Bagning

8 ting du (måske) ikke vidste om fastelavnsboller

Du kender dem formentlig med creme og flødeskum fra bageren, men fastelavnsbollen har en lang historie i de nordiske lande, hvor den blandt andet har taget livet af en konge.

Bollerne er sidste ret inden fasten

Fastelavnsboller hører fastelavn til, og det er som bekendt dagene op til den kristne faste, som afholdtes i Danmark i gamle dage. Her åd man, til man blev dårlig for derefter at faste i 40 dage.

Dagene op til havde alle navne som flæskemandag, som indikerede, at det gjaldt om at få spist, mens tid var. Hvide tirsdag var dagen, hvor man åd sig mæt i hvedeboller før askeonsdag, som indledte fasten.

Dukkede op i 1250

Fastelavnsbollen er bedst kendt i de nordiske lande og både Sverige, Norge, Finland og Tyskland har pendanter til bollen.

Første gang, man mener at have fundet fastelavnsbollen, var på et dansk kirkemaleri, som er dateret til 1250.

Et års holdbarhed

Når man lavede fastelavnsboller før i tiden, blev dejen kogt, så den kunne holde sig længere. Faktisk var holdbarheden helt oppe omkring et år, så der var hvedebrød til mange dage.

Fastelavnsbollen var et statussymbol

Selvom bollen var en almindelig hvedebolle i starten uden meget fest og farver, var den stadig et statussymbol for de rigeste.

Hvede var ikke nemt at komme i nærheden af, og derfor var bollerne også kun noget, man købte og ikke bagte hjemme.

I Danmark var det i starten kun Lolland, der dyrkede hvede på grund af det specielle klima, der forekommer på øen.

Ædegildet kostede kongeliv

Med en faste i nærmeste fremtid var det med at fylde op, når fastelavnsgildet kom. Det gjorde man med alt det mad, der ikke var tilladt under fasten, som kun tilbød fisk og mørkt brød, mens den stod på.

Den svenske konge Adolf Frederik af Sverige døde efter et ædegilde i 1771, hvor han fyldte godt op med alt den mad, han kunne komme i nærheden af og afsluttede det hele med 14 svenske semlor, som er Sveriges fastelavnsbolle. Kongen døde efter middagen.

Vi holder fast i de bedste traditioner

Efter Danmark i 1536 oplevede Reformationen skulle der reelt ikke være holdt fastelavn længere, da det er en katolsk fest, men noget kunne tyde på, at vi holder fast i traditioner, som vi godt kan lide.

Således er udklædning, fastelavnsris, og også fastelavnsboller en rest af dengang Danmark stadig var katolsk. Fasten kom af gode grunde ikke med videre i systemet.

Opskriften dukkede op i 1837

Fastelavnsboller var i før i tiden kun noget, man kunne købe, da de færreste danskere kunne komme i nærheden af hvede eller havde et komfur, men i midten af 1800-tallet, da almindelige danskere begyndte at få brændekomfurer, blev bollen hvermandseje, og folk kunne nu bage dem hjemme.

Det anede Madam Mangor, som lavede kogebogen ’Opskrifter for smaa Husholdninger’, hvor fastelavnsbollen er med. Opskriften kan du finde her, hvis du har mod på en gammeldags fastelavnsbolle uden creme og flødeskum.

Frk. Jensen indførte wienerbrødsvarianten

Er du ikke så meget til hårde hvedeboller, men mere til wienerbrødsvarianten er det Frk. Jensen, du skal takke. Frk. Jensen, som er blevet meget kendt for sin kogebog, var nemlig en af de første, der lavede fastelavnsboller med wienerbrød.

Den variant tog fart, da margarinen blev en mulighed for den jævne dansker, og det er derfor også den udgave, som vi kender bedst i dag.