Wraps med grillet halloumi, mango og chiliolie
AFTENSMAD

Wraps med grillet halloumi, mango og chiliolie

En vegetarisk wrap med masser af knas fra friske grøntsager, letrøget cremet halloumi-ost og et kick fra en chiliolien, der minder om den, man kan dryppe over sin kebab på mellemøstinspirerede restauranter.
  • 4 Personer

Chiliolie

2 tsk. chiliflage
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. paprika
1 tsk. sukker
1 dl. kogende vand
2 tsk. hvidvinseddike
1 dåse tomatpuré (lille)
4 spsk. olivenolie
- Salt, efter smag

Wrap

250 g halloumi-ost eller grillost
- Olie, til stegning
1 stk. mango
1 stk. rødløg, i tynde skiver
1 håndfuld frisk bredbladet persille
1 håndfuld frisk mynte (kan udelades)
3 spsk. ristede pinjekerner
50 g spæde saltblade
- olivenolie
- Saften af ½ citron
4 stk. fladbrød, lunede

Sådan gør du

  1. 1
    Chiliolien: Bland chiliflager, spidskommen, paprika, sukker og kogende vand i en skål, og lad det trække et par minutter.
  2. 2
    Tilsæt eddike, tomatpure og olivenolie. Smag til med sukker, eddike og salt, og sæt saucen på køl indtil servering.

  3. 3
    Skær halloumien i ca. 2 cm tykke skiver.
  4. 4
    Pensl skiverne med olie, og steg dem gyldne på en MEGET varm pande eller grill.

  5. 5
    Vend imens mango, rødløg, persille, mynte, pinjekerner og salt sammen med olivenolie og citronsaft til en lækker salat.

  6. 6
    Server fladbrødene lune rullet omkring en lille håndfuld spæde salatblade, skiver af stegt halluomi, mangosalaten, og dryp med chiliolie.


Tip!

Lav dine wraps med stegt/grillet kylling i stedet for halloumi.

 Brug frisk melon eller faste nektariner i stedet for mango.