Tilbud eller taget ved næsen: Husker du kiloprisen på toiletpapir eller prisen for et ark bagepapir?

Vi er vant til at holde øje med kiloprisen på alt fra mel til kød, men vidste du, at det faktisk også er lovpligtigt at opgive enhedspris på f.eks. toiletpapir og maling? Her får du 10 eksempler på varer, hvor du kan bruge enhedsprisen til at tjekke, om du reelt står over for et godt tilbud – eller risikerer at blive bondefanget.

Vidste du, at toiletpapir har en kilopris, så du kan sammenligne på tværs af ruller. Men kilopriser og nem prissammenligning er slet ikke et gammelt fænomen. 

1: Toiletpapir

Kig efter kiloprisen, som du kan bruge til at sammenligne prisen på rullerne, uanset om der er to, tre eller stakkevis af lag papir. En tommelfingerregel er, at jo tungere rullen er, jo bedre er sugeevnen. Og hvad er det værd at få dobbelt så mange ruller, hvis de kun suger halvt så godt? 

2: Bagepapir

Hvor meget bagepapir er der egentlig på rullen? Selvom de firkantede papæsker ser ens ud, kan indholdet variere. Kommer bagepapiret på en rulle, skal prisen oplyses pr. meter. Er papiret i ark eller perforeret, så det regnes for ark, skal prisen oplyses pr. ark. 

3: Maling

... har forskellig dækkeevne, og selvom der er samme mængde i en spand, er det ikke sikkert, du når lige langt på væggen. Derfor skal prisen opgøres i kr. pr. m2, malingen kan dække. I øvrigt skal prisen på alt fra tæpper til gipsplader og fliser også opgives i m2.

 

4: Stanniol og madpapir

Pakker du madpakken ind i madpapir eller stanniol (fy!), kan du med fordel se nederst på hyldeforkanten for at få mest for pengene. For begge produkter oplyses prisen i meter. 

5: Syltede agurker, kikærter og sild i lage

Har du lavet falafler, har du på et tidspunkt også købt kikærter i lage. Og måske set, at der på pakken er to vægtangivelser. Den samlede vægt af kikærter og lage er det højeste tal, mens det mindste tal er den drænede vægt, altså hvad ærterne ville veje uden vand. Det er den drænede vægt, kiloprisen kan beregnes ud fra. Og reglerne om den drænede vægt er ens for andre fødevarer i lage som f.eks. sild, syltede agurker og syltede chilier. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ingen regel uden undtagelser

En lille håndfuld fødevarer er undtaget reglerne for prismærkning, der siger, at nogle priser skal opgøres i kg, stk. eller meter: 
 

  • Friske grøntsager og frugter, der sælges stykvis, i bundter eller potter.
  • Brød, kager og varer fra en konditor.
  • Færdigretter.
  • Retter, du selv skal tilberede færdigt, hvis alle ingredienserne er i samme emballage.
     

6: Vaskemiddel

Går pletten af? Et vigtigt spørgsmål – og en sindrig udregning kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad det koster at få tøjet rent. For vaskemidler skal prisen angives pr. vask, og en vask regnes for enten 4,5 kg tøj, når det gælder vaskemiddel til kogevask, eller 2,5 kg tøj, når det gælder vaskemiddel til almindelig bomuldsvask. 

7: Fryseposer og affaldsposer

Det er ikke nok, at supermarkederne lover en god pris på hyldeforkanten. Prisen på poser skal – ud over den samlede udsalgspris – også opgøres pr. pose. 

8: Æg

På få år har danskernes æggeindkøb ændret sig: Vi har sagt farvel til buræggene og i stedet kastet os over frilandsæg og øko-æg. Vil du tjekke, om du har fundet et godt tilbud, skal du se efter stykprisen, der skal være opgivet, når en butik sælger æg. Reglerne gælder dog ikke de pasteuriserede æg. 

9: Piller og bind

Selvom du ikke selv kan finde hovedpinepiller og allergimedicin på hylderne på alle apoteker, skal prisen alligevel også oplyses pr. pille/tablet, så du (og apotekeren) nemt kan finde den billigste variant. Stykprisen skal også oplyses på en pakke bind eller tamponer. 

10: Østers

For langt de fleste fisk skal du nemt kunne finde kiloprisen – det samme gælder for fiskefileter og fiskefrikadeller. Eneste undtagelse er østers, hvor prismærkningsbekendtgørelsen siger, at prisen skal oplyses pr. stk. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Op på vægten!

Kiloprisen er en forholdsvis ny opfindelse. I Coops forgænger FDB var der oplysninger om kilopris tilbage fra 1920’erne. FDB havde også krav om, at priserne var oplyst i nettovægt, altså uden emballage, i modsætning til visse af konkurrenterne. I 60’erne indførte man regler for kilo­pris i Sverige, men første gang enhedspriser nævnes i en dansk lovbekendtgørelse, er i 1990.