7 ting du ikke vidste om batterier

Der er batterier i rigtig mange ting, vi omgiver os med til daglig – fra biler og telefoner til ure og e-cigaretter. Men har du styr på, om batterier kan blive for gamle, og ved du, hvordan du bedst opbevarer batterier? Og hvad har døde frøer og batterier egentlig med hinanden at gøre?

Her er 7 ting, du måske ikke vidste om batterier. 

1. Batterier har en udløbsdato

Batterier holder ikke for evigt. De har en udløbsdato, som står på pakken eller på selve batteriet.

Har et batteri overskredet sin udløbsdato, kan du ikke være sikker på, at effekten på batteriet er så stor, som den bør være, eller at batteriet overhovedet virker. 

2. Batterier kan ikke lide kulde og varme

Batterier fungerer bedst, når temperaturen er mellem 15 og 30 grader.

Højere temperaturer får batteriet til at ældes hurtigere, og derfor bør du ikke placere et batteri på en radiator eller i direkte sollys.

Laver temperaturer betyder, at de kemiske reaktioner i batteriet går langsommere, f.eks. når du oplader et batteri. Forsøger du at oplade et koldt batteri, risikerer du, at der bliver opbygget et metallag på batteriets elektrode, som gør batteriet mindre effektivt, når temperaturen igen stiger. Undgå derfor at oplade batterier i et rum, der er under 10 grader. 

3. Batterier kan afleveres på forskellige måder

Du kan altid aflevere batterier til genanvendelse på genbrugsstationen. Har du en rød boks til farligt affald på din bopæl, kan du også aflevere batterierne i spanden, gerne i en klar plastpose med knude på. 

Derudover kan der være forskellige muligheder for at aflevere batterierne, alt afhængig af hvilken kommune du bor i. Nogle kommuner tager imod batterier sammen med storskraldet, mens andre tager dem med, hvis du afleverer dem i en klar plastpose oven på en af dine andre affaldscontainere. Tjek de forskellige muligheder hos din kommune. 

4. Batterier indeholder værdifulde og farlige stoffer

Batterier indeholder stoffer som nikkel, cadmium, bly, zink, litium og grafit. Det er værdifulde ressourcer, som heldigvis kan blive brugt igen, hvis batterierne afleveres til genanvendelse.

Nogle ældre batterier, f.eks. små knapcellebatterier, indeholde desuden kviksølv, som er en af de mest skadelige miljøgifte. Bliver batterierne brændt sammen med restaffaldet, fordamper kviksølvet og ender i vores luft, miljø og fødevarer. 

5. Batteriet blev opfundet med hjælp fra døde frøer

Batteriet er en gammel opfindelse. I 1780’erne eksperimenterede italieneren Luigi Galvani med døde frøer og opdagede, at et frølår kunne spjætte, når det kom i kontakt med jern og messing. De to metaller udviklede en svag strøm, som fik musklerne i frølåret til at trække sig sammen. Frøerne blev altså udsat for verdens første elektrochok.

Opdagelsen blev frontløberen til det første egentlige batteri, som blev opfundet i år 1800 af en anden italiener, Alessandro Volta. 

6. Batterier kan blive utætte

Batterier kan med tiden blive utætte og lække væske. Væsken er elektrolytter, der krystalliserer, når de kommer i kontakt med luften, og derfor kan det ligne hvidt eller grønligt pulver uden på batteriet.

Utætte batterier kan gøre skade på deres omgivelser, så husk at tage batterierne ud af udstyr, du ikke bruger. 

Opdager du utætte batterier i et produkt, så fjern batterierne med det samme, gerne med handsker eller andet beskyttelse på hænderne. Væsken indeholder nemlig syrer, baser og salte, der kan virke ætsende og irriterende på huden. Har du rørt ved et utæt batteri, så vask dine hænder grundigt.

7. Der findes spiselige batterier

I 2023 opfandt forskere fra det italienske teknologiske institut et genopladeligt batteri, der kan spises, uden at man bliver forgiftet. Batteriet er lavet af naturlige ingredienser, du typisk vil kunne finde i supermarkedet.

De spiselige batterier kan bl.a. bruges i produkter til små børn, som undgår risikoen for forgiftning, hvis de kommer til at sluge et batteri, og til at gøre hospitalsudstyr, der skal ind i kroppen, mere sikkert.  

Kilder: Miljøstyrelsen, Økolariet, Elretur, Teknologisk Institut og Europa-Kommissionen