10 mejeriprodukter: Se forskellen og lær, hvad du kan bruge dem til
A38
60 kcal pr 100 g (ved 3,5 % fedt)
A38 er skummet-, let- eller sødmælk syrnet med mælkesyrebakterien acidophilus og tykmælksbakteriekultur.
A38 har en let, cremet konsistens med en blank overflade. Smagen er frisk og let syrlig, og bakteriekulturen er god for maven. Er god til morgenmaden med mysli eller havregryn på – og til dressinger, koldskål og i bagværk
Cremefraiche
190 kcal pr 100 g (ved 18 % fedt)
Cremefraiche er syrnet fløde, og navnet stammer fra fransk og betyder »fløde med frisk smag«. Fås også med 38 procent fedt og i fraiche-version på 9 procent.
Smagen er frisk og let syrlig, og konsistensen er cremet. Cremefraiche er velegnet som tilbehør til kager, i desserter og i dressinger. Vil du anvende cremefraiche til varme retter som for eksempel saucer, supper og sammenkogte retter, skal du røre den op med mel, for ellers skiller den.
Cultura
65 kcal pr 100 g (ved 2 % fedt)
Cultura er syrnet sødmælk. Syrningen er foretaget med mælkesyrebakterierne acidophilus.
Cultura er primært til morgenmad og er grundet sin bakteriesammensætning god for maven. Cultura fås også som drikkeyoghurt.
Fromage frais
50 kcal pr 100 g (ved 0,3 % fedt)
Fromage frais er friskost og indeholder pasteuriseret skummetmælk, mælkesyrebakterier og eventuelt osteløbe.
Smager godt i dressinger, fromager, ostekager og i gærbrød. Kan også anvendes i salater, dip og dressinger og kolde saucer. Hvis du vil bruge fromage frais i varme retter, skal du røre den op med mel, så retten ikke skiller.
Græsk yoghurt
138 kcal pr 100 g (ved 10 % fedt)
Græsk yoghurt er yoghurt, der er tykkere i konsistensen, fordi meget af vallen er siet fra i produktionen. Versionen med 10 procent fedt er tilsat fløde for at nå op på de 10 procent fedt, og græsk yoghurt fås også i en udgave med 2 procent fedt.
På grund af sin tykke konsistens egner græsk yoghurt sig godt til tzatziki, og du behøver derfor ikke dræne den græske yoghurt. Græsk yoghurt med 10 procent fedt er kogestabil i en kortere periode på grund af det høje fedtindhold.
Kvark
76 kcal pr 100 g (ved 1 % fedt)
Kvark er friskost med en konsistens, der er fast og cremet, da der er fraskilt en stor mængde valle.
Kvark smager friskt og syrligt og er især velegnet til bagning, da den er med til at danne et godt glutennetværk i dejen. Kan også bruges til dressinger og i varme retter som saucer, supper og sammenkogte retter. Husk at røre kvark op med en meljævning, ellers vil den skille.
Skyr
59 kcal pr 100 g (ved 0,2 % fedt)
Skyr er et islandsk surmælksprodukt, der er lavet af skummetmælk. Skyr har et højt proteinindhold, der er flere gange højere end normal yoghurt.
Skyr egner sig godt til blandt andet morgenmad og desserter. Fordi skyr indeholder osteløbe, kan skyr tåle syre og piskning og er derfor god til dressinger. Smagen er syrlig og tør på grund af det høje proteinindhold, der er med til at give en god mæthedsfornemmelse.
Tykmælk
62 kcal pr 100 g (ved 3,5 % fedt)
Tykmælk er pasteuriseret sødmælk syrnet med mælkesyrekultur.
Tykmælk har en fyldig og cremet konsistens og en blank overflade. Tykmælk er lavet af sødmælk og er derfor federe og mere afrundet end andre typer surmælksprodukter. Du kan bruge tykmælk til både morgenmad, til dressinger, i bagværk, og tykmælk er særdeles velegnet til koldskål.
Ymer
70 kcal pr 100 g (ved 3,5 % fedt)
Ymer er syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein. I modsætning til andre typer tykmælk bliver der drænet valle fra, og det gør, at ymer er mere proteinrigt end tykmælk.
Smagen på ymer minder meget om tykmælk og er fyldig og let syrlig. På grund af sit lidt højere proteinindhold mætter det dog mere og er derfor godt til at lægge en solid bund fra morgenstunden. Kan også bruges til dip, i dressinger, koldskål, fromager, bagværk og til kartoffel- og pastasalat.
Yoghurt
90 kcal pr 100 g (ved 3,5 % fedt)
Yoghurt er syrnet sød-, let- eller skummetmælk.
Yoghurt egner sig godt til desserter, marinader, dressinger og is og smager let syrligt. Du bør ikke bruge yoghurt til kogning. Yoghurt er desuden tit tilsat smag i form af forskellige frugter som for eksempel jordbær eller pære og banan, og i 1990 blev det tilladt at bruge kunstige sødestoffer i yoghurt.