøkonomi kan gøre byer og bysamfund grønnere og mere sociale. Med projektet fandt hun ud af, at der var forskel på, hvordan man opfattede det at dele, afhængig af om folk boede på landet eller i byen.

»Inde i byerne oplevede vi, at folk mere var afhængige af internettet i form af en app eller en hjemmeside for at komme til at dele ting med hinanden. Ude i de mindre bysamfund havde de delt ting med hinanden hele tiden, så det var på den måde ikke så nyt for dem,« siger Emmy Fjalland.

Fattige freelancere

Når vi hopper ind i en fremmeds bil og låner vores egen ud til mennesker, vi aldrig har set før, sker det ofte via en platform, hvor vi lejer og deler. Platformen er i mange tilfælde en app på telefonen eller en hjemmeside, og hvis det sker gennem to private personer, er det kendt som peer-to-peer. Oftest tager vi penge for at lade en anden sidde på passagersædet på turen, og det er et problem, mener professor og arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet, Bent Greve.

»At dele signalerer, at man gør det frivilligt og uden betaling, men på platforme bliver din bil eller din ydelse en vare, man køber eller sælger. Det bliver et arbejde, hvor du ikke har de sædvanlige rettigheder, som man ellers ville have på det danske arbejdsmarked,« siger han.

Ikke desto mindre mener Bent Greve, at deleøkonomien har potentiale, når det handler om at udnytte vores ressourcer bedre. Vi skal bare sikre, at vi får kontrol med de forskellige måder, vi deler eller lejer vores ting på. Hvis vi ikke får de samme rettigheder, ender vi med at arbejde ekstremt meget som en slags freelancere, uden at få særligt meget ud af det, mens de i forvejen store firmaer vokser sig større. Specielt når det kommer til de førerløse biler.

»Der er naturligvis nogen, der kommer til at eje de førerløse biler, og det er ikke en korrekt udvikling. Man kan se på platformene, at store virksomheder som Google og Amazon bare bliver større, og så kommer de til at have eneret på bilerne,« mener Bent Greve.

Pres på plads

Forestil dig, at du bor i storbyen. Du finder endelig en parkeringsplads tæt på din lejlighed, og den plads vil du helst ikke af med igen. Så du lader bilen stå ugen ud, indtil sommerhuset kalder i weekenden.

Ifølge projektet Ny Mobilitet, der var et forsøg med blandt andet delebiler sidste år, er det en realitet, at en fjerdedel af bilerne på Frederiksberg og i København står stille det meste af ugen.

Biler fylder. Og trængslen vil kun stige, hvis ikke vi gør noget, mener formanden for Danske By- og Delebiler, Tommy Olsen. Han savner, at delebilerne bliver taget mere seriøst.

»Det kunne for eksempel være godt med en nedsat afgift på delebiler, for det er nærmest ikke til at konkurrere med leasede biler, og dem kommer der bare flere af. Det hjælper  ikke på vores problemer med det øgede antal biler på vejene,« siger han.

En ny fremskrivning fra Transportministeriet bakker Tommy Olsen op: På de danske veje vil vi om 12 år se 16 procent flere biler, samtidig med at vi de senere år er blevet færre brugere per bil. Rapporten spår også, at hverken delebiler eller førerløse biler »formentlig« vil løse den øgede trængsel.

Tommy Olsen mener dog, at delebilen kan give cyklerne eller den offentlige trafik indirekte medvind. Når man sætter sig bag rattet i delebilen, bliver man hver gang opmærksom på prisen, det koster at køre den, og så er man måske pludselig mere fristet til at tage cyklen, bussen eller toget. Derfor mener han, at delebiler absolut er en løsning på trængslen.

»Man føler, at det er gratis at tage bilen. Man sætter sig bare ud i den og kører af sted. Hvis man derimod skal betale, før man har adgang til bilen, så overvejer man alternative trafikløsninger,« siger Tommy Olsen.

Claus Skytte, foredragsholder og ekspert i deleøkonomi, er ikke bekymret for den øgede trængsel på vejene. Ifølge ham kommer overgangen til de førerløse biler til at ske med lynets hast, og der er plads til langt flere førerløse biler på vejene, end der er til almindelige biler.

»Bilmarkedet, som vi kender i dag, kommer til at crashe. Det kommer til at gå meget stærkt. Og når de førerløse biler kommer frem, er der plads til langt flere af dem på vejene, fordi de kan køre meget tættere på hinanden,« siger han.

Adgang i stedet for ejerskab

Eksperterne i deleøkonomi, som Samvirke har talt med, er enige om, at vi ser en tendens, hvor vi i stigende grad vil have adgang til ting i stedet for at eje dem. Det gælder både biler, tøj, redskaber og vores lejligheder. Vi skal mod en cirkulær økonomi, hvor vi hele tiden sørger for at udnytte vores ressourcer, så meget vi kan, så vi ikke bare køber, bruger og smider væk, mener Claus Skytte.

Emmy Laura Perez Fjalland, ph.d.-studerende, formulerer det sådan:

»Hele snakken om deleøkonomi har inspireret mange mennesker, sat tanker i gang og inspireret folk til at udvikle nye projekter. Snart taler vi ikke længere om deleøkonomi. Det vil bare være en naturlig bevægelse, ligesom det jo egentlig altid har været,« siger hun.

Traileren på min fars gade kommer til at stå der i lang tid endnu. Det slidte skab i naboens carport bliver måske ikke engang erstattet af en hjemmeside eller en app, for det virker, som det altid har gjort. Men i fremtiden bliver traileren måske hentet af en førerløs bil.