5 gode råd: Sådan finder du det bedste køleskab

Hvor meget kølekapacitet har en familie brug for? Og det er ikke nødvendigvis en fordel af have køleskab og fryser i ét. Samvirke giver dig gode råd, før du udskifter køleskabet
Illustration af fyldt køleskab med danske madvarer. Tegnet af Rasmus Juul

En tommelfingerregel om mængden af plads pr. familiemedlem kan bruges til hurtigt at regne ud, hvor stort dit nye køleskab skal være. 

1. Hvor stort skal skabet være?

Jo større køleskab, jo mere strøm bruger du. Vælg derfor et køleskab, der passer til antallet af personer i din husstand. Energistyrelsens anbefalinger siger, at én voksen har brug for et køleskab på 100 liter – og for hver af de følgende personer i husstanden lægger man 50 liter til. En husstand på 4 bør dermed vælge et køleskab på cirka 200 liter. Køber du stort ind, har du sultne teenagere eller tit gæster til mad, kan du lægge 50 liter til. 

2. Støjer køleskabet?

Tjek altid, hvor meget et køleskab støjer. Typisk ligger støjniveauet op til 45 eller  48 dB, men du kan også få køleskabe, der støjer 33 dB. En tommelfingerregel kan være at gå efter køleskabe, der har et lydniveau på mindre end 40 dB. 

Skal køleskabet lukkes?

Må køleskabet stå åbent, mens man smører leverpostejmaden eller hælder mælk i kaffen? Det har fysiker Niels Hertel tidligere regnet på for Samvirke, og svaret er forholdsvis enkelt: For den enkelte dansker batter det ikke det vilde på elregningen. Eloverforbruget er kun omkring 3 procent ved at lade køleskabet stå åbent frem for at være emsig med at lukke konsekvent. Men når man tænker på de mere end 2,5 millioner køleskabe, der findes i Danmark, sparer vi sammen en del energi, hvis alle husker at lukke køleskabet med det samme. 

3. Har du også brug for fryser?

Mange køleskabe fås som modeller, hvor der er indbygget en fryser. Det kan være smart at have køler og fryser i ét skab – især hvis man har begrænset plads. Ulempen er, at kombinerede køle- og fryseskabe har sværere ved at holde den korrekte temperatur alle steder, hvis det kun er udstyret med én kompressor. Du skal bruge 30-50 liter frysekapacitet pr. person i husstanden. 

 

4. Er der ventileret køl? 

Et køleskab med ventilatorer i skabet sikrer en mere ensartet temperatur i hele køleskabet, og ofte går nedkølingen af maden også hurtigere. Det er en fordel for fødevaresikkerheden. Typisk gælder funktionen også nogle af skufferne, og bruger man en ventileret skuffe eller en 0-zoneskuffe til grøntsager, er levetiden op til 3 gange længere. 

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

5. Glemmer du tit at lukke?

Glemmer du at lukke døren til køleskabet, har flere modeller en funktion, hvor en alarm går i gang. Bliver døren ikke lukket ordentligt, holder madvarerne ikke, og der dannes is på bagvæggen i skabet. Tænk også over, om dit køleskab skal have funktioner som automatisk afrimning eller kunne styres over wifi. 

I 1960’erne ...

Efter Anden Verdenskrig blev mange forbrugsgoder almindelige i takt med, at danskerne blev rigere. I 1960’erne, hvor et køleskab kostede 2000 kroner, havde halvdelen af de danske husstande et køleskab, i 1970’erne havde stort set alle fået køleskab. 

Hverdagstips til køleskabet:

Reparation eller udskiftning?

Kigger du alene på elregnskabet, kan det sagtens svare sig at udskifte et aldrende køleskab med et nyt, men indregner du klimabelastningen i hele køleskabets levetid, bør du som udgangspunkt reparere i stedet for at købe nyt. Udvinding af materialer og produktionen af hårde hvidevarer belaster miljøet mere, end du kan spare i strøm over et par år. 

Tør støv af og forlæng holdbarheden

Vedligeholder du dit køleskab løbende, holder køleskabet længere. Sørg for, at der er 5-6 centimeters luft bag ved køleskabet og tør ribberne på køleskabets bagside af for støv et par gange om året. Begge ting sikrer, at kompressoren kan komme af med varmen – og dermed belastes den mindre. Husk også at tjekke listerne rundt om lågen. Listerne skal slutte tæt, og der skal helst være en smule modstand, når du åbner køleskabet. 

Køl maden hurtigt ned

Lad kun din varme aftensmad stå på bordet i 30 minutter, inden du sætter resterne i køleskabet. Sørg for, at maden kan køle ned til 5 grader på under 4 timer – så højner du fødevaresikkerheden. Maden køler hurtigst ned, hvis du nedkøler i små portioner eller i flade opbevaringsbokse.